Studenters herkomst 2018
Antallet af studenter er steget de seneste 10 år, men de seneste fire til fem år er andelen af studenter, som fortsætter med en kompetencegivende uddannelse inden for ni måneder faldet. Studenter med indvandrer- eller efterkommerbaggrund fortsætter dog i langt højere grad med en kompetencegivende uddannelse inden for ni måneder end studenter med dansk herkomst. Studenter med efterkommerbaggrund fortsætter næsten tre gange så ofte med en kompetencegivende uddannelse end studenter med dansk herkomst.

Analysens hovedkonklusioner
- Færre er under uddannelse, mens flere er lønmodtagere ni måneder efter at de er blevet studenter i perioden 2010-2018
- Næsten syv ud af 10 studenter fra sommeren 2018 med dansk herkomst er lønmodtagere ni måneder efter, mens kun fire ud af 10 studenter med anden herkomst (indvandrere og efterkommere)
- Mere end fire ud af 10 efterkommere er under uddannelse ni måneder efter, at de er blevet studenter i 2018
- Indvandrere og efterkommere med høje karaktergennemsnit fra studentereksamen starter i højere grad på en uddannelse inden for det første år end studenter med gennemsnitlige eller lave karakterer
- Studenter fra Hf og Htx starter i højere grad på en kompetencegivende uddannelse end studenter fra Stx og Hhx inden for ni måneder
Kontakt
Niels Henning Bjørn
Analyse & Makro
Telefon: +45 3370 3235
Email: nihb@kl.dk