Aldersfordelte sundheds- og plejeudgifter på tværs af sektorer
Det stigende antal ældre forventes at sætte både de regionale og de kommunale sundhedsudgifter under yderligere pres. Formålet med dette analysenotat er at afgrænse de samlede sundheds- og plejeudgifter til ældre på tværs af sektorer, samt at fremskrive udviklingen i udgifterne frem mod 2035.
Analysens hovedkonklusioner
- Regioner og kommuner bruger årligt ca. 76 mia. kr. i udgifter til sundheds- og plejeindsatser til ældre (2021). Over halvdelen (42 mia. kr.) er kommunale udgifter. De største udgiftsposter er somatisk hospitalsvæsen (30 mia. kr.) og plejehjem (23 mia. kr.).
- De regionale udgifter fylder mest i starten af alderdommen, mens de kommunale udgifter dominerer blandt de ældste borgere. Den gennemsnitlige kommunale udgift pr. person fordobles hver femte år fra 75 års alderen og op.
- I kommunalt regi er sundhedsudgifterne til en person på 85 år (ca. 89.000 kr.) i 2021 i gennemsnit dobbelt så store årligt, som en person på 80 år (ca. 45.000 kr.). Og fire gange så store som en person på 75 år (ca. 22.000 kr.).
- Aldersprofilen på de regionale udgifter er langt mere jævn. En 75-årig koster i gennemsnit ca. 33.000 kr. årligt i regionale udgifter, en 80-årig koster ca. 35.000 kr. pr. år og en 85 årig koster ca. 38.000 kr. pr. år.
- På grund af en mere stejl aldersprofil for de kommunale udgifter, vil de kommunale udgifter ifølge en ren demografisk fremskrivning stige mere i de kommende år i takt med den demografiske udvikling end de regionale. Frem mod 2035 vil de kommunale udgifter stige med 53 pct. (22 mia. kr.) mod en stigning på 28 pct. (9 mia. kr.) i de regionale udgifter.
- I 2021 er de kommunale udgifter til 67+årige (ca. 42 mia. kr.) knap 25 pct. højere end de regionale (ca. 34 mia. kr.). Men i 2035 vil de beregnede kommunale udgifter til ældre (64 mia. kr.) være næsten 50 pct. højere end de regionale (43 mia. kr.).
- Der er tale om en ”ren” demografisk fremskrivning, der ikke tager højde for faktorer, der kan påvirke udgiftsbehovet på de enkelte alderstrin. Fx sund aldring, rehabilitering, effektivisering, øgede behandlingsmuligheder og øgede forventninger i befolkningen.
- Udgifterne til hospitalssektoren er baseret på DRG-data for 2020 (PL-reguleret til 2021- niveau). Da aktiviteten i hospitalssektoren var påvirket af corona-epidemien i 2020, er hospitalsudgifterne til ældre sandynligvis lidt undervurderet (se bilag 2).
