Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi
Kommunikation

Konference om webtilgængelighed i kommunerne

At sikre webtilgængelighed er en stor opgave for kommunerne, og der er derfor løbende behov for vidensdeling af udfordringer og muligheder. På konferencen om webtilgængelighed ser vi frem til at byde dig og dine kollegaer velkommen. Konferencen er designet til fagfolk, der søger praktisk viden og anvendelse inden for webtilgængelighed.

19. mar. 2024

Indhold

    Webtilgængelighed handler om de principper og teknikker, du skal følge for at sikre, at alle kan anvende dine websteder og mobilapplikationer, samt indholdet derpå – herunder også brugere med funktionsnedsættelser eller handicap.

    KL afholder den 19. juni 2024 en konference om webtilgængelighed, og vi ser frem til at byde dig og dine kollegaer velkommen. 

    Hvem er konferencen for?

    Konferencen henvender sig til dig, der arbejder med webtilgængelighed i hverdagen, eller som er leverandør af løsninger inden for området.

    Det er en god idé for mange kommuner at sende flere medarbejdere af sted sammen til konferencer som denne for at skabe en fælles kilde til inspiration og faglig udvikling. Dette er uvurderligt for sparring og opgaveløsning tilbage på jobbet i kommunen.

    Tid og sted

    Konferencen finder sted onsdag den 19. juni 2024 fra kl. 10.00 til 16.00 i KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er gratis parkering i KL’s parkeringskælder

    Indtjekning er åben fra kl. 9.00, hvor der også vil være let morgenforplejning med kaffe og te.

    Pris

    1.975 kr. + moms.
    Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at overdrage din tilmelding til en kollega, hvis du bliver forhindret.

    Spørgsmål

    Hvis du har spørgsmål om konferencen, er du velkommen til at kontakte kontaktpersonen angivet nederst på siden.

    Program og tilmelding

    Du kan læse programmet for konferencen eller tilmelde dig på linket nedenfor:

    Sidst opdateret: 17. maj 2024

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk