Børns diagnoser og skoletyper
Formålet med dette analysenotat er at vise de aktuelle tendenser i tildeling af diagnoser til børn og unge i hospitalspsykiatrien og at koble tendenserne til udviklingen i de skoletyper, som de diagnosticerede unge går i.
Analysens hovedkonklusioner
Udviklingen i diagnoser blandt børn og unge.
- En større andel af børn og unge får en psykiatrisk diagnose i hospitalspsykiatrien. I 2016 blev 0,79 pct. førstegangsdiagnosticeret mod 0,49 pct. i 2009. Drenge diagnosticeres oftere end piger.
- Dobbelt så stor en andel af de 15-årige har i 2017 en psykiatrisk hospitalsdiagnose (8,9 pct.) ift. i 2010 (4,4 pct.).
- Fortsætter diagnosemønsteret fra 2016, vil det på langt sigt være ca. 12 pct. af de 15-årige unge, som har en psykiatrisk hospitalsdiagnose.
- Stigningen i andelen af diagnosticerede ses især ift. lidelserne ADHD og Autismespektrumforstyrrelser. De to diagnoser gives i væsentlig højere grad til drenge end piger.
- Forskellen på diagnosemønstrene i regionerne er mindsket fra 2009 til 2016. Der er dog fortsat forskelle. Eksempelvis diagnosticeres færre med autismespektrumforstyrrelser og ADHD i Syddanmark, selvom regionen generelt diagnosticerer forholdsvist mange unge.
- Der er et stort ukendt antal diagnosticerede. Det skyldes, at diagnoser givet af privatpraktiserende speciallæger ikke registres centralt. Tidligere opgørelser ift. ADHD indikerer, at det reelle antal diagnosticerede kan være 80 pct. højere, end hvad der er registreret centralt.
Udviklingen i skoletyper blandt unge med diagnoser
- Segregeringsgraden, altså andelen af elever der går i specialklasse, er mere end tyve gange højere blandt hospitalsdiagnosticerede elever (38 pct.) end blandt ikke-hospitalsdiagnosticerede elever (1,7 pct.).
- I de senere år er der sket et fald i segregeringsgraden blandt unge med psykiatrisk hospitalsdiagnose fra 43 pct. i 2014 til 38 pct. i 2017. Antallet af segregerede elever med diagnose er dog øget.
- Segregeringsgraden er primo 2017 højest blandt elever med autismespektrumforstyrrelser (59 pct.), mens den er lavere blandt elever med ADHD (41 pct.), og lavest blandt øvrige diagnoser (23 pct.).
- Fastholdelsesgraden, forstået som andelen af elever som er i samme skoletype i året efter diagnose, som i året før diagnose, er højest ved specialklasse (81 pct.), lavere ved folkeskolen (74 pct.) og lavest i privatskolerne (68 pct.).
