Gå til hovedindhold
Børn og unge

KL holder SFO- og klubtræf

Der er fokus på fritidspædagogik, trivsel og ledelse, når KL holder SFO- og klubtræf den 23. november.

20. okt. 2023

Indhold

    SFO- og klubtræf

    Hvilken rolle kan fritidspædagogikken spille i en tid, hvor børn og unge kan vælge mellem et hav af fysiske og digitale tilbud, men hvor stadig flere har det svært?

    Hvordan leder man området, så det pædagogiske arbejde i SFO’er og klubber er af høj kvalitet, og alle børn og unge oplever at høre til i fællesskaber efter skole?

    KL inviterer til SFO- og klubtræf den 23. november i København. Her kan du bl.a. møde Helle Rabøl Hansen, Klaus Majgaard, Nils Falk Hansen og praktikere fra hele landet og blive klogere på disse spørgsmål.

    Inspiration til at udvikle SFO- og klubtilbuddene lokalt

    Der er voksende nationalt og kommunalt politisk fokus på, hvor vigtigt det er at have SFO-, og klubtilbud af høj kvalitet.

    Fritidstilbud kan spille en central rolle i forhold til at hjælpe flere børn og unge ind i stærke fællesskaber både i skolen og i fritiden, og mange kommuner, SFO’er og klubber er i gang med at udvikle området.

    På træffet får du inspiration til, hvordan udviklingsarbejdet kan gribes an, og hvad der er vigtigt at have for øje, hvis man ønsker at styrke området.

    Programmet er vedlagt nedenfor: 

    Tilmelding 

    Træffet bliver holdt den 23. november i København.

    Det henvender sig til kommunale forvaltninger, SFO- og klubledere, SFO- og klubmedarbejdere og andre med interesse for området. 

    Tilmeld dig SFO- og klubtræffet på linket nedenfor: 

    Tilmelding til SFO- og klubtræf kan ske på KL's tilmeldingsside for arrangementet

    Sidst opdateret: 20. oktober 2023

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Freya Sloth Hansen

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3645

    E-mail: frsh@kl.dk

    Specialkonsulent

    Jette Kyhl

    Børn, Unge & Folkeskole

    Telefon: +45 3370 3776

    E-mail: jeky@kl.dk