SØM: Et redskab til at vurdere de socioøkonomiske konsekvenser af socialfaglige indsatser

Hvad er SØM?

Socialstyrelsen har udviklet Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, som er et beregningsværktøj, der styrker beslutningsgrundlaget i en konkret lokal sammenhæng. Værktøjet sætter fokus på de budgetøkonomiske konsekvenser over tid, der kan være ved at investere i sociale indsatser.

SØM kan give et bedre grundlag for dialog og lokalpolitiske diskussioner, men kan aldrig stå alene, når der skal træffes politiske beslutninger om investeringer i sociale indsatser. Sociale indsatser skal i høj grad også vurderes ud fra den progression og livskvalitet, der skabes for borgerne.

SØM består af to overordnede dele - en beregningsramme, hvor kommunens egne inputs og data anvendes til at beregne det samlede nettoresultat, og en vidensdatabase som tilbyder viden om effekt, konsekvenser og priser, hvilket kommunen kan bruge som inspiration. I SØM beregnes nettoresultatet på baggrund af bl.a. data om omkostninger, målgruppen, konsekvenser og priser, hvilket illustreres i figuren nedenfor.

Nettoresultatet opgøres både ift.:

• Forskellige udgifts- og indtægtsposter (fx skat af indkomst, beskæftigelsesindsats og sociale serviceydelser). Muliggør et overblik over hvilke fagområder i kommunen, der får en mer- eller mindreudgift som følge af indsatsen
• Hvilke sektorer, der høster gevinsterne – dvs. hvordan en eventuel gevinst ved implementering af indsatsen fordeles mellem kommune, region og stat.

Erfaringer fra Randers Kommune: Tilpasning af SØM til lokal kontekst

Randers Kommune har siden 2018 arbejdet med at udarbejde en beregning i SØM. Arbejdet blev igangsat ifm. implementering af en såkaldt ACT-indsats, der er målrettet borgere i langvarig hjemløshed. Randers Kommune valgte at anvende SØM, da modellen indeholder data, der kan hjælpe med at estimere målgruppe, omkostninger, succesrate og økonomiske konsekvenser – estimater, der ellers er vanskelige at foretage.

Formålet er, at SØM-beregningen på sigt skal kunne kvalificere en beslutning om hvorvidt ACT-indsatsen skal permanent forankres i Randers Kommune.

Hvordan og hvorfor skal SØM tilpasses til den lokale kontekst?

Ved projektets opstart blev der udarbejdet en initial potentialeberegning med udgangspunkt i det data, der ligger i SØM. Ifølge Mette Holst-Langberg, chefkonsulent i Randers Kommune, er det en forudsætning for en troværdig og præcis potentialeberegning, at SØM-beregningen tilpasses til den lokale kontekst – dvs. lokale forhold såsom den konkrete målgruppe i kommunen, de forudsætninger kommunen har for implementering af indsatsen.

Mette Holst-Langberg fortæller, at de løbende har justeret estimaterne for:

• Succesraten: Estimatet for andelen af deltagere, der opnår succes – blev opjusteret fra 30 pct. til 60 pct. Opjusteringen var baseret på gode erfaringer med implementering af andre indsatser på hjemløseområdet i Randers Kommune
• Baseline for initiale forbrug for målgruppen: På baggrund af data om målgruppen, er estimatet for målgruppens initiale forbrug inden opstart i indsatsen justeret. Datagrundlaget – fx data om borgernes forsørgelsesgrundlag, sociale tilbud og indsatser samt somatisk og psykisk helbred – udgøres dels af data som socialforvaltningen selv kan tilgå og dels data fra samarbejdspartnere
• Konsekvensestimater: Idet data om målgruppen for indsatsen affødte en justering af baselinen for det initiale forbrug for målgruppen, har der også været behov for at justere estimaterne for de økonomiske konsekvenser af indsatsen.
  Mette Holst-Langberg fortæller at justeringen af estimaterne er en løbende proces. I takt med at der indsamles mere data om målgruppen og deres udvikling, justeres estimaterne og bliver mere og mere præcise. I Randers Kommune kvalificeres SØM-beregningen hvert halve år.

