Gå til hovedindhold
Nyhed
Digitalisering og teknologi
Social

Studietur til London om borgernær sundheds- og velfærdsteknologi

Som ansat i en kommune er der nu en unik mulighed for at deltage på en to-dages studietur til London og få ny inspiration om borgernær sundheds- og velfærdsteknologi. Der er et begrænset antal pladser.

06. jun. 2024

Indhold

    I Storbritannien er man lykkes med at lave innovative løsninger, der samler det offentlige og private samt udnytter ny borgernær velfærds- og sundhedsteknologi til at forbedre velfærdsydelserne. Nu får du muligheden for, at få særlig indsigt i løsningerne ved at tage med på studietur til London i starten af november 2024. Her kan du hente ny inspiration til, hvordan data, teknologi og alternative service- og leverancemodeller kan løfte vores tilgang til borgernær velfærd i kommunerne i Danmark.

    De to dage er tilrettelagt af KL og det internationale konsulenthus PA Consulting, med det formål gå i dybden med, hvad man i Storbritannien har høstet af erfaringer med innovative, digitale løsninger inden for social- og sundhedsområdet.

    Sagen er den, at mange kommuner står over for udfordringer med at få pengene til at række, samtidig med at borgernes forventninger til sundhed og velfærd stiger. På denne studietur til London får deltagerne kendskab til, hvordan vores naboland Storbritannien tackler udfordringerne.

    De to dage byder på et kommunebesøg, konkrete britiske cases, reflekterende sessioner om anvendeligheden i dansk kontekst og rig mulighed for at netværke på tværs af kommune- og landegrænser.

    Målgruppe for turen

    Studieturen er særlig relevant for kommunale direktører, fagchefer, digitaliseringschefer og -konsulenter med interesse i generel digitalisering og specifikt velfærds- og sundhedsteknologi.

    Pris og tilmelding 

    Studieturen koster 7.975 DKK (eks. moms) pr. deltager.

    Bemærk venligst, at prisen kun dækker de to dages møde/undervisning/netværk i London samt forplejning hvor det fremgår af programmet nedenfor. Tilmelding er bindende, men man er velkommen til at sende en kollega, hvis man bliver forhindret.

    Tilmeldingsfristen er 16. september 2024. Turen gennemføres ved minimum 12 deltagere. Der er max. plads til 20 deltagere.

    Studieturen gennemføres mandag den 4. og tirsdag den 5. november 2024. Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk