Debatindlæg: En kommunal hånd på roret er afgørende for havnenes udvikling

Af Birgit S. Hansen, formand for KL's Klima- og Miljøudvalg

Verden er i forandring. Vi skal den grønne omstilling. Vi skal sikre forsyningerne. Vi skal styrke landets sikkerhedspolitiske situation. Vi skal have levende og attraktive byer. Vi skal skabe erhvervsmuligheder og job i hele landet. Havne er en del af løsningen. Havnene har nemlig en stor og meget synlig rolle i mange byer. Derfor er havnene også vigtige for kommunerne. Og netop fordi havnene er en del af byerne og livet i byerne, giver det kommunale ejerskab rigtig god mening.

Uden en kommunal hånd på roret kan vi ikke udvikle vores samfund og skabe stærke havne med rod i lokalmiljøet.

Derfor bør de kommende anbefalinger fra regeringens partnerskab for udvikling af erhvervshavne ikke begrænse ejerkommunernes rolle i at foretage strategiske, erhvervspolitiske prioriteringer og investeringer i egne havne. Det vil være direkte kontraproduktivt.

De kommunale havne har ikke blot lokal interesse

Desværre har regeringens partnerskab et meget snævert sigte i forhold til den kommunale virkelighed – og dermed også havnenes virkelighed. En ny national havnestrategi skal fremme den grønne omstilling og skabe grundlag for flere kommercielle investeringer i havne.

Men for os lokalpolitikere handler havne om bæredygtighed i bred forstand, og de omfatter både økonomi, erhverv, arbejdspladser, byudvikling og grøn omstilling. Nogle gange modsatrettede hensyn, som kræver dialog, prioritering og politiske beslutninger. Kommunerne ejer infrastrukturen, og havnen fylder rigtig meget i mange kommunalbestyrelser, netop fordi vi også stiller erhvervsmuligheder til rådighed for private virksomheder. Overalt i landet. Det betyder også, at der er mange, der har en holdning til, hvordan havnene skal udvikles.

Kommunerne investerer milliardbeløb i havnene

De store investeringer i havnenes infrastruktur, arealer og baglandsinfrastruktur er i høj grad kommunal erhvervspolitik, som skal tiltrække og udvikle de virksomheder, som kommuner og havne satser på i deres kommunale strategier. Går det godt på havnen, skabes der aktivitet og jobskabelse i lokalområdet. Men det kræver også boliger og attraktive byer, hvis folk og dermed medarbejdere skal være til rådighed.

Af de mange hensyn, som knytter sig til havnenes udvikling, er den grønne omstilling et af de seneste. Der er store potentialer i horisonten, og de indfris ikke uden store investeringer. Her kommer en mangfoldighed af nye teknologier, hvor nogle med fordel kan ligge på en havn, mens andre bør placeres andetsteds. I havnene bør vi se på mulighederne og sikre, at lovgivningen om, hvad havnearealerne kan bruges til, og hvilke aktiviteter havnene må involvere sig i, er teknologineutral. Det vil være den rigtige fremtidssikring, hvis havnene skal kunne gå forrest.

Giv havne og kommuner flere muligheder

Det kommunale engagement i havnene er afgørende for en bæredygtig udvikling af vores land. Det handler om at skabe muligheder. Muligheder for en vifte af finansieringskilder. Muligheder for forskellige forpligtende samarbejder. Det kan være et offentligt-privat samarbejde mellem havnen og private virksomheder og investorer.

Samtidig er det tydeligt, at de lokale interesser og prioriteter ikke står alene, men at havnenes – og især udvalgte havnes – potentiale for at levere på den grønne omstilling også vil blive set på med nationale briller. Men det bør selvfølgelig være en kommunal opgave. Havnestrategi eller ej, så skal den også tage hensyn til og give rum til lokalsamfundets ønsker og udviklingsplaner. Det er kommunerne, der har helhedsbrillerne på og varetager de mange hensyn på fællesskabets vegne, også i erhvervshavnene. Kommunerne har i en stor maritim søfartsnation, som Danmark er, i årevis været en afgørende part i den erhvervsmæssige udvikling. 

Debatindlægget er bragt på Altinget Maritim den 2. januar 2024