Samspil mellem fagligheder og ledelsesmæssig opbakning er afgørende

I forbindelse med både den initiale SØM-beregning og den løbende kvalificering af beregningen, har der været en tæt dialog mellem de økonomimedarbejdere, der udarbejder SØM-beregningen og de socialfaglige medarbejdere, der arbejder med indsatsen.

En hyppig dialog og et tæt samarbejde har, ifølge Mette Holst-Langberg været afgørende: ”Forudsætningen for at kunne lave en kvalificeret SØM-beregning er, at økonomimedarbejderne kan få input fra de socialfaglige medarbejdere, der arbejder med indsatsen. Det er netop den viden de har om borgerne, der kan kvalificere beregningen. (…) Det er lykkedes for os at bygge bro mellem disse to meget forskellige fagligheder.”

Udover et tæt samarbejde er det afgørende med klar ledelsesmæssig opbakning både til at arbejde med sociale investeringer og SØM. Mette Holst-Langberg forklarer det således: ”Når man arbejder med SØM, sættes der fokus på de mere langsigtede effekter af indsatser på socialområdet. SØM kan derved bidrage til at kvalificere beslutninger om nye tilbud og indsatser, men det forudsætter at der fra politisk og ledelsesmæssig side er et ønske om at bruge modellen aktivt på socialområdet”.

Flere gevinster ved at arbejde med SØM

Via samarbejdet om SØM-beregningen har både økonomimedarbejdere og de socialfaglige medarbejdere opnået et større indblik i de økonomiske konsekvenser af en socialfaglig indsats. Mette Holst-Langberg beskriver det således:

”Det har været en øjenåbner for mange at se, hvordan økonomi og sociale indsatser spiller sammen og består af forbundne kar – både internt i kommunen og mellem den kommunale, regionale og statslige økonomi. Den større økonomiske bevidsthed kan også være med til at motivere de socialfaglige medarbejdere til at registrere data om borgeren, der kan anvendes i SØM-beregningen, til trods for at det ikke normalt er en del af deres kerneopgave.”

Mette Holst-Langberg fortæller derudover, at den styrkede forståelse for de forbundne kar mellem de forskellige kommunale forvaltningers økonomi på sigt kan danne grundlag for samarbejder med andre forvaltninger om implementering af socialfaglige indsatser. Netop fordi SØM-beregningen gør det tydeligt, hvordan en socialfaglig indsats kan skabe gevinster på andre fagområder.

Muligheder og udfordringer ved anvendelse af SØM

I samarbejde med Socialstyrelsen, gennemfører Rambøll Management Consulting rådgivningsforløb om SØM i en række kommuner. Rådgivningsforløbene tilbydes til kommunerne gratis. På baggrund af rådgivningsforløbene, har Rambøll opnået indblik i, hvilke muligheder og udfordringer kommunerne oplever i forbindelse med SØM.

SØM kvalificerer drøftelser og beslutninger

En stor styrke ved SØM er, ifølge Sanni Breining, manager i Rambøll og projektleder på rådgivningsforløbene i SØM, at modellen kan give kommunerne en ny systematik i tænkningen om investeringer på socialområdet: ”Mange kommuner har stor erfaring med at beregne og gennemføre investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet, men langt fra de samme erfaringer på socialområdet. Man kan trække på erfaringerne fra beskæftigelsesområder, men fordi både målgrupper og indsatser er forskellige, kan erfaringerne ikke direkte overføres. Ved at bruge SØM og tankegangen om den sociale indsats som en investering og ikke blot en udgift, får man langt mere viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Samtidig bliver det tydeliggjort, at de økonomiske konsekvenser potentielt først indtræffer efter en årrække”. Derigennem kan SØM bidrage til at kvalificere drøftelser og beslutninger om investeringer i socialfaglige indsatser i kommunalt regi.

