Sådan styres bundlinjen på det specialiserede socialområde
Hvordan sikres det, at borgerne får den rette støtte hurtigt, samtidig med at de økonomiske rammer overholdes? Det kræver en politisk og administrativ styring med klare mål og rammer, som har gennemslag i hele organisationen, brug af data og en tæt opfølgning.
Mange kommuner oplever stigende udgifter på det specialiserede socialområde og udfordringer med at styre området.
Det er der flere årsager til. Der kommer blandt andet både flere voksne og børn til, som har behov for behandling, samtidig med at der indenfor psykiatrien udvikles bedre behandlingsmuligheder, som øger levetiden.
Udviklingen de seneste år efterlader flere spørgsmål i forhold til styringen på det specialiserede socialområde. Er området styrbart? Og hvilke tiltag giver de bedste resultater på den korte og lange bane, når der fokuseres på at få styr på bundlinjen, samtidig med at borgerne får den rette støtte?
Det specialiserede socialområde kan styres
KL har i forbindelse med styringsnetværket på det specialiserede socialområde afdækket styringsudfordringerne og mulighederne i forhold til at få styr på bundlinjen, og det er disse værktøjer og cases, som Råderum i denne måned præsenterer. Afdækningen viser, at styr på bundlinjen kræver en god og tæt politisk og administrativ styring med klare mål og rammer, som har gennemslag i hele organisationen, aktivt brug af data og tæt opfølgning (se figur 1).
Billede 1: Politisk vedtaget styringsstrategi med både et fagligt og et økonomisk ben
Figuren viser, at styr på bundlinjen på det specialiserede socialområde hjælpes på vej af en politisk vedtaget strategi, aktivt brug af data samt et stærkt ledelsesmæssigt fokus i styringskæden.
Flere kommuner er lykkes med at få styr på bundlinjen ved at bruge disse greb. Hvordan de konkret har løftet opgaven beskrives nedenfor.
Sæt politisk retning for udvikling og omstilling af området
En aktiv politisk ansvarstagen er en nødvendig forudsætning, hvis kommunerne skal sikre styring på det specialiserede socialområde. Det kan blandt andet opnås ved, at politikerne drøfter og vedtager en strategi, som fastlægger og fastholder en fælles faglig og økonomisk styringsstrategi for området.
Det er dernæst vigtigt, at administrationen omsætter strategien til konkrete handlinger i hele organisationen. Det kan fx være i forhold til serviceniveau, økonomiske mål m.m., således, at der sikres en sammenhæng mellem økonomisk og faglig styring af området.
I Brønderslev Kommune er de netop lykkedes med at få sat politisk retning for området, som er blevet implementeret i hele organisationen. Det er sket ved, at politikerne har vedtaget en strategi på området og har med en stærk ledelse og bred involvering lykkedes med at få den implementeret igennem hele styringskæden. Læs mere her.
Brug data aktivt i styringen og opfølgningen
For at styringen skal lykkedes, er det vigtigt, at administrationen sikrer, at strategien omsættes til konkrete handlinger i hele organisationen. Det kan understøttes ved, at data anvendes aktivt i styringen, således at politikerne får den relevante ledelsesinformation og får klare indstillinger i forhold til, hvordan der kan og bør handles på baggrund af informationen m.v.
Brug af data og nøgletal i styring og ledelse af det specialiserede socialområde kan understøtte både den faglige udvikling, den strategiske retning og den økonomiske styring af området.
Datadrevet styring handler om at få skabt et overblik og gennemsigtighed i økonomistyringen, så der opnås præcise regnskabsprognoser. Det vil gøre det muligt at agere i tide ved afvigelser i forhold til at udvikle handleplaner til at overholde bundlinjen.
Samlet set skal data anvendes aktivt til at give politikerne en samlet løbende opfølgning på strategien samt forklaringer og handleplaner ved forventede afvigelser.
Varde Kommune har udviklet et styringscockpit, som understøtter styringskæden på området fra det strategisk-politiske, det økonomisk-finansielle og det socialfaglige fokus, og med gode resultater.
Artikel fra Råderum om styringscockpit
Stærkt administrativt ledelsesfokus igennem hele styringskæden
Derudover viser afdækningen også, at et stærkt administrativt ledelsesfokus igennem styringskæden er afgørende for styringen af området. Den administrative ledelses rolle er at sikre at alle niveauer i organisationen kender strategien og er en del af dagligdagens arbejde.
Derudover er det også vigtigt at understøtte en dialog og samarbejde mellem myndighed og udfører i forhold til at levere de bedste faglige resultater til den rigtige pris. Det handler blandt andet om at få udviklet et ensartet sprog om data mellem det socialfaglige og det økonomiske perspektiv på borgerne, men også i forhold til tæt og løbende opfølgning på progressionsmål og tilbud for borgeren.
Styring ud fra resultatmål er ikke noget, der kan trækkes ud af systemet ligesom økonominøgletal, men Holstebro Kommune har udviklet deciderede nøgletal for borgerens progression baseret på individdata i "Udviklingskompasset".
Artikel fra Råderum om Holstebro Kommune
Straks indsats kan ses på bundlinjen
Flere kommuner herunder Fredericia og Favrskov arbejder med at afprøve nye indsatser, hvor de omlægger ydelser fra visiterede ydelser til en hurtigere indsats, når behovet opstår. Omlægningen skal styrke det borgernære arbejde ved at rådgivningen sker der, hvor borgeren er og med et udpræget forebyggende sigte. Fordelen er, at der kan ske en straks-indsats ud fra borgerens behov og derved undgå at borgerens situation forværres under en langvarig visitationsproces. Dermed vil borgeren modtage en mindre indgribende indsats.
Favrskov Kommune har haft stor succes med "Straks indsats", som hjælper udsatte borgere hurtigt videre. Den nye indsats har resulteret i en nedgang i antallet af borgere med længerevarende indsatser. Af de 340 afsluttede forløb er 312 afsluttet i Social Indsats indenfor seks måneder. 28 borgere har haft behov for et forløb i Social Indsats, der strakte sig ud over seks måneder.