1. møde i Dialogforum: Engageret premiere

Henrik Brix er både formand for Kommunernes It-Arkitekturråd og KITA, foreningen af kommunale it-chefer. Han gav i sit oplæg et rids af, hvordan kommunerne i fremtiden vil tilvejebringe deres it-løsninger. Monopolbruddet stiller stigende krav til kommunernes it, forretningsviden og til kommunernes it-arkitekturstyring. Den udfordring løser man dels ved hjælp af rammearkitekturen og dels ved at opbygge it-kompetencerne – både i de enkelte kommuner, men også ved i stigende grad at pulje kræfterne og kompetencerne i kommunale fællesskaber. Det giver samtidig leverandørerne en fordel, da de derved bliver mødt med mere ensartede krav fra kommunerne.

Kaare Pedersen fra KL fortalte om de tiltag, der er nødvendige for at kommunerne fuldt ud kan realisere gevinsterne af den fælleskommunale digitale handlingsplan. Gevinstrealisering stiller blandt andet krav til den enkelte kommunes prioritering af egen projektportefølje og udarbejdelse af strategier og business cases samt opfølgning. Gevinstrealisering forudsætter også og ikke mindst nye roller for de gevinstansvarlige ledere i kommunerne.

Oplægget konstaterede afslutningsvis, at gevinstrealisering i sagens natur er kommunernes ansvar – og den konstatering blev samtidig fulgt op af et åbent spørgsmål om, hvilken rolle leverandørerne og konsulenterne kan spille i arbejdet.

Flemming Engstrøm fra KOMBIT fortalte om det arbejde, KL og KOMBIT har gennemført i regi af EDS (Effektiv Digital Selvbetjening) for at sikre, at kommunerne har brugervenlige og effektive selvbetjeningsløsninger på de obligatoriske områder. Man har gennemført et stort arbejde med vejledning og dialog med leverandører om udvikling og tilretning af løsninger og med kommuner om anskaffelse og implementering af løsninger. Konklusionen har været, at dialog er afgørende for at få den gensidige forståelse, der er nødvendig for at skabe de bedst mulige it-løsninger til kommuner, virksomheder og borgere. Samarbejdsmodellen for EDS har samtidig været med til at give kvalificeret input til den fremtidige kravstillelse i kommunerne.

Peter Egelund fra KOMBIT punkterede i sit oplæg en myte om KOMBIT: KOMBIT er ikke sat i verden for at ”jagte leverandørerne med en stegegaffel”, som det blev formuleret. KOMBIT har en aktiv og omfattende dialog med leverandørerne, blandt andet ved hjælp af dialogmøder, som man alene i 2013 afholdt 150 af.

KOMBIT har også bidraget til at aktivere markedet – både på leverandørsiden, men også på kommunesiden, hvor man har løftet niveauet for det at være professionel kunde. Dermed skaber KOMBIT forudsætningerne for at leverandørerne kan lave fornuftige forretninger på det kommunale marked.

Peter Egelund understregede desuden nødvendigheden af de kommunale fællesskabskonstruktioner, som er med til at løfte produkterne.

Peter Thrane fra KL præsenterede visionerne i rammearkitekturen og forklarede dens overordnede tekniske linjer. Rammearkitekturen er den fælleskommunale vej til sammenhængende, fleksibel og effektiv it-understøttelse, udviklet på et flerleverandørmarked. Den skal være med til at sikre, at kommunernes it-landskab bygges med en åbenhed, der gør, at kommunerne er i stand til at vælge den bedste og billigste leverandør. Det gør rammearkitekturen ved at skabe et tværgående overblik over de kommunale opgaver og dermed give et godt grundlag for en sammenhængende og effektiv digitalisering.

Rammearkitekturen blev i oplægget illustreret ved en sammenligning med fodboldbaner: Uanset om en fodboldspiller træder ind på en fodboldbane i Danmark eller Brasilien, ved han at banen er bygget op på samme måde og at spillet foregår efter fastlagte regler – men der er stadig rig mulighed for at stjernespillere kan udmærke sig.

KL tilbød i regi af dialogforummet at nedsætte arbejdsgrupper, der kan gå i dybden med udvalgte byggeblokke i rammearkitekturen, hvis der er tilslutning til det blandt leverandørerne.

Jane Wiis åbnede med at sige, at de sidste fem år har været revolutionerende. Fremadrettet vil digitaliseringen i kommunerne flytte sig fra den administrative og lettere bane til systemer, som griber ind i borgernes hverdag, fx velfærdsteknologi, hvilket åbner op for nye muligheder for både nuværende og kommende leverandører på det kommunale marked. Også den igangværende udvikling i retning af at udstille kommunernes data åbner for nye muligheder for både leverandører og konsulenter.