Kommunernes forventninger til SØM

Når kommuner skal i gang med at anvende SØM, er det, ifølge Sanni Breining vigtigt at få afstemt forventningerne til, hvad modellen kan. Eksempelvis kan der opstå skuffelser, hvis ikke de målgrupper man ønsker at arbejde med, kan findes i SØM, eller hvis modellens vidensdatabase på nuværende tidspunkt ikke kan understøtte beregninger på forebyggende indsatser. Kommunerne kan stadig anvende SØM’s systematik, men beregningerne skal i så fald basere sig på kommunens egne data. SØM er under fortsat udvikling og kan derfor endnu ikke understøtte alle ønsker og behov på socialområdet.

En del af at komme i gang med at anvende SØM er således også, at blive bevidst om, hvornår og hvordan SØM giver mening at anvende i den enkelte kommune. Eksempelvis beskriver Sanni Breining at: ”SØM i mindre grad er egnet til at lave en hurtig beregning som led i en budgetproces, da det tager tid at lave en kvalificeret beregning i SØM. Omvendt er SØM et rigtig godt redskab til at kvalificere beslutninger om, hvilken socialfaglig indsats man ønsker at anvende overfor en given målgruppe.”

Lokal tilpasning og tværfagligt samarbejde om SØM

Vidensdatabasen i SØM kan give inspiration til de inputs og data, der skal indgå i beregningen, men for at skabe en valid beregning, er det centralt at inputs justeres ift. den lokale kontekst i den givne kommune. Dette er ligeledes i tråd med erfaringerne fra Randers Kommune. Ifølge Sanni Breining kan den lokale tilpasning være en udfordrende proces – bl.a. fordi kommunerne i nogle tilfælde ikke har adgang til den relevante data.

Et vigtigt element i den lokale tilpasning er, at økonomimedarbejdere og socialfaglige medarbejdere i fællesskab kvalificerer beregningen, ligesom man har gjort i Randers Kommune. Det tværfaglige samarbejde udgør, ifølge Sanni Breining, både en udfordring og en stor mulighed. Det tværfaglige samarbejde kan skabe store gevinster ift. kvaliteten af selve SØM-beregningen, men kan også være udfordrende. Det kan bl.a. skyldes, at socialfaglige medarbejdere kan opfatte SØM som et redskab til at effektivisere og prioritere økonomisk.

Ifølge Sanni Breining, er det derfor vigtigt at tydeliggøre internt i kommunen hvorfor og hvordan redskabet anvendes: ”Det er vigtigt at det pointeres, at SØM ikke er et redskab til at gennemføre besparelser. Men at et systematisk samarbejde om SØM kan være med til kvalificere og synliggøre værdien af den sociale indsats for både den udsatte borger og kommunekassen.”

Tre gode råd til kommuner, der ønsker at anvende SØM

Sanni Breining giver følgende råd til kommuner, som ønsker at anvende SØM:

1. Start med de lavt hængende frugter og bryd det ned i mindre dele: Når man anvender SØM første gang, i sin egen lokale kontekst, kan det være en god strategi at lave beregninger på en indsats, som man kender godt, og hvor SØM allerede indeholder viden om målgruppen. Vælger man ikke denne tilgang, stiller det relativt store krav ift. til de inputs man selv skal finde frem, og den viden der allerede findes i SØM vil i mindre omfang kunne nyttiggøres.”
2. Investér i det tværfaglige samarbejde: For at udarbejde en valid beregning i SØM, er det afgørende at der investeres tid og ressourcer i at etablere et velfungerende samarbejde mellem økonomimedarbejdere og socialfaglige medarbejdere om kvalificering af beregningen
3. Hav det rette mindset: Det er vigtigt at have det rette mindset ift. hvad SØM kan som redskab, herunder et fokus på, at SØM er et redskab til at beregne de økonomiske konsekvenser af sociale investeringer over tid, fremfor et redskab til at identificere mere kortsigtede effektiviseringsgevinster.