Gå til hovedindhold
Råderum
Velfærd
Nyhed

I Aabenraa Kommune er de verdensmestre i at bruge velfærdsteknologi

I Aabenraa Kommune har man i den grad knækket koden til velfærdsteknologi. En bred politisk opbakning, et stort strategisk fokus fra ledelsen og en god projektmodel samt en nysgerrighed hos medarbejderne har bidraget til at velfærdsteknologi har givet mening og værdi og har forbedret hverdagen hos borgerne og medarbejderne. Derudover har det frigjort tid til kerneopgaven og skabt et økonomisk råderum.

30. mar. 2023
Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Fra fokus på teknologi til fokus på behov og borgernes selvhjulpenhed

    ”Det afgørende for succes er, at det handler om borgerens behov. Teknologien skal altid skal give mening og skabe værdi for både borgere og medarbejdere så borgernes selvhjulpenhed styrkes, ellers er det næsten sikkert, at vi vil fejle"

    udtaler Karen Storgaard Larsen, direktør for social og sundhed i Aabenraa Kommune.

    Velfærdsteknologi har siden 2017 været et strategisk fokusområde i Aabenraa Kommune. Bare i 2023 har man igangsat 32 velfærdsteknologiske projekter på tværs af hele social- og sundhedsområdet og mere end 100 projekter har været testet, hvor en del efterfølgende er blevet implementeret. Det er forskelligartede projekter, der omfatter alt fra skærmbesøg til hygiejneteknologi og træningsteknologier.

    Læs mere om hvilke teknologier der anvendes i Aabenraa Kommune i Teknologier vi anvender - Livingtech Aabenraa.

    De positive resultater er skabt ved et vedvarende fokus på, hvordan velfærdsteknologi kan understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen og mindre afhængig af hjælp fra kommunens medarbejdere. Den systematiske tilgang har derudover bidraget til at arbejdet med velfærdsteknologier nu blevet en del af borgers og medarbejders hverdag.

    Udgangspunktet i at arbejde med velfærdsteknologiske løsninger er altid, at borgeren er i fokus. Borgernes og medarbejdernes behov er omdrejningspunktet, når teknologier igangsættes og anvendes, fremfor at det handler om hvad en smart ’dims’ kan. Det afklares altid først, hvordan en given teknologi kan gavne medarbejdere og borgere i deres hverdag eller arbejdsdag.

    KL’s digitale politik sætter en fælles retning for brug af digitalisering og teknologi i kommunerne. En af vejene i digitaliseringspolitikken er netop at fokusere på det der virker.

    Gentænkt velfærden - Kommunernes digitaliseringspolitik 

    Velfærdsteknologi skaber gevinster på flere bundlinjer

    Med udgangspunkt i at velfærdsteknologi skal tage afsæt i de behov, der opleves i hverdagen arbejdes der med fem strategiske bundlinjer: Borger, Medarbejder, Ressourcer, Vækst og Bæredygtighed. I alle projekter skal man derfor forholde sig til alle 5 bundlinjer og i hvilken grad teknologien bidrager til at skabe værdi.

    VELFÆRDSTEKNOLOGI SKAL SKABE VÆRDI

    Aabenraa Kommune arbejder med fem strategiske bundlinjer. Det betyder, at en teknologi skal skabe værdi på mindst en, men helst flere, af følgende bundlinjer:

    • Borgere
    • Medarbejdere
    • Ressourcer
    • Vækst
    • Bæredygtighed

    Kilde: Handleplan 2023 for Digital Sundhed og Velfærdsteknologi

    Som en lang række andre kommuner oplever Aabenraa Kommune også udfordringer ift. rekruttering. Derfor vil fokus især i 2023 være på løsninger og teknologier, der udover at øge borgerens selvstændighed også frigør tid hos medarbejderne og understøtter dem i at bruge deres arbejdstid mest effektivt.

    Karen Storgaard Larsen udtaler: ”Formålet med øget brug af velfærdsteknologi er ikke at give borgerne mindre service – tværtimod. Men vi skal hele tiden se mod veje og lønninger der frigiver tid til kerneopgaven, og altid have fokus på at bruge medarbejdernes ressourcer mest effektivt. Hvis fx en robot kan klare støvsugningen, så kan den medarbejder, som skulle have støvsuget, hjælpe borgeren med noget andet. Der bliver ikke mindre borgerservice af den grund. Samtidig oplever vi at det er svært at rekruttere medarbejdere. Derfor skal vi være opmærksomme på både skabe en attraktiv arbejdsplads og men også at passe godt på dem, vi har. Her hjælper teknologi med at sikre at vores medarbejdere ikke bliver nedslidte.”

    Det er fx teknologier som skærmbesøg, træningsteknologier og den intelligente ble, der i Aabenraa Kommune opleves at understøtte at medarbejdernes tid kan frigøres og omprioriteres til andre opgaver. Derudover er man i gang med et projekt omkring smartwatches, hvor borgere i psykiatrien selv kan monitorere deres sundhedsdata. Her ses en tendens til færre indlæggelser, hvilket også fører en tidsbesparelse med sig hos de medarbejdere, der håndterer indlæggelser.

