Debatindlæg: Kommunerne løser flere og flere sundhedsopgaver – nu er tiden inde til, at økonomien følger med

Af Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Nu er det nu. Denne gang må simpelthen være lykkens gang. En sundhedsstrukturkommission er nedsat. Et år har den til at tegne stregerne til fremtidens sundhedsvæsen. Hvor borgerne får den bedste behandling og en sammenhæng i indsatserne – uanset hvilken dør i sundhedssystemet, de kommer ind af. Hvor opgavefordelingen – og snittet mellem opgaverne – er tydeligt. Og hvor økonomien matcher det ansvar og de opgaver, de enkelte aktører i sundhedsvæsenet skal løse.

Vi har kaldt på den reform af sundhedsvæsenet i mange år. Og jeg vælger at tro på, at det lykkes denne gang.

Flere kommunale opgaver

For det er bydende nødvendigt at gentænke systemet. Vi kan ikke fortsætte som hidtil.

I dag er virkeligheden nemlig den, at:

• Flere og flere borgere har én eller flere kroniske sygdomme, og deres behov bliver derfor mere komplekse
• Kommunerne løser flere og flere sundhedsopgaver
• Udgifterne til den kommunale hjemmesygepleje stiger markant
• Sundhedspersonalet i kommunerne er øget med 45 procent siden 2010
• Antallet af midlertidige sengepladser i kommunerne stiger.

Det er eksempler på en opgaveglidning, som har stået på i mange år, og som giver kommunerne flere og flere sundhedsopgaver, som ellers tidligere blev løst i det regionale sundhedsvæsen. I kommunerne yder vi i dag nemlig ikke kun pleje, omsorg og træning. Vi varetager også mere og mere behandling, kompleks rehabilitering, målrettet forebyggelse mv.

Det er bl.a. sket i takt med den teknologiske udvikling, udviklingen i behandlingsmetoder og medicinpræparater samt omlægningen af hele sygehusvæsenet med mere centralisering, specialisering, kortere indlæggelser og færre sengepladser på sygehusene.

Det er jo en udvikling, som giver faglig mening – også for borgeren.

Men det er også en udvikling, hvor vi hele tiden har sagt, at økonomien bør følge med. Hvilket den vel at mærke ikke har gjort.

Tiden er løbet fra den nuværende model

Vi ser derfor frem til, at sundhedsstrukturkommissionen kommer med bud på, hvordan vi kan sikre patienterne stærke, nære tilbud, så mest mulig behandling og pleje kan klares i eget hjem eller tæt på hjemmet. Og så er det afgørende, at kommissionens arbejde følges op af klare planer for, hvordan vi skal løse opgaverne i det nære sundhedsvæsen til gavn for patienter, deres pårørende og de pressede hospitaler. Med andre ord en plan for sammenhængen mellem opgaver, der skal løses i kommunerne og de investeringer, der skal lægges.

Og når vi gentænker sundhedsvæsenet, er vi naturligvis også nødt til at se på den kommunale medfinansiering. Jeg tror ikke, at nogen – i hvert fald ikke nogen af sundhedsvæsenets aktører – er i tvivl om, at tiden er løbet fra den model, vi har i dag. Hele pointen var, at kommunerne fik incitament til at forebygge indlæggelser mv. Men i dag får kommunerne en regning uden specifikation. Så vi har ingen anelse om, hvad vi betaler for – og dermed heller ikke nogen jordisk chance for at sætte ind de rette steder – og dermed påvirke regningens størrelse.

Vi ser frem til sundhedsstrukturkommissionens arbejde. Og vi håber, at der efterfølgende vil være mod i Folketinget til at træffe de nødvendige beslutninger. Og herunder også de nødvendige ændringer i den kommunale medfinansiering.

Debatindlægget er bragt på Altinget Kommunal den 2. juni 2023