Indsatser efter serviceloven til voksne med psykiske lidelser
Der ses over perioden 1. januar 2014 til 1. januar 2017 samlet et stigende antal voksne borgere, der modtager en eller flere af 11 udvalgte indsatser efter serviceloven. Der ses især en væsentlig stigning i antallet af borgere, der modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem/botilbud efter almenboligloven efter servicelovens § 85.
Udvikling blandt indsatsmodtagere med psykiske lidelser
Antallet af borgere, som modtager en eller flere af seks udvalgte indsatser efter serviceloven og som er visiteret på baggrund af en psykisk lidelse, er vokset med knap 3.700 borgere fra 2014 til 2017, hvilket svarer til en relativ stigning på 17 pct. Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, som ydes i eget hjem eller i botilbud efter almenboligloven, er den absolut mest udbredte indsats til borgere med psykisk lidelse. Det er samtidig den indsats, som er mest i vækst med en stigning på 24 pct. i modtagergruppen fra 2014 til 2017. Der er desuden sket en stigning i gruppen af borgere, der bor i midlertidige botilbud (5 pct. stigning), borgere visiteret til beskyttet beskæftigelse (20 pct. stigning) samt borgere i speciallægelig eller psykologisk behandling (33 pct. stigning). Gruppen af beboere i længerevarende botilbud er over perioden faldet med 13 pct.
Indsatsmodtageres psykiatriske diagnose
Skizofreni er den mest udbredte psykiske lidelse blandt borgere med psykisk lidelse som modtager en eller flere af de udvalgte indsatser efter serviceloven Depression og personlighedsforstyrrelser er de næst hyppigste diagnoser. Der ses over perioden 2014 til 2017 en stigning i alle diagnosegrupper, bl.a. en stigning på 26 pct. i gruppen af borgere med en diagnosticerede angstlidelse
Demografisk karakteristika
Lidt over halvdelen (53 pct.) af modtagerne af en eller flere af de seks udvalgte indsatser efter serviceloven med psykisk lidelse som visitationsgrundlag, er kvinder. Omkring 25 pct. er under 30 år, mens 33 pct. er over 50 år. Både gruppen af yngre og ældre borgere er vokset en smule over perioden. Samlet set har 9 pct. af borgerne i de seks indsatser visiteret med psykisk lidelse anden etnisk baggrund end dansk. Størstedelen af borgerne står uden for det ordinære arbejdsmarked, ligesom de har et gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau end den generelle befolkning.
Kontakt til det regionale sundhedsvæsen
Modtagerne af indsatser efter serviceloven med psykiske lidelser som visitationsgrundlag er oftere end den generelle befolkning i kontakt med det regionale sundhedsvæsen. Af den samlede gruppe har 52 pct. været i kontakt med hospitalspsykiatrien i løbet af det foregående år. Dette er et en fald siden 2014, hvor 57 pct. af indsatsmodtagere havde haft kontakt med hospitalspsykiatrien i løbet af det foregående år. Gruppen har i gennemsnit næsten dobbelt så mange årlige kontakter med almen praksis som den generelle befolkning. Ca. halvdelen af indsatsmodtagerne har i løbet af det foregående år haft mindst én kontakt til en somatisk hospitalsafdeling, hvilket er lidt flere end andelen af den generelle befolkning. Andelen af modtagere med kontakt til privatpraktiserende psykiater er til gengæld mindre udbredt blandt indsatsmodtagerne end blandt den generelle befolkning, mens kun en smule flere indsatsmodtagere end den tilsvarende andel af den generelle voksne befolkning har modtaget behandling hos privatpraktiserende psykolog med tilskud under sygesikringen i løbet af det foregående år.
