Gå til hovedindhold
Job

Karriere i KL

Er du interesseret i KL som arbejdsplads, så læs mere om os nedenfor

KL medarbejdere hygger på terrassen

Indhold

    KL skal være en bæredygtig, mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. En arbejdsplads som tager ansvar for vores medarbejdere, medlemmer og samfundet vi lever i. Det handler også om din fremtid. 

    Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os. Den er en betingelse for, at KL i samarbejde med kommunerne kan skabe de gode resultater. Hos os bliver du en del af et bredt fagligt fællesskab, med indsigtsfulde kolleger, der gerne deler deres viden med dig.

    Du får mulighed for at prøve dig selv af i mange forskellige roller: interessevaretager, oplægsholder, netværksopbygger, rådgiver, konsulent, forhandler og projektmedarbejder for blot at nævne nogle.

    Kom inden for i vores virtuelle KL karriereunivers

    Her kan du møde vores direktion og høre hvad de fortæller om hvorfor det er spændende at være en del af KL. Du kan læse mere om hvad vores kontorer laver - både vores faglige kontorer, som typisk arbejder ud mod kommunerne, Christiansborg, eksterne samarbejdspartnere og interessenter samt vores stabsfunktioner i KL, der sikrer huset er i rette balance og bevægelse.

    Du kan også udforske vores introforløb for nye medarbejdere og lære mere om hvordan vi dyrker fællesskabet i KL.

    God fornøjelse.

    KL's ligestillingspolitik har en målsætning om at have en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd blandt medarbejderne og i ledelsen, da vi anser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker. En balance i kønsfordelingen er befordrende for et godt og åbent arbejdsmiljø, hvilket er med til at sikre gode præstationer og at opgaverne bliver løst på den bedst mulige måde.

    Du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til KL via denne formular:

    Søg uopfordret

    Løn- og ansættelsesvilkår i KL

    Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte i KL er fastsat i overenskomster. Find den relevante overenskomst nedenfor.

    Overenskomst for akademikere i KL omfatter alle, som har en akademisk uddannelse på bachelor- og kandidatniveau.

    Overenskomst 2021 akademikere i KL

    Overenskomst for overenskomstansatte i KL omfatter medarbejdere, der ansættes i stillinger:

    • Som ikke forudsætter lærlinge eller elevuddannelse
    • Som forudsætter lærlinge eller elevuddannelse fx inden for kontor, kantine og det grafiske område
    • Som er beskæftiget som administrative sagsbehandlere, konsulenter, chefkonsulenter eller vicekontorchefer uden akademisk uddannelse. 

    Overenskomst 2021 overenskomstansatte i KL

    Overenskomst for studerende omfatter personer der ansættes i studenterstillinger, og forudsætter at man er aktiv studerende, og dokumenterer at man er indskrevet ved en af de højere læreanstalter. 

    Overenskomst 2021 studerende i KL

    Overenskomst for journalister omfatter personer, der ansættes til at udføre journalistisk arbejde, og som har en journalistisk uddannelse.

    Overenskomst 2021 journalister i KL

    Overenskomst for chefer med personaleledelse omfatter personer, der ansættes som kontorchefer i KL.

    Overenskomst 2021 chefer med personaleledelse i KL

    KL's fællesregler vedrørende ansættelsesvilkår. Her finder du den fulde ordlyd af en række kommunale regler, som KL anvender, fx regler om ferie, barsel, deltidsarbejde, engangsvederlag og flekstid. 

    Overenskomst 2021 KL's fællesregler vedrørende ansættelsesvilkår

    Sidst opdateret: 15. august 2024

    Kontakt

    Konsulent

    Frederikke Marie Ravn

    Organisationsudvikling & HR

    Telefon: +45 3370 3307

    E-mail: frmr@kl.dk