KKR Midtjylland
-
Mødedatoer, dagsordener og referater
Se mødedatoer, dagsordener og referater for KKR Midtjylland.
-
Sundheds- og socialområdet
Læs om KKR Midtjyllands arbejde med sundheds- og socialområdet.
-
Vækst, beskæftigelse, uddannelse og integration
Læs om KKR Midtjyllands arbejde med vækst, beskæftigelse, uddannelse og integration.
-
Trafik, infrastruktur, klima og miljø
Læs om KKR Midtjyllands arbejde med trafik, infrastruktur, klima og miljø.
Om KKR Midtjylland
KKR Midtjylland omfatter de 19 kommuner i Region Midtjylland. Der bor lidt over 1,3 millioner indbyggere i regionen.
KKR Midtjylland er et samarbejde mellem de 19 kommunalbestyrelser i Region Midtjylland. Den politiske retning skabes i dialog - og med afsæt i kommunernes forskellige vilkår, udfordringer og holdninger. KKR Midtjylland mødes som udgangspunkt fem gange om året.
De regionale fora
KKR Midtjylland udpeger (eller indstiller) for hver valgperiode en lang række kommunale politiske repræsentanter til forskellige regionale fora. Det kan være til såvel lovfæstede regionale organer som regionale fora, der nedsættes efter lokale og regionale aftaler.
Som udpeget af KKR Midtjylland repræsenterer man de 19 kommunalbestyrelser i Midtjylland. KKR Midtjylland varetager kommunalbestyrelsernes fælles interesser baseret på et tæt samspil og en løbende dialog med kommunalbestyrelserne.
KKR Midtjylland arbejder for at fremme kommunernes fælles rammer og betingelser, så den enkelte kommunalbestyrelse kan levere den bedst mulige service til sine borgere - og arbejde strategisk med udvikling af kommunen.
Administrativ organisering
Kommunernes administrationer og KL’s sekretariat bistår KKR Midtjylland med oplæg, analyser, rådgivning, overblik m.v. KL stiller derudover et KKR-sekretariat på to personer til rådighed for hvert af de fem kommunekontaktråd. KKR-sekretariatet har fokus på det politiske samarbejde og forestår den politiske mødeforberedelse med udgangspunkt i KKR's møder.
I KKR Midtjyllands Blå Bog nedenfor og til højre på siden kan du finde oplysninger om medlemmerne af KKR Midtjylland, og hvem der er udpeget til regionale fora.