Gå til hovedindhold
Nyhed

Motivation og variation i udskolinge

Motivation og variation i udskolingen

20. apr. 2023

Indhold

    Vi skal styrke elevernes lyst og motivation til at gå i skole. Derfor har DLF og KL via overenskomstsamarbejdet i Fremfærd lavet et udviklingsprojekt om dette. Projektet har givet nye ideer til, hvordan lærere konkret kan arbejde med en mere varieret undervisning, som både har et fagligt fokus og samtidig motiverer og engagerer eleverne.

    Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har været konsulent på projektet og har samarbejdet med lærere og skoleledere på otte skoler om forløbet. Det har resulteret i forskellige materialer med inspiration og tiltag til undervisningen.

    Der foreligger et inspirationskatalog, en guide til aktionslæring, PowerPoint med de vigtigste pointer og to Podcast som fortæller historien om undervisningsforløbene.

    ”Gode ideer kan sjældent bruges som standardløsninger i undervisningen, fordi elever og klasser er forskellige. Men jeg håber at materialet kan give inspiration og konkrete ideer til, hvordan lærere, lærerteams og ledelse med enkle virkemidler kan gøre undervisningen bedre og mere motiverende”, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF.

    ”God undervisning er varieret og motiverende og møder eleverne i øjenhøjde. Jeg synes det er så fint, at projektet har haft fokus på de mindre greb, som man kan eksperimentere med at afprøve i undervisningen i hverdagen, snarere end på større strukturelle forandringer” siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne og Undervisningsudvalg.

    Fremfærd er et samarbejde mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked om at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver.

    Find matriale her