KKR Syddanmark
-
Mødedatoer, dagsordener og referater
Se mødedatoer, dagsordener og referater for KKR Syddanmark.
-
Sundheds- og socialområdet
Læs om KKR Syddanmarks arbejde med sundheds- og socialområdet.
-
Vækst, beskæftigelse, uddannelse og integration
Læs om KKR Syddanmarks arbejde med vækst, beskæftigelse, uddannelse og integration.
-
Trafik, infrastruktur, klima og miljø
Læs om KKR Syddanmarks arbejde med trafik, infrastruktur, klima og miljø.
Om KKR Syddanmark
KKR Syddanmark omfatter de 22 kommuner i Region Syddanmark. Der bor lidt over 1,2 millioner indbyggere i Region Syddanmark.
KKR Syddanmark er et samarbejde mellem de 22 kommunalbestyrelser i Region Syddanmark. Den politiske retning skabes i dialog - og med afsæt i kommunernes forskellige vilkår, udfordringer og holdninger. KKR Syddanmark mødes som udgangspunkt fem gange om året.
De regionale fora
KKR Syddanmark udpeger (eller indstiller) for hver valgperiode en lang række kommunale politiske repræsentanter til forskellige regionale fora. Det kan være til såvel lovfæstede regionale organer som regionale fora, der nedsættes efter lokale og regionale aftaler.
Som udpeget af KKR Syddanmark repræsenterer man de 22 kommunalbestyrelser i Syddanmark. KKR Syddanmark varetager kommunalbestyrelsernes fælles interesser baseret på et tæt samspil og en løbende dialog med kommunalbestyrelserne.
KKR Syddanmark arbejder for at fremme kommunernes fælles rammer og betingelser, så den enkelte kommunalbestyrelse kan levere den bedst mulige service til sine borgere - og arbejde strategisk med udvikling af kommunen.
Administrativ organisering
Kommunernes administrationer og KL’s sekretariat bistår KKR Syddanmark med oplæg, analyser, rådgivning, overblik m.v. KL stiller derudover et KKR-sekretariat på to personer til rådighed for hvert af de fem kommunekontaktråd. KKR-sekretariatet har fokus på det politiske samarbejde og forestår den politiske mødeforberedelse med udgangspunkt i KKR's møder.
I KKR Syddanmarks Blå Bog nedenfor og til højre på siden kan du finde oplysninger om medlemmerne af KKR Syddanmark, og hvem der er udpeget til regionale fora.