    Sådan lykkes Aabenraa Kommune! – En projektmodel der skaber bred forankring

    For at sikre at effekterne er til stede, og at man lykkes med at alle projekter rent faktisk giver mening for borgeren og medarbejderne, har man i Aabenraa Kommune valgt at udvikle en projektmodel.

    Projektmodellen er bygget op omkring en decentral ledelse og en central styring. Det betyder konkret, at projekterne er ejet af de centre, hvor teknologien testes eller implementeres, og det er derfor også deres ansvar, at projekterne lykkes. For at understøtte dette og at igangsatte projekter skaber værdi bliver projekterne løbende evalueret og revurderet i projektmodellen jf. figur 1.

    Modellen er bygget op således at centrene selv kommer med til nye teknologier, der skal afprøves. Først skal de udfylde en potentialebeskrivelse. Her indgår elementer som det indholdsmæssige, men også en stillingtagen til hvilken værdi teknologien kan skabe på de fem bundlinjer.

    Ca. en gang årligt tages der stilling til hvilke forskellige projekter der skal afprøves. Når et projekt godkendes i styregruppen, kan projektet igangsættes, herunder medfølger den økonomiske investering til fx indkøb af hardware der evt. er ansøgt om.

    Først følger en afprøvningsfase der ofte varer 6- 9 måneder. Her afprøves en teknologi som en slags prøvehandling ud på enkelte udvalgte enheder/distrikter og erfaringerne herfra opsamles. Derefter følger første evaluering, hvor bl.a. potentialerne genbesøges ift. om der forsat er den værdi som forventet, samt om teknologien fortsat giver mening for borgere og medarbejdere. På den baggrund beslutter chefgruppen, hvilke teknologier der skal arbejdes videre med, og hvilke der skal lukkes ned. Et center kan også selv stoppe et projekt, hvis de vurderer, det er hensigtsmæssigt.

    Dernæst starter implementeringsfasen, hvor godkendte teknologien bredes ud til hele kommunen og sættes i drift. Til sidst sker altid en slutevaluering, hvor potentialebeskrivelsen igen genbesøges.

    Figur 1: Projektmodel der understøtter at velfærdsteknologi skaber værdi

    Figur 1: Projektmodel der understøtter at velfærdsteknologi skaber værdi

    ”Projektmodellen giver os en systematik omkring afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Derudover bidrager den til en organisatorisk tryghed og skaber dermed et bredt ejerskab. Når et projekt ikke viser sig at være en god ide, så kan vi lukke det ned igen, og dermed har man ikke sat for meget på spil ude i organisationen. Desuden oplever vi en bred politisk opbakning. Vores politikerne kvitterer for, at der afprøves en masse, men de er også med på at hurtigt at lukke ned for det der ikke virker” siger Karen Storgaard Larsen.

    Og netop både den læring der kommer af de projekter der er en succes, men ikke mindst de værdifulde erfaringer, man også får fra de dårligere cases, tages med videre over i andre nye projekter:

    "Det kan vise sig, at 1/3 af ideerne er værdiløse og bliver afsluttet i testfasen. Men det er der også kvalitet i, fordi man så har fundet ud af, at en teknologi, der på papiret var relevant, ikke viste sig at levere de ønskede resultater. Det er afgørende at få lukket ned for de dårlige projekter. Ellers bruger man unødige ressourcer og tid på dem, og samtidig risikerer man, at gode projekter også dør" fortæller Karen Storgaard Larsen.

    En investering i fremtiden

    I Aabenraa Kommune har man opbygget flere års erfaring i implementering og brug af velfærdsteknologi. Derfor er der også mange af centrene decentralt, der vælger at implementere mindre projekter på egen hånd. De afholder dermed også de økonomiske omkostningerne inden for driftens rammer.

    Andre større projekter kan der søges finansiering via Social- og Sundhedsudvalgets pulje til anlægsbevilling til velfærdsteknologi. Driften skal dog afholdes på områderne, og derfor skal der som udgangspunkt være en positiv businesscase. Derudover afsættes der økonomiske midler til kompetenceudvikling af medarbejdere, så hele organisationen er klar til at imødegå fremtidens udfordringer med et digitalt mindset.

    5 gode råd fra Aabenraa Kommune til at implementere velfærdsteknologiske løsninger med succes

    1. Skab bred politisk opbakning omkring velfærdsteknologiske løsninger men giv frihed til at fejle
    2. Understøt at formålet med en velfærdsteknologi er hvilke udfordringer og behov der kan løses hos medarbejderne og borgerne – ikke teknologien i sig selv
    3. Skab bred forankring i organisationen. Det kan bl.a. ske ved en projektmodel
    4. Skab en hensigtsmæssig incitamentsstruktur for at sætte projekterne i drift, så det er de rigtige projekter, der sættes i drift
    5. Følg op og evaluer løbende – og sørg for at lukke de projekter der ikke giver den ønskede værdi.

    Kontakt

    Konsulent

    Andreas Hohwy Pallesen

    Økonomisk Sekretariat

    Telefon: +45 3370 3719

    E-mail: anhp@kl.dk