Gå til hovedindhold
Nyhed
Børn og unge
Folkeskole

Gyldal på Børn & Unge Topmøde: Vores almene tilbud, skal kunne rumme flere vores børn og unge

De almene tilbud i dagtilbud og skoler skal kunne rumme flere de børn og unge, vi møder - men udviklingen går den forkerte vej. Flere og flere børn har brug for noget andet end det, vi kan give dem med. Derfor er vi nødt til at finde nye veje til målet.

26. jan. 2023
Ældre end 12 mdr.

Indhold

    34.400 børn i den danske folkeskole går i specialtilbud – en stigning på 26 procent siden 2015/16. Men lykken er ikke altid et specialtilbud – de almene tilbud i dagtilbud og skoler skal være det bærende. Vi skal have rammer, som passer til de børn og unge, vi møder, og den mangfoldighed, de repræsenterer.

    Sådan lyder hovedbudskabet fra Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, i forbindelse med KL’s Børn & Unge Topmøde 2023.

    ”Det er vores ansvar, at alle børnene bliver en del af sunde fællesskaber og trives. Men vi står midt i en fællesskabskrise, og flere og flere børn og unge er ensomme og føler sig ikke som del af fællesskabet,” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, i forbindelse med Børn & Unge Topmøde 2023.

    Folkeskolen har en særlig rolle som fællesskabsbærende institution. Derfor har vi brug for at flytte fokus over på fællesskabet og på at skabe strukturer omkring stærke fællesskaber. Det kræver, at vi finder nye veje til målet, understreger Thomas Gyldal Petersen:

    ”Vi bør sammen i partnerskabet i Sammen om Skolen finde ud af, hvad der skal til for at få en skole, som kan rumme de børn, vi har i dag. Hvordan ser den ud? Hvilke fag har den? Hvor lang er skoledagen? Hvad skal lærere og pædagoger kunne? Hvordan skal SFO’en se ud? Hvad med PPR? Hvordan kan vi forebygge endnu mere?”

    Klart budskab med til ministeren

    På Børn & Unge Topmødet har KL-udvalgsformanden desuden et vigtigt budskab med til den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye til et centralt punkt i regeringsgrundlaget om frisættelse:

    ”Hvis vi blindt sætter fri og privatiserer og ikke prioriterer det lokale samarbejde, vil vi forstærke fællesskabskrisen. Nogle dagtilbud og skoler og børn vil klare sig godt. Andre vil ikke. Vi skal skabe et stærk fælles net omkring velfærdsinstitutionerne,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

    ”Vi skal i fællesskab med medarbejdere, ledere, forældre, elever tage bestik af de store udfordringer og sammen finde de rette løsninger og prøvehandlinger, der kan lede til løsninger. Men ledere og medarbejdere skal samtidig opleve at være en del af stærke fællesskaber med kollegaer i kommunen og med de øvrige aktører omkring de lokale dagtilbud og folkeskoler.”

    Her kan der bl.a. ses på forhold til ressourcepersoner, data, kompetenceudvikling og viden fra den nyeste forskning, så det enkelte dagtilbud/skole ikke skal opfinde og løfte alene.

    ”Den retorik, vi nogle gange hører fra regeringen, er et første skridt henimod at kappe kommunernes bånd til skolen og gøre dem til selvstændige enheder. Her skal bestyrelser varetage den enkelte skoles interesse, mens kommunerne i yderste konsekvens bliver udbetalingskontor. Så har vi ikke længere en fælles folkeskole, og det er bekymrende,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

    ”Svaret på den store appetit på frisættelse er det lokale samarbejde – de lokale partnerskaber. Og mange kommuner er i gang særligt på skoleområdet. Det skal udbredes. Kommunalbestyrelserne skal træde et skridt tilbage og i højere grad gå i dialog med parterne omkring skolen, så beslutninger og tilgange beriges og kvalificeres ved fælles hjælp.”

    Links

    Kontakt

    Pressekonsulent

    Alexandra Pedersen

    Kommunikation

    Telefon: +45 3370 3643

    E-mail: alpe@kl.dk