KL og professionshøjskolerne: Det er tid til at gøre professionsuddannelserne på velfærdsområdet mere attraktive

Af Thomas Gyldal Petersen, formand for KL´s Børne- og Undervisningsudvalg og Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler.
 
Over hele landet oplever kommunerne udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere. Det gælder i forskelligt omfang pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker. Udfordringer, som ikke bliver mindre i fremtiden. Frem mod 2033 ventes der fx at blive 143.000 flere ældre over 80 år og dermed flere, der skal behandles for kroniske sygdomme og multisygdom. I samme periode forventes 59.000 flere små børn i alderen 0-5 år, som hver især skal møde omsorg og høj pædagogisk kvalitet i landets vuggestuer og børnehaver.  
 
Det er en afgørende brik i fundamentet under vores velfærdssamfund, at der uddannes nok dygtige fagprofessionelle. Problemet er bare, at søgningen mod pædagoguddannelsen er faldet med hele 42 pct. siden 2014, mens den på sygeplejerskeuddannelsen i samme periode er faldet med 37 pct. Det betyder, at vi for første gang i mange år nu står med tomme stole på uddannelserne i stort set hele landet. Hertil er der alvorlige udfordringer med kvaliteten på nogle uddannelser, ligesom frafaldet er stigende. 
 
Det kalder på handling nu. Der er brug for at løfte kvaliteten og gøre uddannelserne mere attraktive for flere unge. Derfor var det en god nyhed, da regeringen i sin 2030-plan annoncerede et ambitiøst reformarbejde rettet mod de professions- og erhvervsrettede uddannelser. For os i kommunerne og på professionshøjskolerne er det afgørende, at regeringen tør sætte tilstrækkeligt med løsninger i spil, så reformen bliver det vendepunkt, vi har brug for i bestræbelserne på at få flere til at uddanne sig til og gøre karriere som fx pædagog eller socialrådgiver.

Der skal fire løsningsspor i spil

Ét spor skal fokusere på tiden, før de unge vælger studie. Hvert år afslutter 25.000 unge den almene gymnasieuddannelse (stx), og undersøgelser viser, at eleverne her oplever universitetet som hovedvejen og kun har begrænset viden om, hvilke muligheder der findes i jobbet som fx lærer eller socialrådgiver. Derfor vil det bl.a. være relevant at indføre nye fag, fx ’Pædagogik’ eller ’Sundhed og sygdom’, så flere unge stifter bekendtskab med velfærdsrettede professioner i deres gymnasietid og motiveres til at søge ind på én af disse uddannelser. 
 
Et andet helt centralt løsningsspor handler om at styrke kvaliteten i professionsuddannelserne. Fx føler 17 pct. af de nyuddannede fagprofessionelle sig ikke godt nok rustet til deres første job. Det er helt afgørende, at professionsuddannelsernes faglige niveau løftes og kommer langt tættere på den hverdag, der uddannes til. Her er kompleksiteten i opgaverne stigende, og den udvikling skal uddannelserne afspejle, så de fuldt ud matcher arbejdsmarkedet behov. Samtidig skal den kommende reform investere i at styrke uddannelserne bl.a. med flere undervisningstimer på mindre hold. Det vil både gøre disse uddannelser mere attraktive at søge mod og løfte kvaliteten i landets dagtilbud, skoler og ældrepleje. 
 
Tredje løsningsspor skal sikre flere åbne uddannelsesdøre gennem hele arbejdslivet. Både for dem, der ønsker at skifte spor og dem, der vælger at uddanne sig senere i livet. I dag er det ikke fleksibelt og attraktivt nok at uddanne sig til fx lærer eller pædagog senere i livet. Omkring 2.000 studerende over 30 år blev sidste år optaget på én af de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet. Vi tror, at potentialet er større, hvilket den kommende reform skal være med til at indfri. 
 
Det fjerde og sidste løsningsspor skal handle om at skabe flere udviklings- og videreuddannelsesmuligheder for fx lærere, pædagoger og socialrådgivere, som gerne vil dygtiggøre sig i arbejdet med de borgere, det hele handler om. De nye videreuddannelsesmuligheder skal være praksisrettede, så de peger ind i nye udviklingsveje og karrierespor inden for professionerne frem for at føre ud ad professionerne. Det vil både gøre det mere attraktivt at søge mod disse uddannelser, blive i professionen og resultere i flere ’faglige fyrtårne’, der tager et særligt ansvar for løsningen af fx inklusionsudfordringer i folkeskolen og de komplekse sager på det specialiserede socialområde. 
 
I landets kommuner og på professionshøjskolerne er vi klar til at bidrage og yde vores. Men opgaven er både stor og kompleks, så der er brug for hjælp fra Christiansborg i form af ambitiøse reformer, hvis det skal lykkes at vende udviklingen og uddanne flere og dygtigere fagprofessionelle.

Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark den 22. februar 2024.