Stigende brug af private botilbud stiller særlige krav til kommunernes styring

Kraftigt stigende udgifter på det specialiserede voksenområde

Udgifterne på det specialiserede voksenområde stiger. Det er ikke nogen ny historie. Men den er desværre fortsat meget relevant. Fra 2018 til 2021 er udgifterne således steget med 2 mia. kr. Og de foreløbige forbrugstal for 2022 tyder på, at udviklingen fortsætter.

Samtidig indebærer den økonomiske ramme, som KL har aftalt med regeringen, at kommunernes samlede serviceudgifter ikke kan stige tilsvarende.

Især stigende udgifter til private botilbud

Udgiftsvæksten kan helt overvejende tilskrives stigende udgifter til botilbud. Kommunernes udgifter til botilbud er steget med 1,7 mia. kr. fra 2018 til 2021 jf. figuren nedenfor, og tegner sig dermed for 80 pct. af væksten i kommunernes nettodriftsudgifter på området.

Det er værd at bemærke, at antallet af modtagere af botilbud har været tilnærmelsesvist stabilt i perioden. Udgiftsvæksten kan altså kun i mindre grad tilskrives, at der er kommet flere modtagere.

Når en kommune visiterer en borger til et botilbud, kan de vælge at anvende enten et tilbud drevet af kommunen selv, et tilbud drevet af en anden kommune, et regionalt tilbud eller et privat tilbud.

Kommunernes regnskaber viser, at det særligt er kommunernes udgifter til private botilbud, som har været stigende i de senere år. Figur 2 viser kommunernes udgifter til hhv. kommunale, regionale og private botilbud.

Figur 2 - Kommunernes udgifter fordelt på ejerforhold

Figuren ovenfor viser, at kommunernes udgifter til private botilbud er steget med 1,3 mia. kr. fra 2018 til 2021. Udgiftsvæksten blandt private botilbud tegner sig dermed for 80 pct. af den samlede udgiftsstigning på botilbudsområdet.

Både stigning i modtagere og priser på private botilbud

Der findes desværre ikke data på tværs af alle kommuner om, hvilke eller hvor mange borgere der er visiteret til private botilbud.

For at blive klogere på udviklingen gennemførte KL derfor i 2022 en analyse i samarbejde med 22 kommuner, som blandt andet undersøgte brugen af private botilbud. Analysen viste, at de stigende udgifter til private botilbud både skyldes en stigning i antallet af modtagere af private botilbud og en stigning i prisen pr. modtager. Således var antallet af modtagere af private botilbud steget med ca. 27 pct. fra 2018 til 2021, mens prisen pr. fuldtidsmodtager af private botilbud var steget med 21 pct. i samme periode. Til sammenligning steg prisen på kommunale og regionale tilbud med 5-6 pct. i perioden (i faste priser).

Styringsmæssige vanskeligheder

Mange kommuner fremhæver, at de private tilbud styringsmæssigt er vanskeligere at håndtere end de offentlige. Det hænger bl.a. sammen med at kommunerne har bedre mulighed for at regulere taksterne og driften på de offentlige tilbud. Det er samtidig nemmere at opbygge et tæt samarbejde mellem myndighedssagsbehandlerne og kommunens egne tilbud, hvilket er en stor fordel i opfølgningen på sagerne. Flere kommuner har desuden den oplevelse af de private tilbud er dyrere end de kommunale (for den samme borger).

Hvorfor stiger brugen af private botilbud?

Kommunerne peger på, at den øgede brug private botilbud bl.a. hænger sammen med udfordringer med at udvide den kommunale botilbudskapacitet på området. I særdeleshed i forhold meget specialiserede målgrupper.

Det er en stor og dyr opgave et oprette et nyt botilbud. Det kræver, at man som kommune afsætter en del af sin snævre anlægsramme til formålet. Og i mange tilfælde vil den enkelte kommune kun have få modtagere i en given målgruppe selv. Resten af pladserne på et evt. nyt botilbud vil blive anvendt til andre kommuners borgere. Området indeholder med andre ord et kollektivt handlingsproblem, hvor kommunerne samlet set har behov for øget kapacitet ift. særlige målgrupper, men den enkelte kommune har en meget lille tilskyndelse til at oprette nye tilbud.

Mange kommuner giver udtryk for at det i den sammenhæng kan være attraktivt i stedet at anvende private tilbud med de styringsmæssige udfordringer, som det indebærer.

Rammeaftalesamarbejde med kommunerne

Kommunerne og regionerne indgår hvert andet år en rammeaftale, som regulerer den kommunale og regionale botilbudskapacitet. Kommunerne har i forbindelse med samarbejdet om rammeaftalen mulighed for at bede regionerne om at oprette nye botilbud. Det kan være en vej uden om det kollektive handlingsproblem.

Der er dog stor forskel på, hvor meget kommunerne i de enkelte regioner samarbejder med regionerne omkring botilbud. Figur 3 viser andelen af kommunernes udgifter til botilbud, der anvendes til regionale botilbud fordelt på regioner. Figuren viser, at andelen af udgifterne til botilbud, der går til regionale botilbud varierer fra 19,4 pct. blandt kommunerne i Region Midt til 10,2 pct. blandt kommunerne i Region H.

Styringsmæssige implikationer af øget brug af private tilbud

Den øgede brug af private botilbud medfører at kommunerne med fordel øger opmærksomheden omkring en række styringsmæssige tiltag:

• Brug af standardkontrakter. KL har i samarbejde med en række kommuner udviklet en standardkontrakt til brug for køb af botilbud. Med kontrakten har kommunerne sikkerhed for at køb af private tilbud baserer sig på et sikkert grundlag
• Fokus på opfølgning og forhandling. Kommunerne bør fokusere på at lave en tæt opfølgning i sagerne. Særligt i de tilfælde hvor der er mulighed for at borgerne kan opleve en progression. Når borgeren oplever en forbedring, bør det ledsages af en takstreduktion.
• Matrikelløse botilbud. Mange kommuner har gode erfaringer med at oprette matrikelløse botilbud. Der er tale om tilbud, hvor der bliver leveret massiv og fleksibel støtte i borgerens eget hjem, som et alternativ til et botilbud. Det kan medvirke til at mindske kapacitetsproblematikken.
• Samarbejde om kapacitet. Kommunerne kan også med fordel afsøge mulighederne for at oprette nye tilbud i samarbejde med andre kommuner eller med regionerne.

Se udviklingen i din egen kommune

I nedenstående rapport kan du se med FLIS-data, hvordan det udviklingen ser ud i din egen kommune.