Lad os vise det rigtige billede af ældreplejen: God, tryg og værdig

Af Sisse Marie Welling, fungerende formand, KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Så kom det endelig - regeringens udspil til en ældrereform. 

Til at markere lanceringen af den nye reform havde regeringen inviteret politikere, medarbejdere og ledere, ældre, pårørende og interesseorganisationer til et stormøde i Fredericia om ældres velfærd. Rundt regnet alle aktører, der har ansvar for og er en del af vores ældrepleje, deltog.  

I et ambitiøst set-up var vi inviteret til - i små bordfællesskaber - at drøfte værdier, fremtidens ældrepleje, og hvordan vi fællesskab skal bidrage til at skabe forandringen og udviklingen. 

Ældreformen varsler en forandring i den måde, som ældre borgere - både hjemmeboende og plejehjemsbeboere - modtager hjælp og pleje på. Med et øget lokalt handlerum til ledere og medarbejdere, med større fokus på kontinuitet og tværfaglige teams omkring den ældre. Og med færre, mindre kontrollerende og mere lærende tilsyn.  

Med andre ord bliver der skruet på alle parametre. Og der er mange gode takter i regeringens reformudspil, som har potentiale for, at vi kan gennemføre ændringer til gavn for borgere og medarbejdere. 

Tilsyn skal bidrage til læring

Det er positivt med en ældrereform, der har tillid til medarbejdere og lokal ledelse i centrum. Ældrereformen lover også et opgør med unødvendig dokumentation og bureaukrati, som vi støtter op om. 

I den sammenhæng ser vi også frem til indførelsen af ”samtilsyn”. Bedre koordination af tilsyn bidrager til, at vi undgår de modsatrettede tilsyn, og at vi ikke skal tage vores medarbejdere ud af driften flere dage om året til de mange forskellige tilsyn. 

Når vi fremadrettet taler om tilsyn, skal vi huske at fastholde det vigtigste: At tilsyn skal bidrage til læring og faglig sparring hos medarbejdere og ledere. Ikke reduceres som et redskab til kontrol. 

Selvbestemmelse er også en bærende værdi i ældreformen. Jeg tror, at alle kan bakke om visionen om mere frihed og selvbestemmelse for borgere, som er i vores ældrepleje. Derfor ser vi positivt på helhedspleje og en ny visitationsmodel, hvor der visiteres i pakker fremfor i enkeltydelser. 

Private leverandører skal kunne levere hele pakken: praktisk hjælp, pleje, genoptræning og rehabilitering. Det kræver en stor omstilling, også på det private marked, hvor størstedelen i dag kun leverer praktisk hjælp. 

I kommunerne følger også nye administrative opgaver i forhold til at indgå kontrakter, årlige genberegninger og efterreguleringer af fritvalgspriser. Derfor er vi spændte på at se, hvordan regeringen vil levere på målet om, at udvidelsen af det frie valg ikke giver øget bureaukrati.

Enkeltsager er ikke dækkende

Udover selvbestemmelse og tillid er de bærende værdier i regeringens udspil frihed og fleksibilitet. Frihed og fleksibilitet stiller øgede krav til medarbejdere, ledere og pårørende - eksempelvis i situationer, hvor den ældre har demens eller andre komplekse sygdomsbilleder. Derfor vil jeg understrege vigtigheden af, at vi allerede i implementeringsperioden forholder os til, hvordan vi skaber de bedste rammer for kompetenceudvikling og ledelsesudvikling. 

Vi har nu fået ældreudspillets elementer præsenteret - og der er som sagt mange gode takter. Men knap var blækket på papiret tørt, før TV2 fyldte sendefladen med sørgelige historier fra ældreplejen. De findes desværre - og det vil de nok også gøre, efter reformen er implementeret. Men heldigvis er disse ulykkelige enkeltsager ikke dækkende for vores ældrepleje. 

Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi som samfund får vist borgerne det rigtige billede af, hvordan ældreplejen i virkeligheden ser ud: At vores ældre får en god, tryg og værdig omsorg. Så få ulykkelige enkeltsager ikke definerer den brede opfattelse af den samlede ældrepleje i Danmark.

Nu skal reformen vedtages politisk og derefter implementeres i kommunerne. Vi glæder os til at komme i arbejdstøjet og er klar til at sætte gang i arbejdet.  

Debatindlægget er bragt i NB Ældre den 22. februar 2024.