6. møde i Dialogforum: Udvikling af det kommunale it-marked

Laila Kildesgaard, direktør i KL, bød de fremmødte deltagere og oplægsholdere varmt velkommen og gik straks videre med at give et rids af digitaliseringsarbejdet i den offentlige sektor. Digitaliseringen drives fremad af et stærkt samarbejde mellem de fælleskommunale, regionale og statslige sektorer og i dialog med et levende leverandørmarked.

Laila fremhævede fire aspekter, hvor digitaliseringen gør en forskel. Forretningsudviklingen af kommunerne skrider frem, det samme gør effektiviseringen. Der udvikles nye former for borgerinvolvering og samskabelse, og kommunerne tilpasser løbende deres styring og prioritering, både ledelsesmæssigt og organisatorisk. Digitaliseringen er en faktor, som spiller ind i alt dette.

Dernæst fremhævede Laila to ting: For det første bygger kommunernes digitalisering på borgernes og virksomhedernes tillid og tryghed. Det værner kommunerne om, ikke mindst også i arbejdet med at udmønte EU’s datasikkerhedsforordning. For det andet kræver digitalisering samarbejde og dialog. Dialogforum er her bare ét godt eksempel blandt mange, og Laila understregede, at videreudviklingen af et konkurrencepræget og åbent leverandørmarked ligger kommunerne på sinde.

Dermed var der en naturlig overgang til første oplæg. It-arkitekt Peter Falkenberg fra KL præsenterede det fællesoffentlige arbejde med en hvidbog for, hvordan det offentlige vil arbejde videre med digitaliseringen.

33 initiativer er i gang, og Peter understregede, at hvidbogen ikke skal lægge nyt til allerede igangværende initiativer, men skabe endnu stærkere sammenhænge mellem de fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier.

Hvidbogen er båret af visionen: ”En digitalt samarbejdende offentlig sektor.” Netop samarbejde og sammenhæng er bærende for arbejdet med hvidbogen: Sammenhæng mellem strategierne, mellem data, arbejdsgange og effektivisering samt mellem den offentlige og private sektor.

Hvidbogen har lige været i høring, og arbejdsgruppen bag hvidbogen har fået mange gode kommentarer. Særligt har man hæftet sig ved ønsket fra it-leverandørerne om en mere transparent digital offentlig sektor. For leverandørerne har hvidbogen betydning, fordi den sætter retning, og den understreger, at it-arkitektur er vigtig. Desuden er hvidbogen udtryk for, at myndigheder vil møde leverandører og konsulenter med krav, der relaterer sig til it-arkitektur, og leverandører, konsulenter og det offentlige må tilsvarende følge med og sørge for at holde sig ajour med nye og stærkere kompetencer. Det forpligter.

Standarder er et tema, der tages særligt stilling til i denne tid. Konsulent Dan Bjørneboe, KL, gav en indføring i udvalgte standarder bag den fællesoffentlige it-arkitektur. Den fællesoffentlige hvidbog og en sideløbende analyse af grundlæggende arkitekturstandarder har rejst en fornyet overvejelse om, hvordan OIO- standarden for Sag, Dokument, med særlig fokus på Klassifikation og Organisation skal forvaltes fremover. KL har arbejdet for, at OIO-standarden skal opdateres i år og leve i en rum tid fremover, i hvert fald til 2020, og at der samtidig nedsættes en forvaltningsorganisation, der får ansvar for at udvikle en dansk profilering af de internationale standarder inklusiv oversættelse til dansk af standard og vejledninger.

Dan understregede, at arbejdet med standarder ikke kan være et skrivebordsarbejde, men må tage afsæt i konkrete erfaringer fra kørende løsninger og nye løsninger, der er under udvikling. Det vil give reel mulighed for, at både små og store leverandører kan bidrage til udvikling af standarderne.

Dermed var bolden givet op til it-branchens talsmand, Martin Holmgaard, Vice President i EG Citizen Solutions Business Development. Ved branchen forstås her konsulenthuse (projektsalg), it-leverandører (software as a service) og start-ups. Martin gav en levende gennemgang af branchens holdninger til det igangværende fælleskommunale arbejde med it.

For det første hilser branchen det med tilfredshed, at markedet for it-ydelser med monopolbruddet er åbnet mere op, og at der er skabt bedre adgang til data. For det andet så branchen dog også en tendens til, at markedet risikerer at lukke sig mere om sig selv igen, hvor kun få store spillere kan deltage. Branchen var også bekymret over de tværkommunale brugerklubber, som gør det sværere at være leverandør.

It-branchens budskaber var: Skab gennemskuelige vilkår for alle typer it-virksomheder, eliminér stopklodser for konkurrence og brug leverandører tidligt i forhold til brugerdesign og empowerment.

