Hvordan får vi mest effekt for pengene?

Effekter – et voksende fokuspunkt i det kommunale landskab

I de seneste år har der været en tendens til at både det politiske niveau og forvaltningen i de danske kommuner i stigende grad er optaget af effekter. Særligt er der kommet en skærpet interesse for koblingen mellem effekter og omkostninger – dvs. omkostningseffektivitet.

Den skærpede opmærksomhed på omkostningseffektivitet på alle niveauer i den kommunale organisation, fra kommunaldirektør til medarbejder, kommer bl.a. til udtryk ved, at nogle kommuner arbejder systematisk med udarbejdelse af business cases og opfølgning på effektmål som led i budgetopfølgningen. Derudover implementerer flere kommuner indsatser og tiltag, der har til formål at fremme en større økonomisk bevidsthed blandt medarbejdere med fx socialfaglige funktioner.

Det voksende fokus på effekter og omkostningseffektivitet kan skyldes flere ting. En central årsag er dog formentligt, at kommunerne bliver mødt af høje forventninger fra borgerne og samtidig har begrænsede ressourcer og generelt presset økonomi. Dette krydspres skaber et behov for at skabe stor effekt for begrænsede midler – og altså have en høj grad af omkostningseffektivitet.

I de følgende afsnit beskrives eksempler på, hvordan man kan arbejde med at følge op på effekter samt sammenhængen mellem effekter og omkostninger. Eksemplerne i denne artikel skal ikke betragtes som en udtømmende liste, men som et udpluk af greb, der kan bidrage til at sikre, at vi får mest effekt for pengene.

Beregning af socioøkonomiske konsekvenser kvalificerer beslutninger

Når en kommune skal implementere en indsats, metode eller program, er det afgørende at beslutningen træffes på et oplyst grundlag. I denne sammenhæng er en beregning af socioøkonomiske konsekvenser et centralt greb.

Et redskab i denne sammenhæng kan være udarbejdelse af business cases, hvor man kvantificerer problemer, forudsætninger og potentialer og sikrer, at der er balance mellem investering og gevinst. Hvis en kommune ønsker at implementere en socialfaglig indsats, kræver det dog en anden type beregning for at kunne estimere de socioøkonomiske konsekvenser. Det skyldes bl.a., at investeringen ofte kan være mere langsigtet end andre typer af indsatser og metoder, samt at gevinsterne både fordeler sig mellem stat, regioner og kommuner samt på tværs af den kommunale forvaltning.

For at understøtte denne proces, har Socialstyrelsen udviklet Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som kommuner kan anvende til at beregne de socioøkonomiske konsekvenser ved implementering af en socialfaglig indsats.

I artiklen ’SØM: Et redskab til at vurdere gevinsterne af socialfaglige investeringer’ kan du læse om Randers Kommunes erfaringer med at anvende SØM samt generelle muligheder og udfordringer forbundet med anvendelse af SØM.

Gevinstrealisering: Løbende opfølgning på effekter

Udover at det er vigtigt at beregne de socioøkonomiske gevinster ifm. beslutninger, er det centralt, at der sættes mål for og følges løbende op på effekterne af de igangsatte indsatser og tiltag, samt om effekterne står mål med omkostningerne. En sådan tæt opfølgning er afgørende for, at kommunerne kan høste de fulde gevinster af en igangsat indsats eller tiltag – dvs. for gevinstrealisering.

I artiklen ’Husk gevinstrealisering ved digitaliseringsprojekter’ kan du læse om, hvordan kommuner kan arbejde med gevinstrealisering ift. digitaliseringsprojekter. Artiklen beskriver en række greb, der understøtter gevinstrealiseringen. Det gælder bl.a. målsætning, oversættelse og opfølgning på gevinsterne. Artiklen beskriver, hvordan Fredensborg Kommune arbejder med de forskellige greb for gevinstrealisering, og hvordan de forventede gevinster gøres konkrete og kan realiseres i praksis, så potentialerne ved digitaliseringsprojekter ikke går tabt.

Effektbaseret økonomistyring

En anden måde at fremme effekter og omkostningseffektivitet på kan være at arbejde med effektbaseret økonomistyring og effektbaserede tildelingsmodeller. Det handler om at designe økonomistyringen og fordelingen af ressourcer således, at der skabes incitament til at opnå de effekter, der politisk og fagligt ønskes. Effektbaseret økonomistyring kan således være et greb til at opnå de politisk og faglige resultater inden for den eksisterende udgiftsramme.

I artiklen ’Hvordan kan man arbejde med effektbaseret økonomistyring i design af tildelingsmodeller?’ kan du læse om Odense Kommunes erfaringer med effektbaseret økonomistyring på Ældre- og Handicapområdet, herunder hvilke gevinster og udfordringer der er forbundet med metoden.

Data: Forudsætningen for at kunne arbejde systematisk med at fremme omkostningseffektivitet

Uanset om man ønsker at arbejde med business cases, SØM, løbende effektopfølgning eller effektbaseret økonomistyring, er det en forudsætning, at man har valid data om både omkostninger og effekter.

Ligeledes er det afgørende at resultaterne af de gennemførte dataanalyser formidles på en lettilgængelig, overskuelig måde, der er anvendelig i praksis for de konkrete målgrupper, som skal anvende data.

Hvis man som kommune ønsker et styrket fokus på effekter og omkostningseffektivitet, er god datakvalitet, analytiske kompetencer og visuel præsentation således afgørende byggesten.