Et af de store temaer i debatten var agilitet i udviklingen af løsninger. Der blev spurgt til mulighederne for at bygge endnu mere agilitet ind i udbudsfasen hos KOMBIT. Ved de store systemer bliver der stillet mange krav, hvilket kan hæmme innovationen. Peter Egelund svarede, at man ved de store, komplekse systemer, f.eks. til kontanthjælp, er nødt til at stille en hel del krav, men at man i KOMBIT arbejder meget sammen med leverandørerne om udbudsmaterialet og at man er kommet langt med at bygge korte forløb ind i processen. Han opfordrede samtidig alle leverandører og konsulenter til at byde ind med idéer til at forbedre udbudsprocesserne.

Jane Wiis og Henrik Brix tilføjede, at man også i kommunerne ønsker flere agile processer, og at man arbejder på at stille færre krav. Man vil netop gerne udnytte innovationskraften hos leverandørerne. Dette hjælpes dog også på vej af rammearkitekturen, som i højere grad muliggør mindre projekter om enkeltkomponenter, som bedre tillader agilitet og innovation. Rammearkitekturen vil samtidig gøre det nemmere at være leverandør, da 80 % af en ny it-løsning vil være udtænkt i forvejen. På de sidste 20 % kan leverandørerne differentiere sig.

Rammearkitekturen vil imidlertid først være fuldt udfoldet i 2020 og indtil da arbejdes der bl.a. på at skabe sammenhæng på tværs af de forskellige domæner, således at de eksisterende løsninger ikke skal bygges helt om, men alligevel kan tale sammen ved hjælp af en hændelsesbaseret arkitektur.

Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer, at de fælles standarder i rammearkitekturen bliver overholdt og fortolket ensartet i kommunerne. Peter Thrane svarede, at efterhånden som man kommer i gang med at stille krav om brug af standarder, vil man få en bedre opfattelse af, hvordan de så skal bruges. Men han erkendte fordelen ved et konkret forum til at diskutere brugen og udviklingen af standarderne. Dialogforum kan være et udgangspunkt for en sådan diskussion.

Fra salen blev der peget på, at man i formidlingen af rammearkitekturen bør lægge mere vægt på effekter og de resultater, den skaber. Hvis man går for langt ned i de arkitekturmæssige detaljer, kan det komme til at fremstå som om rammearkitekturen er til for sin egen skyld.

Et andet, stort tema var kravstillelse og kompetencer: Kommunerne skal blive bedre kravstillere, hvilket i sig selv stiller krav til deres kompetencer. Men kommunerne er meget forskellige i størrelse, organisering og også i forhold til digitalisering, og nogle har større udfordringer end andre. KL, KOMBIT og KITA arbejder meget bevidst sammen for at løfte de nødvendige kompetencer hos kommunerne, blandt andet ved målrettede kurser i it-arkitekturstyring. Nogle kommuner har imidlertid også udfordringer i forhold til at tiltrække de nødvendige kompetencer; hvilket til dels kan løses ved at flere kommuner går sammen i kommunale it-fællesskaber og deler deres kompetencer.

Det blev imidlertid også bemærket, at det heller ikke er alle leverandører, der er klædt lige godt på til dialogen med kommunerne – navnlig kan det være en udfordring for nye leverandører på det kommunale marked. Dialogforum kunne være et godt middel til en struktureret dialog om modningen af såvel kommuner som leverandører.

Paneldebatten kom afslutningsvis ind på spørgsmål om it-sikkerhed og den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Sikkerhed er et område med stor politisk bevågenhed, og hvor der er pres på både myndigheder og leverandører. Kommunerne er nødt til at være strenge i deres udviklingskrav, men har samtidig brug for effektive arbejdsgange. Det er noget, som bør inddrages i strategiarbejdet.

Hvad digitaliseringsstrategien angår, diskuterer KL i denne tid med alle interessenter om, hvordan man åbner den kommunale digitaliseringsstrategi op mod den fællesoffentlige strategi, ikke mindst i relation til de fællesoffentlige infrastrukturkomponenter, som er kritiske for den kommunale forretning. Dialogforummet vil være et oplagt sted at drøfte strategiske emner, enten på et af de kommende møder eller i særskilte arbejdsgrupper, som kan præsentere deres analyser og konklusioner på møderne. Forummet er oprettet netop med henblik på at bringe input fra leverandører og konsulenter i spil i det fremtidige strategiske arbejde.

KL vil gerne takke det gode fremmøde og den positive interesse i forbindelse med mødet, og ser frem til at invitere til endnu et temamøde i foråret 2015. Det overordnede tema for næste møde er endnu ikke fastlagt. KL vil orientere om det via www.kl.dk/dialogforum og via mail. Hvis man som it-leverandør eller konsulent ikke modtog en invitation til det første temamøde den 10. oktober 2014 – eller hvis man har forslag eller spørgsmål til forummet – er man mere end velkommen til at skrive til dialogforum@kl.dk