Inden en velfortjent kaffepause, hvor udsigten fra KL-husets mødecenter ind over Christianshavns solbeskinnede volde og hustage kunne nydes stående og gående med en forfriskning i hånden, afrundede ordstyrer Jan Struwe Poulsen, vicekontorchef i KL, første runde af oplæg med først drøftelser ved bordene og derefter fælles opsamling. Her blev blandt andet behovet for bedre vilkår for innovative start-ups og små virksomheder endnu en gang drøftet, og der blev talt om kommunernes it-udbud. De er ofte for komplekse, for store og for utilgængelige.

Chefkonsulent Henriette Günther Sørensen fra KL tog tråden op fra før pausen og gennemgik den foranalyse, som KL og KOMBIT netop har udarbejdet om den modne it-anskaffelse og behovet for en kravbank. 10 kommuner er blevet grundigt interviewet om en række centrale aspekter ved alle faser af deres indkøbsprocesser. På baggrund af disse interviews har KL kunnet opstille en række anbefalinger til kommunernes indkøb. Anbefalingerne er blandt andet: Skab et tydeligere scope, find de rette leverandører, læg den rette anskaffelsesstrategi med åbenhed og agilitet, læg mere fokus på de forretningsmæssige krav, og følg op på gevinstrealiseringen gennem contact management. Alt sammen skridt videre fremad mod endnu bedre it-indkøb i kommunerne. Rapporten publiceres snarest på kl.dk.

Sikkerhed er højt på dagsordenen i disse år, ikke mindst på grund af EU’s persondataforordning, der om et år gælder i Danmark. KL har iværksat et sikkerhedsprogram med Beth Tranberg som programleder, og hun fortalte om programmets ophæng i de fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Med den eksisterende danske lovgivning på området er de danske kommuner allerede godt på vej, og programmet har som det første skabt overblik over udgangspunktet (”baseline”) for det kommende implementeringsarbejde. It-sikkerhed skal løftes op og blive til informationssikkerhed, og det involverer alle dimensioner såsom ledelse, organisation og meget mere – ikke kun teknik. Beth opfordrede alle leverandører og konsulenthuse til at gå ind på KOMBITs website og læse en standardiseret databehandleraftale, som opfylder de krav, der på nuværende tidspunkt er kendt.

Inden afsluttende debatrunde og frokost gav konsulent Poul-Erik Kristensen, KL, og programleder Gitte Duelund Jensen fra KLs Center for Social og Sundhed indblik i deres to projekter om henholdsvis telemedicin og fællesfaglige begreber på socialområdet. Der var tale om to cases, hvor de fremmødte leverandører fik indblik i, hvordan digital understøttelse af borgerforløb kan konkretiseres. I tilfældet med telemedicin kommer der snart et fælleskommunalt udbud, og man kan følge projektet på projektets website. Brugerperspektivet er også det centrale i projektet om fællesfaglige begreber. Her kan en mere ensartet klassificering, strukturering og standardisering af begreber skabe orden og sammenhæng for brugerne mellem kommunen på den ene side og de forskellige velfærdstilbud, som kommunen tilkøber sig hos forskellige aktører, på den anden side. Gitte anbefalede, at man fulgte med i dette arbejde på:

www.kl.dk/ffb

socialebegreber.dk

Kontorchef Ghita Thiesen, KL, rundede mødet af med en stor tak til oplægsholderne og til deltagerne for deres mange og relevante bidrag til debat og dialog. Hun takkede også de medlemmer af Dialogforum, som siden sidste møde har bidraget til vision, målbillede og fremtidsfortællinger om den fælleskommunale rammearkitektur. Resultatet heraf vil indgå i en samlet kommunikationspakke, der udgives i begyndelsen af juni.

Ghita opfordrede også deltagerne til snarest at indsende evalueringer af dialogmødet om form og balance af indlæg og drøftelser, om mødernes hyppighed med videre. Med den opfordring sluttede den faglige del på det 6. dialogmøde med udstrakt hånd og åbent sind over det samarbejde og den dialog, som vil fortsætte i den kommende tid. Som sædvanligt vil arrangørgruppen med deltagelse af brancheforeninger og leverandører på baggrund af evalueringen tilrettelægge et aktuelt og vedkommende program for næste dialogmøde.

Datoen og temaerne for næste møde vil blive annonceret påwww.kl.dk/dialogforumog via mail. It-leverandører eller konsulenthuse, der ikke modtog en invitation til mødet den 2. maj 2017 – eller som har forslag eller spørgsmål til forummet – er mere end velkommen til at skrive tildialogforum@kl.dk. Det gælder også, hvis man ønsker at deltage aktivt i tilrettelæggelsen af fremtidige møder.

Programmet og præsentationerne fra dagen er tilgængelige herunder sammen med en liste over de deltagende virksomheder og organisationer.