Indsæt overskrift

De nye tal viser, at kommunernes IKU-tal i 2020 samlet er på 26,3 pct. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2019, hvor kommunernes IKU var på 26,5 pct. Det er tredje år i træk, at kommunernes IKU samlet set falder.

De seneste år er IKU gået tilbage på trods af, at kommunerne har fået løst flere opgaver hos private leverandører. Det skyldes, at de største stigninger i de kommunale udgifter har været på fx socialområdet, hvor private leverandører bruges relativt lidt. I 2020 skyldes faldet i IKU imidlertid, at også mængden af udbudte opgaver samlet set er faldet. Der er konkurrenceudsat for knap 0,7 mia. kr. mindre, mens mængden af udbudsegnede opgaver også er faldet med ca. 0,4 mia. kr. Samlet set fører det altså til et mindre fald i IKU.

Graf over IKU-udviklingen fordelt på opgaveområder

Faldet i konkurrenceudsættelse sker primært indenfor sundhedsområdet og socialområdet (inkl. beskæftigelse og tilbud til udlændige). Omvendt konkurrenceudsættes der i stigende grad indenfor byudvikling og kultur og undervisning – og sammenlignet med 2019 også indenfor administrative opgaver.

Graf over ændring i udbudte opgaver fra 2019-2020

Corona kan aflæses i IKU-tal på flere velfærdsområder  

På sundhedsområdet kan den faldende aktivitet og konkurrenceudsættelse relateres til corona, hvor der generelt har været mindre aktivitet inden for fysioterapi og tandpleje.

På socialområdet er der samlet sket et fald i både aktivitet og konkurrenceudsættelse. Her har beskæftigelsesområdet haft et markant fald i aktivitet for 1,5 mia. kr. i forbindelse med at, der grundet corona var en længere nedlukning af den aktive indsats, og som naturligt også reducerer omfanget af udbudte opgaver, som faldt med 1,0 mia. kr.

Derudover er konkurrenceudsættelsen faldet ift. tilbud til udlændinge, hvor der fortsat er færre ydelsesmodtagere, ligesom nedlukningen af den aktive indsats også har omfattet denne målgruppe.

På ældreområdet er der konkurrenceudsat for 250 mio. kr. mindre end i 2019 på trods af stigende aktivitet for 540 mio. kr. Det relaterer sig formentligt også til corona-situationen, hvor borgere, der var visiteret til plejebolig, i mange tilfælde ønskede at udskyde indflytning i plejebolig, hvilket betød, at kommunerne leverede flere af de komplekse ydelser i hjemmet. Derudover har såvel kommunerne som borgerne ønsket at reducere antallet af forskellige aktører i hjemmet for at minimere smitterisikoen ved at lade så få leverandører som muligt få adgang til de svageste borgere.

Omvendt konkurrenceudsættes der for 0,6 mia. kr. flere opgaver indenfor dagtilbud og tilbud til børn og voksne med særlige behov, mens aktiviteten er steget med 1,1 mia. kr.

KL's IKU-værktøj er opdateret med de nye IKU-tal for 2020. Med IKU-værktøjet kan kommunerne analysere konkurrenceudsættelsesgraden på de enkelte fagområder, samt sammenligne sig med udvalgte kommuner og et landsgennemsnit henover årerne.

 Fakta om IKU

• Konkurrenceudsættelse måles gennem Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU).
• Indikatoren opgøres årligt på baggrund af kommunernes regnskabstal – suppleret med kommunernes oplysninger om egne vundne udbud. Oplysninger om egne vundne udbud indberettes årligt til Økonomi- og indenrigsministeriet i forbindelse med de særlige regnskabsindberetninger.
• IKU er en brøk, der angiver værdien af de opgaver, kommunerne i det enkelte år lader private løse, sat i forhold til værdien af de kommunale opgaver, som private i teorien kunne løse, dvs. de såkaldte udbudsegnede opgaver.
• I regnestykket er undtaget de opgaver, som er myndighedsopgaver eller på anden vis er opgaver, som for nærværende ikke kan konkurrenceudsættes.

På noegletal.dk findes definitioner og opgørelser af både IKU og PLI (Privat Leverandør Indikatoren)