Debatindlæg: SFO- og klubtilbud er en af nøglerne til børn og unges trivsel

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og Elisa Rimpler, formand i BUPL 

Flere børn og unge føler sig stressede og ensomme, og livstilfredsheden er generelt faldet hos børn og unge de seneste 20 år.

Hvor tre ud af ti børn i 5.-9. klasse var sammen med venner mindst fem aftener hver uge i 1980’erne, var det i 2022 mindre end hver tiende.

Derfor har børn og unge mere end nogensinde før brug for, at vi skaber rammer for positive fællesskaber, hvor der er plads til leg, kreativitet og den brede dannelse.

Fællesskaber, hvor den enkeltes præstation ikke er i fokus, og hvor det handler mere om at blive til nogen end at blive til noget.

Netop det er SFO’er og klubber gode til. Men fritidspædagogikken og SFO- og klubtilbuddene trænger til et kærligt eftersyn.

Siden 2013 har fokus især været på at udvikle skolen. Timerne i fritidstilbuddene blev færre med folkeskolereformen for ti år siden, fordi skoledagen blev længere.

Nu er skoledagen mange steder blevet kortere igen, og mange børn og unge er flere timer i SFO- og klubtilbud. Derfor er det desto vigtigere, at der er gode muligheder for, at pædagoger kan bruge deres faglighed til at skabe de bedst mulige rammer for børn og unges fællesskaber i fritiden.

Det kalder på politisk opmærksomhed på området. Vi ved fra forskningen, at fritidstilbud har en positiv effekt på børn og unges udvikling, og det gør sig især gældende i forhold til socialt udsatte børn og unge.

Heldigvis ser vi også en stigende interesse for fritidsområdet og det særlige, den fritidspædagogiske faglighed kan.

Stadig flere kommuner sætter fritidspædagogik på dagsordenen, og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har annonceret, at det nationale samarbejde ’Sammen om Fritiden’ skal være med til at give området den saltvandsindsprøjtning, det har brug for.

Undersøgelse kan inspirere til arbejdet med kvalitet

BUPL og KL er klar til at trække i arbejdstøjet sammen med ministeren og de øvrige parter på området. Vi har faktisk snydt lidt og er allerede gået i gang.

Vi har i fællesskab brugt det seneste år på at undersøge, hvordan pædagoger, SFO- og klubledere og skoler arbejder med at skabe kvalitet i SFO’er og klubber.

Undersøgelsen giver et unikt indblik i, hvordan pædagoger og ledere i fritidsinstitutioner udvikler den pædagogiske kvalitet for at styrke børn og unges trivsel og personlige udvikling. Samtidig kan undersøgelsen inspirere til arbejdet lokalt i kommunerne og institutionerne.

Undersøgelsen viser, at den pædagogiske kvalitet understøttes, når pædagogerne arbejder systematisk med børns leg, deltagelsesmuligheder og inkluderende fællesskaber. Den peger også på, at lokaler, indretning og udeområder er vigtige for kvaliteten.

Endelig viser undersøgelsen, at løbende evaluering og faglig ledelse tæt på medarbejderne er central for kvaliteten af tilbuddene. En travl hverdag kan dog gøre det svært at skabe overskud til at stoppe op og reflektere over, hvordan man arbejder.

Spørger man lederne, så peger de især på, at samarbejde på tværs af skole og SFO og klub er afgørende. Vi skal blive bedre til at tilrettelægge tilbud ud fra barnets samlede dag og ikke kun de timer, de er i fritidstilbuddet.

Tæt samarbejde mellem parterne på fritidsområdet på nationalt niveau er også afgørende, hvis vi skal lykkes med at løse de trivselsudfordringer, vi ser blandt børn og unge.

Derfor ser vi frem til at genoptage det vigtige arbejde i ’Sammen om Fritiden’ og til at bidrage til at udvikle en stærk fritidspædagogik anno 2023.

Indlægget er bragt i Skolemonitor den 10. november 2023