Gå til hovedindhold
Nyhed
Børn og unge
Konferencer: Børn og unge

Du kan nu tilmelde dig KL's Ungetræf 24

KL’s Ungetræf finder sted den 4. juni i Kolding. På Ungetræf 24 sættes der fokus på, hvordan vi sammen kan lykkes med at få flere unge i uddannelse og job.

04. mar. 2024

Indhold

    Fælles om de unge uden uddannelse og job

    43.000 unge under 25 år har hverken en ungdomsuddannelse, er ikke i uddannelse eller job – de står uden for vigtige fællesskaber, som har brug for dem. Det er en stor udfordring for den enkelte og for samfundet, at vi ikke har alle unge med. Vi skal sammen sætte ambitionerne endnu højere på de unges vegne.

    Kommunerne har en afgørende rolle, men det er en udfordring, ingen kan lykkes med alene. Det kræver det gode samarbejde mellem alle aktører, hvis vi i fællesskab skal knække koden.

    Temaet for årets Ungetræf er ”Fælles om de unge uden uddannelse og job”, og på dagen sætter vi bl.a. fokus på:

    •      De gode overgange til fællesskaber for alle unge

    •      Det gode samarbejde i den kommunale ungeindsats med FGU, virksomheder og ungdomsuddannelser

    •      Eksempler på virkningsfuld praksis i kommunerne

    Målgruppe

    Konferencen henvender sig bredt til ledere og nøglemedarbejdere, der arbejder med unge i den kommunale ungeindsats, FGU-institutioner, repræsentanter for ministerier, styrelser, organisationer og andre aktører.

    Programmet for konferencen offentliggøres senere.

    Kontakt

    Chefkonsulent

    Ellen Sveistrup Dahl

    Beskæftigelse, Integration & Socialpolitik

    Telefon: +45 3370 3555

    E-mail: esda@kl.dk