Nyt KL-udspil til fremtidens beskæftigelsesindsats: Mere tillid og fleksibilitet – mindre kontrol og bureaukrati

Vores samfunds nok største udfordring lige nu og i de kommende år er manglen på arbejdskraft. Derfor skal borgerne kunne skifte branche alt efter behov, og virksomhederne skal hurtigt kunne få hjælp til at finde den arbejdskraft, de efterspørger.

Fremtidens beskæftigelsesindsats skal derfor kunne tilrettelægges langt mere fleksibelt. Samtidig skal indsatsen sikre, at vi får nogle af de grupper i samfundet, der er længst fra arbejdsmarkedet, tættere på.

KL kommer i dag med sit bud på, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud: Beskæftigelsesloven skal skrives helt forfra, så den bygger på tillid til borgerne og medarbejderne og alene indeholder få hegnspæle.

”Vi foreslår, at vi afskaffer de mange proceskrav, reducerer antallet af målgrupper og afskaffer ressourceforløb, rehabiliteringsteams og jobafklaringsforløb. Og så skal vi sikre, at virksomheder og borgere har én, sammenhængende indgang. Og dén skal være kommunal,” siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Besparelser risikerer at gå ud over borgerne

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som skal kigge grundigt på området. Den har samtidig fået til opgave, at et nyt system skal kunne klares for 3 mia. kr. mindre end i dag. KL-udvalgsformanden er enig i, at der kan frigøres ressourcer – men det kræver, at man går radikalt til værks. Der er brug for en gennemgribende forenkling af lovgivningen og styringen på området, understreger han:

”Hvis vi gør indsatsen simplere, kan vi godt spare penge. Men det er forkert at stille sparekravet op på forhånd. Det ville være at høste, før man har sået. Derudover skal vi passe på, at regningen ikke bare dukker op i andre kasser – og at besparelserne ikke går ud over de borgere, som vi skal hjælpe.”

”Vi har et fælles ansvar for, at der bliver taget bedre hånd om borgere med komplekse udfordringer. Vi ved, at for langt de fleste borgere, som har vanskeligt ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet pga. forskellige sociale og psykiske udfordringer, er den primære støtte, de får, den de får i jobcenteret,” siger Peter Rahbæk Juel.

Tillid og få hegnspæle

Lovgivningen på beskæftigelsesområdet fylder mere end 30.000 sider, og samtidig er der indgået mere end 70 politiske aftaler og reformer på beskæftigelsesområdet, siden jobcentrene blev etableret i 2007. Samtidig er der udstedt næsten 1.000 love og lovbekendtgørelser inklusiv ændringsbemærkninger på Beskæftigelsesministeriets område siden 2007.

Der er derfor brug for en ny og enkel beskæftigelseslov, hvor vi tager det med, der virker, og ændrer på det, der ikke virker, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

”Vi skal bevare styrken i den aktive og enstrengede beskæftigelsesindsats og tage et grundlæggende opgør med bureaukrati, der ikke skaber værdi for borgere og virksomheder,” siger han og fortsætter:

”Samtidig skal vi selvfølgelig ændre på det, der ikke virker. Vi skal skabe et mere effektivt system, hvor der er mulighed for at bruge tiden på de borgere, der har størst behov, hvor vi fjerner de bespænd, der skaber unødigt lange forløb, og hvor vi sætter yderligere kul på digitaliseringen.”