Debatindlæg: De 4 store opgaver for en ny regering

Af Martin Damm, KL’s formand, og Jacob Bundsgaard, KL’s næstformand

En lang valgkamp er nu slut. Regeringsforhandlingerne er i gang. Der er blevet lovet meget undervejs, og ideerne til, hvor man kan finde penge til at finansiere valgløfter har været usædvanlig luftige. Men udfordringerne består.

Vi ser frem til i fællesskab med en ny regering at udvikle velfærden i de kommende år og forhåbentlig få taget hul på at løse nogle af de udfordringer, vi som samfund står over for.

I kommunerne er vi tæt på borgerens liv fra vugge til grav. Og mange steder kan vi pege på, at der er brug for at sætte ind. Men der er især 4 dagsordener, som overskygger de andre, og som vi håber, at regeringen vil tage fat på som det allerførste, når den trækker i arbejdstøjet.

1. Manglen på arbejdskraft

Der mangler hænder på arbejdsmarkedet. Især når vi kigger fremad. Hver dag bliver der forgæves slået stillinger op som SOSU, sygeplejerske, pædagog og varmeplanlægger. Danskerne er for længst begyndt at mærke konsekvenserne i deres hverdag, og nu skal vi fra ord til handling.

Der er to veje at gå. Enten må regeringen være ærlig over for vælgerne og komme i gang med en meget klar prioritering af, hvad det offentlige skal tilbyde folk. Eller også må Christiansborg for alvor skabe forudsætningerne for, at velfærdsinstitutioner og virksomheder kan skaffe den arbejdskraft, der skal til. Vi gør alle sammen hver især det, vi kan for at øge arbejdsudbuddet. Fra kommunernes side har vi fx fuldt fokus på rekruttering og fastholdelse, at få flere på fuldtid, at få ledige i beskæftigelse mv. Men der skal mere til, hvis vi skal lykkes.

Det, der har gjort Danmark rigt, er at vi har gennemført de nødvendige reformer i tide. Det har skabt fundamentet for vores stærke velfærdssamfund. Effekten af de tidligere store reformer som eksempelvis pensionsalder, efterløn, sygedagpenge, kontanthjælp og SU ebber ud, og nu er tiden mere end inde til at få gennemført nye reformer.

Det er vigtigt, at vi værner om de forhold, som har gjort Danmark stærkt. Det gælder reformvillighed, men det gælder også den danske model. Det bliver derfor også i kategorien ”populistiske forslag”, at vi må sætte forslag fra partier fra begge sider af Folketinget om løn til specifikke grupper i den offentlige sektor.

2. Klart klimaansvar og klare rammer for kommunernes grønne omstilling

Klimaforandringerne giver allerede nu stigende vandstand i havet, vandløb og grundvandet og mærkes i høj grad lokalt. Borgere og virksomheder står flere steder i vand til knæene. Det haster derfor med at få sat turbo på den grønne omstilling, som kan forebygge, at klimaforandringerne får endnu større konsekvenser.

Klima har været et centralt tema i valgkampen fra stort set alle partier, og det er godt, for der er brug for alle kræfter i den grønne kamp. Vi har brug for en klar rollefordeling, og at alle tager ansvar for deres del af indsatsen.

Kommunerne er i fuld gang, men vi har brug for, staten leverer. Først og fremmest en udbygning af elnettet, så kapaciteten i vores elnet ikke bliver en flaskehals for den grønne omstilling i kommunerne. Der skal være kapacitet nok til al den grønne energi fra vindmøller, solceller, varmepumper, Power-to-X osv.

Dernæst klare rammer for udbygningen af vedvarende energi. Hvis vi skal kunne være så ambitiøse, som alle ønsker, kræver det, at kommunerne får de nødvendige lovgivningsmæssige og økonomiske redskaber til at omsætte klimaplaner til klimahandling. Herunder bør de lokalsamfund, der lægger arealer til vind- og solcelleparker have del i gevinsterne, når de også står med ulemperne i hverdagen.

3. En nytænkning af sundheds- og ældreområdet - i sammenhæng

Endnu et tema, som har domineret i valgkampen, er sundhedsområdet. Men sundhed er langt mere end det, der foregår på sygehusene. Det er i høj grad også det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Hvis vi skal kunne håndtere sundhedsvæsenets problemer fremover, har vi ikke brug for mere af det samme. Ikke flere patientrettigheder, og flere medarbejdere er ikke nødvendigvis realistisk.

Løsningen er omstilling og prioritering. Vi skal forebygge mere. Langt flere borgere skal hjælpes til at forstå og håndtere deres egen sygdom. Flere skal træne. En operation er ikke altid løsningen. Vi skal bruge teknologi, når det kan frigøre medarbejdere, så deres faglighed kan bruges, hvor det virkelig giver værdi for borgerne. Derfor er det nødvendigt, at den fortsatte investering i sundhedsområdet i høj grad prioriterer de nære sundhedstilbud.

Og så kan vi ikke tale sundhed uden også at tale om ældreområdet. Det er to forbundne kar. Flere ældre betyder også flere med sygdom. Og derfor er sundhedsopgaver også en helt integreret del af en værdig ældrepleje. Men det skal rammerne kunne rumme. Der er brug for en samlet lovgivningsmæssig ramme omkring plejen af de ældre med forankring i sundhedsloven.

4. Gentænk den aktive beskæftigelsesindsats

Er der ét område, som for alvor har fået pisk i valgkampen, så er det beskæftigelsesområdet og jobcentrene. Partier fra rød til blå har foreslået at spare store milliardbeløb på indsatserne uden øje for konsekvenserne – både her og nu og på den lange bane, når flere eksempelvis ender på permanent passiv forsørgelse, fordi de ikke får en aktiv beskæftigelsesindsats.

Vi opfordrer til, at man gentænker beskæftigelsesområdet – men med omhu og i fællesskab, frem for hurtige snuptagsløsninger i en valgkamp. Meget virker rigtig godt, men der er også masser af plads til forbedring og borgere, som ikke får den hjælp, de skal. Beskæftigelsessystemet er ved at drukne i mistillid, bureaukrati og statslig mikrostyring. Vi skal finde en anden vej – en gentænkning, som bygger på tillid. Denne gang skal vi have sat fagligheden fri og tage det politiske ansvar for en indsats for alle ledige med fokus på resultater frem for dokumentation og ”tælleri”.

Vi glæder os til at byde en ny regering velkommen. Der er nok at tage fat på – og vi er mere end klar til at tage fat sammen med jer.

Debatindlægget er bragt i Jyllands-Posten den 4. november 2022