Tandstatus hos søskende

Analysens hovedkonklusioner

• Andelen af børn, som har haft caries i deres blivende tænder, stiger med alderen. Blandt 7-årige er det kun 3 pct., blandt 12-årige er det 21 pct. og blandt 15-årige er det 39 pct.
• Mange familieforhold har betydning for børnenes sandsynlighedfor at få huller. Størst betydning har barnets nummer i søskendeflokkenog forældrenes uddannelse. Men forældrenes indkomst og etniske baggrund, moderens alder og antallet af børn i søskendeflokken spiller fx også en rolle.
• Førstefødte har en lavere sandsynlighed for at få huller i tænderne end børn senere i søskendeflokken. Blandt 15-årige førstefødte har ca. hver tredje har haft huller i tænderne, mens det blandt de, som er født som nr. tre eller senere i søskendeflokken, gælder næsten halvdelen. Denne forskel eksisterer også, når der justeres for de øvrige familieforhold.
• Andelen af børn med huller i tænderne er omtrent dobbelt så stor blandt børn af forældre, som kun har fuldført grundskolen, sammenlignet med børn af forældre med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Denne forskel eksisterer fortsat – om end mindre udtalt – når der justeres for øvrige familieforhold.
• Enebørn har generelt lidt oftere huller i tænderne end børn med en søster/bror. Men andelen med huller i tænderne stiger med flere søskende – især når søskendeflokken kommer op på fire eller derover.
• Børn af forældre med ikke-vestlig baggrund har generelt flere huller i tænderne end børn af forældre med dansk baggrund, ligesom børn af forældre, som selv sjældent går til tandlæge også oftere har huller i tænderne.
• Tandsundheden er generelt lidt bedre blandt børn, som bor sammen med begge forældre end blandt børn, som kun bor sammen med den ene forælder. Betydningen af barnets boforhold er dog minimal, når der justeres for øvrige familieforhold.