Debatindlæg: Ældreloven skal gøre op med de modsatrettede og bureaukratiske tilsyn

Af Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

”Tid er den vigtigste ressource, vi har”. Det er et udtryk, som de fleste nok har hørt før. Om det har været en venlig formaning til den travle børnefamilie, en reminder til den nye pensionist eller den stræbsomme studerende.

Tid er lig med muligheder, og tid sidestilles ofte med overskud og kvalitet. Men tid er også en knap ressource. Derfor er det vigtigt at værne om den og bruge sin tid hensigtsmæssigt.

Det gælder også i vores ældrepleje. Vi skal værne om tiden, og vi skal bruge medarbejdernes ressourcer hensigtsmæssigt. Så vi sikrer kvalitet i løsningen af de vigtigste kerneopgaver tæt på borgerne. Netop derfor bør arbejdet med en ny ældrelov være den helt oplagte anledning til, at vi retter blikket mod de eksisterende tilsyn på ældreområdet.

Dette er ikke et indlæg, hvor jeg vil lægge afstand til behovet for tilsyn eller underkende tilsynets vigtige funktion. Tværtimod. Velfungerende tilsyn er et vigtigt redskab til at styrke kvaliteten og finde uregelmæssigheder. Til gavn for borgerne. Og det er altid i kommunernes interesse at rette op, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være. Tilsyn er et vigtigt redskab til at sikre  kvalitet, tillid og tryghed i vores tilbud til ældre borgere – noget, der er i fælles interesse både hos borgere, pårørende, medarbejdere og de ansvarlige politikere.

Undgå uhensigtsmæssige tilsyn

Men der er behov for, at vi tager en åben snak om, at der findes uhensigtsmæssige tilsyn. Og med dette mener jeg tilsyn, som unødvendigt tager tiden fra vores medarbejdere – tid som kunne bruges på pleje og omsorg.

Lad os få ryddet op og komme af med tilsyn, der modarbejder hinanden, og hvor der bruges alt for meget tid på unødvendige detaljer. Bureaukrati for bureaukratiets skyld.

Eksemplerne er desværre mange. Hvis en beboer på et plejehjem har gardiner foran vinduerne, får kommunen en påtale, fordi gardinerne ifølge brandtilsynet udgør en brandfare. Til gengæld risikerer kommunen kritik af ældretilsynet, hvis man fjerner gardinerne, fordi det ødelægger den hjemlige hygge. Eller når brandtilsynet beder kommunen om at fjerne den håndsprit, som det sundhedsfaglige tilsyn har bedt kommunen om at hænge op. Eller et familiemedlem som har købt en pakke Panodil til en ældre beboer, som resulterer i, at kommunen får en påtale, fordi medicin ligger frit fremme.

Denne type af tilsyn er ikke andet end tidsrøvere. Lad os bruge momentum fra den nye ældrelov til at omkalfatre de mange tilsyn, vi møder på ældreområdet.

Skab plads til tilsyn, der skaber udvikling og læring

Mange kommuner er glade for det eksisterende ældretilsyn. I nogle kommuner udføres det af myndighedsafdelingen, men i de fleste kommuner gøres det af en privat virksomhed på vegne af kommunen. Der er fokus på læring og forbedring, hvilket sætter rammen for, at man som medarbejder retter ryggen og giver den en ekstra skalle fremover. Desværre oplever flere kommuner, at der ikke er samme fokus på læring og forbedring i de tilsyn, som udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor flere medarbejdere oplever at blive talt til i en nedladende tone, og hvor fokus desværre ofte er på at finde flest fejl snarere end på, hvordan man lærer af dem.

Derfor mener vi, at man bør bygge videre på det eksisterende lokale ældretilsyn og skrotte de andre. Men i det lokale tilsyn er der også plads til forbedring. Det kritiseres af og til for manglende mulighed for at sammenligne på tværs af kommuner og for ikke at være uvildigt nok.

De udfordringer kan vi imødekomme ved at tilføje få fælles målepunkter, der stiller krav til indholdet af tilsynet, og som kan suppleres med kommunens eget fokus. Dermed vil det kommunale tilsyn blive mere ensartet end i dag, og der vil være et bedre sammenligningsgrundlag imellem kommunerne. Og man bevarer fortsat muligheden for, at den enkelte kommune – ud over de fælles målepunkter – kan udpege et særligt område, som tilsynet skal have fokus på.

Målepunkterne – som kommunerne ikke selv beslutter – styrker samtidig tilsynets uvildighed. Og dette kan styrkes yderligere, hvis man eksempelvis stiller krav om, at kommunale tilsyn skal føres af en ekstern leverandør. En tilsvarende model bruges på revisionsområdet. Her er der ingen, der stiller spørgsmål i forhold til, om revisionen af kommunernes regnskaber er uvildig.

Vi skal sikre en høj kvalitet og en værdig ældrepleje. Men vi skal også værne om vores tid. Derfor skal vi ændre på vores tilsyn, så de kan være med til at udvikle fremtidens ældrepleje frem for bidrage til det modsatte. Dét vil være et vigtigt skridt i retning mod at sikre kvalitet, overskud og tryghed i hverdagen for både borgere og medarbejdere i sundheds- og ældresektoren. 

Debatindlægget er bragt på NB Ældre den 12. december 2023