Gå til hovedindhold
Debatindlæg
Social
Økonomi

Debatindlæg: Vi ønsker ikke at dokumentere næsepudsning og bukseforbrug – men vi har ikke andre valg

Frem for at skyde på kommunerne og de medarbejdere, der dagligt gør en kæmpe indsats, bør vi i fællesskab kigge mod staten og spørge, om ikke vi kan gøre det her langt bedre, skriver Helle Gade, næstformand i KL's socialudvalg i et svar til Scleroseforeningen.

02. okt. 2023

Indhold

    Af Helle Gade, næstformand i KL’s Socialudvalg

    677 siders dokumentation – om dagen! – for brug af stofseler på et enkelt botilbud med 24 svært udviklingshæmmede borgere.

    Dokumentation for, hvor mange par bukser en gennemsnitsdansker bruger årligt, og hvorvidt borgere uden funktionsnedsættelse bruger mere eller mindre el, vand eller varme mv.

    Krav om at indhente oplysninger om, hvorvidt en borger med en funktionsnedsættelse har højere udgifter til vådservietter og engangsklude sammenlignet med andre på samme alder og i samme livssituation uden en funktionsnedsættelse.

    Dokumentation for, hvorvidt kokos, palmefedt og palmekerner sædvanligvis indgår i forproducerede varer.

    Dokumentation for, hvor lang tid det tager at pudse næsen på en borger, der er lam fra halsen og ned.

    Har dokumentationskravene i kommunerne taget overhånd? Ja, ved Gud!

    Er det udtryk for manglende empati og en forråelse i kommunerne?

    Nej! Og det er helt urimeligt at komme med sådan en påstand.

    Lug ud i bureaukratiet

    For hvis der er én ting, som vi i kommunerne har råbt op om i mange år nu, så er det behovet for at få luget ud i alle de tåbelige og unødvendige dokumentationskrav, som vi hver dag skal leve op til. Især på handicapområdet og ældreområdet. Men også på alle de andre velfærdsområder. Dokumentationskrav, som ikke bidrager til en bedre velfærd. Og som i den grad undergraver tilliden mellem borgerne og kommunerne.

    For dokumentationskravene har taget overhånd. Og det er ikke – som Scleroseforeningens rådgivningschef ellers synes at påstå i et debatindlæg – et mål, kommunerne har sat sig.

    Dokumentationskravene er konsekvensen af et stadigt voksende bureaukrati i staten og en derpå følgende nidkær detailregulering af kommunerne. Og spørger man Ankestyrelsen hvorfor dog al denne dokumentation, så lyder svaret noget i stil med, at Ankestyrelsen skal kunne se, hvordan og hvorfor kommunen er kommet frem til det givne resultat. Hvis Ankestyrelsen ikke sikrer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst og begrundet, vil Ombudsmanden efterfølgende kunne kritisere Ankestyrelsen.

    Dét svar lader vi lige stå et øjeblik.

    Med andre ord jagter Ankestyrelsen altså kommunerne, fordi Ankestyrelsen frygter at blive jagtet af Ombudsmanden.

    Ankestyrelsen og Ombudsmanden tager jo afsæt i den lovgivning og de regler, som Folketinget har besluttet. Men er det virkelig sådan, vi vil styre vores velfærdssamfund? Er det et politisk ønske?

    Mere tid til kerneopgaven

    I kommunerne er der ikke noget, vi hellere vil end at give mennesker med handicap og deres pårørende en ordentlig og værdig hjælp. Og vi er også meget villige til at justere, når borgerne fortæller os, at vores indsats ikke er god nok. Med al ydmyghed, så er det jo fx derfor, vi i kommunerne har tilført 4,4 milliarder kroner ekstra til socialområdet siden 2018. Uden at blive kompenseret for det fra statens side.

    Er løsningen så at sætte kommunerne mere fri, som socialministeren har foreslået?

    Ja, det er helt klart en del af løsningen. Vi skal sættes fri for rigid dokumentation, så vi i stedet kan bruge tiden på dét, der virkelig rykker – nemlig mødet med borgeren. Tid med borgeren. Tid til at foretage den individuelle vurdering i dialog med borgeren. Scleroseforeningen frygter, at det vil betyde, at kommunerne vil ”skalte og valte med hjælpeløse borgeres liv.” Dét er et enormt nedladende syn på det store arbejde, som de kommunale medarbejdere hver dag udfører for at give udsatte borgere et liv på lige vilkår med andre.

    Kommunerne skal sættes fri til at tage udgangspunkt i den enkelte borger og ikke dokumentationskrav.

    Vi kan gøre det bedre

    Helt konkret har ekspertudvalget på socialområdet foreslået, at man fx nytænker reglerne om merudgiftsydelse – altså de regler, som skal kompensere borgerne for de ekstra udgifter, de har pga. deres nedsatte funktionsevne. I dag er der nemlig ikke centralt fastsatte grænser for, hvilke typer merudgifter borgere kan få dækket. Derfor skal kommunen ”fra bunden” gennemføre en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt borgeren i den konkrete sag har merudgifter i forhold til sammenlignelige personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation. Fx til bukser. Vand. Kokosolie. Og vådservietter. Ofte helt utilgængelig statistik.

    Dét skal der laves om på. Fx med et system med få fastsatte ydelsesniveauer, hvor borgeren kan få hjælp ud fra en konkret og individuel vurdering. Dét vil mindske mængden af dokumentationskrav – for kommunerne, men især også for borgerne, som vil kunne undgå den urimeligt lange tur gennem systemet med dokumentationskrav fra Herodes til Pilatus.

    Så frem for at skyde på kommunerne og de medarbejdere, der dagligt gør en kæmpe indsats, bør vi i fællesskab kigge mod staten og spørge, om ikke vi kan gøre det her langt bedre?

    Debatindlægget er bragt på Altinget den 2. oktober 2023

    Kontakt

    Pressechef

    Line Oxholm Thomsen

    Kommunikation

    Telefon: +45 3370 3536

    Email: lnt@kl.dk