Skab råderum til lokale prioriteringer – hvad kan I gøre i din kommune?

Kommunerne skal selv finde løsningerne

Den kommunaløkonomisk situation anno 2022 er præget af en række udfordringer, som kommunerne skal håndtere, herunder mangel på arbejdskraft, et stærkt begrænset økonomisk råderum, stigende inflation og en global klimakrise. Samtidig var der ikke en håndsrækning fra regeringen til kommunerne i den seneste økonomiaftale, hvor et løft af servicerammen på 1,3 mia. kr. kun lige dækker det demografiske pres. Det er langtfra tilstrækkeligt for kommunerne ift. at dække de stigende udgifter på bl.a. sundhedsområdet og det specialiserede socialområde, hvor udgifterne alene er steget med 1,6 mia. kr. fra 2020 til 2021. Penge der skal findes i kommunerne på andre områder grundet et begrænset økonomisk råderum frem mod 2030.

Det betyder, at det er vigtigt at drøfte hvor og hvordan enderne kan mødes i de kommende år. Det er ude i kommunerne og kommunalbestyrelser, at man skal finde mange af løsningerne på de udfordringer, som de aktuelt står overfor. Her kan Kommunernes Råderumskompas understøtte den proces, og understøtte kommunerne i at drøfte hvordan og på hvilke områder råderummet kan findes

Bliv klogere på kommunernes råderumsarbejde i Råderumskompasset

KL har i en årrække fulgt kommunernes arbejde med at skabe råderum. Ved at kigge på tværs af flere spørgeskema- og effektiviseringsundersøgelser, kortlægninger, artikler, Idébanker mv. har KL kortlagt, hvordan kommunerne arbejder med at omstille og skabe råderum. KL’s analyse bekræfter, at der er en stor vilje både politisk og administrativt til at løfte denne dagsorden og at arbejde systematisk med at skabe råderum.

KL har ud fra kortlægningen af kommunernes råderumsarbejde udarbejdet Kommunernes Råderumskompas. Råderumskompasset er en temperaturmåling på kommunernes råderumsarbejde, og formålet er at pege kommunerne i retning af hvilke tiltag, de med fordel kan finde inspiration i på råderumsdagsordenen i de kommende år.

Råderumskompasset giver indblik i 6 konkrete temaer og kommunale cases, som kommunerne med fordel kan prioritere i råderumsarbejdet. De 6 temaer er velfærdsteknologi, digitalisering, indkøb i kerneforretning, e-handel, arealoptimering og energieffektiviseringer.

Læs mere i artiklen ”Hvor kan kommunerne prioritere sine kræfter på råderumsdagsordenen? Ny publikation giver 6 bud”.

KL-værktøjer der understøtter skabelsen af råderum

Kommunernes indsats for at skabe nyt råderum indefra og få pengene til at række længere bliver understøttet af KL’s Omstillings- og Udviklingsenhed.

Jane Møller Pedersen, kontorchef i Økonomisk Politisk Center, uddyber: "Vi arbejder med at styrke kommunernes økonomiske og lokalpolitiske råderum ved at udvikle, indsamle, kvalificere og vidensdele værktøjer og cases på tværs af den kommunale opgaveløsning. Det har været en aktuel dagsorden i mange år, men i år står kommunerne virkelig med en svær opgave. Vi skal i hver kommune have en drøftelse af hvad vi lykkedes med og hvor vi ikke lykkedes i lige så høj grad. Der er behov for at gentænke og udvikle opgaveløsningen og se på tværs af alle opgaverne. Det er lettere sagt end gjort, men det kræver at alle tænker med – fra pædagogerne til politikerne."

I artiklen ”Mangler du inspiration til råderumsarbejdet? Prøv KL’s værktøjskasse” kan du læse mere om KL’s redskaber, der udviklet for at understøtte kommunernes arbejde med at skabe råderum. Redskaberne kan bl.a. anvendes ifm. budgetprocessen, men også i det løbende råderumsarbejde udenfor budgetprocessen.

