Aftalen om parallelsamfund på dagtilbudsområdet

Med loven om bedre fordeling i dagtilbud skal kommunalbestyrelsen sikre, at der i daginstitutioner maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår. Loven er trådt i kraft den 1. januar 2019, og kommunerne er forpligtede til at leve op til lovens krav fra den 1. januar 2020.

Lovens hovedelementer

• Der må maksimalt nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i løbet af et kalenderår
• Anviser kommunalbestyrelsen en plads i dagtilbud til et barn, som har bopæl uden for et udsat boligområde, i et dagtilbud beliggende i et udsat boligområde, skal barnet også tilbydes en plads i et andet dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde.

Dispensationsmuligheder

Det har tidligere været muligt for kommuner med dagtilbud i udsatte boligområder at søge om dispensation fra kravet om maksimalt 30 pct. nyoptag samt kravet om dobbeltanvisning.

I juni 2020 ophørte muligheden for at ansøge om dispensation. Ophævelsen af dispensationsadgangen har ikke konsekvenser for de daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, som før lovens ikrafttræden har fået dispensation fra lovens regler. I stedet for dispensationsadgangen er der indført en såkaldt nødbestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde for en periode på maksmalt et år ad gangen kan undtage konkrete daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner fra kravet om, der højst må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution i løbet af et kalenderår.

KL’s høringssvar til loven om bedre fordeling i dagtilbud 

Med loven om obligatoriske læringstilbud for 1-årige børn i udsatte boligområder indføres et tilbud til børn fra udsatte boligområder, som ikke er optaget i en daginstitution eller en dagpleje, når de fylder 1 år.

Loven er vedtaget i december 2018 og trådte i kraft den 1. juli 2019.

KL har sammen med Børne- og Undervisningsministeriet udarbejdet et notat, der samler spørgsmål og svar til loven om obligatoriske læringstilbud:

Faq om obligatorisk læringstilbud

Det obligatoriske læringstilbud skal sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud. Det skal blandt andet bidrage til at understøtte børnenes dansksproglige kompetencer og læringsparathed. Børnene skal i læringstilbuddet integreres i det almene læringsmiljø, og den pædagogiske indsats skal være i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan i dagtilbuddet. Det obligatoriske læringstilbud skal samtidig indeholde målrettede forløb til børnene og deres forældre, ligesom kendskab til danske traditioner og normer skal sikres.

Loven har derudover følgende indhold

• Det obligatoriske læringstilbud har en varighed på 25 timer ugentligt, skal fordeles jævnt, og skal som udgangspunkt ligge i barnets vågne timer
• Et barn skal som udgangspunkt forblive optaget i et obligatorisk læringstilbud, indtil kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen efter de regler, som er fastsat i dagtilbudsloven
• Forældre, der ikke ønsker at deres barn skal optages i et obligatorisk læringstilbud, har mulighed for at forestå indsatsen selv. Vælger forældrene dette, skal kommunalbestyrelsen gennem tilsyn sikre, at indsatsen står mål med det obligatoriske læringstilbud
• Lederen i den enkelte daginstitution er ansvarlig for at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud
• Lederens information til kommunen skal danne grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af børneydelsen
• Kommunalbestyrelsens eventuelle afgørelse om standsning af børneydelsen er gældende for et kvartal

KL’s høringssvar til loven om obligatorisk læringstilbud 

Se flere materialer til dagtilbud og forældre om det obligatoriske læringstilbud her:

Obligatorisk læringstilbud | emu.dk

Obligatorisk læringstilbud i udsatte boligområder | eva.dk