Fem gode råd til at arbejde strategisk og systematisk med at skabe råderum

1. Det er vigtigt at have ’ hånden på rattet’

Første skridt er at tage stilling til hvor stort et råderum I vil skabe og hvordan. Det gælder både om råderummet skal skabes på kort, mellemlangt og/eller på langt sigt. Nogle greb som fx fokus på indkøb og e-handel kan implementeres på relativt kort sigt, mens andre greb kræver en større bagvedliggende analyse og implementering. Det kan være energieffektiviseringer og velfærdsteknologiske greb.

2. Skab forankring bredt i organisationen

For at skabe bred opbakning og lykkedes med implementeringsprocessen, så er forankring i organisationen afgørende. Det starter med at skabe en fælles fortælling om HVORFOR vi skal skabe råderum. Er det for at dække hul i kassen, er det for at give politikerne handlerum eller er det for at løfte serviceniveauet? Derudover er det vigtigt at tilrettelægge en proces, der skaber bred forankring i organisationen. Processen kan fx omfatte workshops, studieture til andre kommuner, tværgående arbejdsgrupper mv. I kan også spille KL’s råderumsspil, der giver inspiration til råderumsarbejdet, ligesom KL også gerne kommer ud og holder oplæg om råderumsarbejdet. Derudover stiller KL skarpt på råderumsarbejdet i uge 46 med den såkaldte ”Råderumsuge”. Her kan kommunerne få inspiration og viden til at skabe råderum på tværs af fagområder og forvaltninger.

3. Vær nysgerrig på din egen kommunes situation og praksis

Sæt fokus på din egen kommunes praksis og undersøg fx hvordan andre kommuner arbejder med udvalgte temaer og områder. Du kan fx i KL’s Idébank se, hvilke greb andre kommuner arbejder mig i deres effektiviseringsarbejde. I KL’s VidensPortalen samler vi greb, cases, artikler, der kan give inspiration til, hvordan der kan skabes nyt råderum. Derudover har KL har i Råderumskompasset udpeget 6 temaer, hvor der er potentiale for at skabe råderum. Vær nysgerrig på, hvordan din kommune arbejder med råderum. Identificer relevante temaer, og spørg ind til det i organisationen: ”Er vi lykkedes med at hæve e-handelsgraden?”, ”Hvordan arbejder vi med kontraktstyring i vores kommune?” eller ”Hvor stort er vores energiforbrug sammenlignet med andre kommuner?”

4. Brug data til at identificere hvor der er potentiale for at skabe råderum

Udover at stille nysgerrige spørgsmål, så overvej hvordan I kan bruge data til at identificere potentialer for at skabe råderum – fx ved at bruge benchmark af økonomi- og aktivitetsdata til at identificere hvor kommunen har udgifts- eller aktivitetsmønster, der afviger fra hvad der kunne forventes. I kan fx kigge i KL’s 'Kend din Kommune’ eller anvende redskabet ’Tre trin til råderum’ ift. at identificere et potentiale på tværs af fagområder.

5. Følg systematisk op på om, der bliver realiseret de forventede gevinster fra effektiviserings- og investeringsforslag

For at sikre at råderummet reelt skabes, er det vigtigt at følge på om gevinsterne realiseres. Både for at blive klogere på, hvad der gik galt eller lykkedes, samt på om forslaget kan overføres til andre områder. Hvis et forslag ikke skaber de forventede gevinster, er det endvidere vigtigt at undersøge om det skyldes mangelfuld implementering, eller om det fx skyldes at de forudsætninger og antagelser som er lagt til grund, ikke viste sig ikke at have hold i praksis. Opfølgning kan være en krævende proces, men ved aktivt at beslutte om og hvordan der kan følges om på udvalgte tiltag, kan der skabes værdifuld læring, der kan bruges i det videre råderumsarbejde. Læs mere op opfølgningsarbejdet i KL’s publikation ’Råderum i budgetprocessen’.