Høringssvar: til udkast til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december 2021

KL sender her høringssvar på Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse stoffer / Miljøstyrelsens Vejledning 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer”.

KL har set frem til en opdatering af vejledningen og FAQ efter vejledningen blev suspenderet af Miljøstyrelsen og Miljøministeriet i foråret 2023 på baggrund af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. KL påskønner, at vejledningen bliver revideret på baggrund af klagenævnsafgørelsen fra Horsens af 23. februar 2023 samt EU-Domstolens domme på området.

Det fremgår af høringsbrevet, at Miljøstyrelsen fortsætter arbejdet med at tilvejebringe ny vejledning på en række relaterede sagsområder:

•  Direkte udledning af almindelig belastet overfladevand
•  Frigivelse af MFS ved klapning
•  Udledning af MFS fra renseanlæg og overløb.

KL bakker op om dette arbejde og bidrager meget gerne i relevante fora, som Miljøstyrelsen forventer at nedsætte i forbindelse med arbejdet.

Overordnede bemærkninger

KL mener, at vejledningen bidrager til at vise kommunerne en vej videre i sagsbehandlingen af udledningstilladelser i vandområder uden målopfyldelse.

Når det er sagt, så finder KL teksten generelt svært forståelig, fx FAQ 43 og FAQ 48. Det er desuden flere steder uklart, hvem der har ansvaret for at handle. Det bør fremgå tydeligt, om det er myndighed for tilladelse eller myndighed for tilsyn, der skal handle. Det vil sige kommune eller Miljøstyrelsen.

Vejledning og FAQ er central for kommunernes arbejde på spildevandsområdet, og det er derfor særligt vigtigt, at teksten er let at forstå og ikke giver anledning til tvivl og tolkning. KL foreslår endvidere, at FAQ udvides med konkrete eksempler, som kan tydeliggøre, hvordan de beskrevne metoder skal anvendes i praksis.

En af de store udfordringer for kommunerne er den manglende viden i vandområdeplanerne om vandområdernes kemiske tilstand og miljøfarlige stoffer, både mht. kvantitet og indsatsbehov. Der er et stadig stigende behov for, at kommunerne får nogle retningslinjer omkring kildeopsporing og ikke mindst en øget viden om baggrundsniveauer og diffus forurening fra miljøfarlige 
stoffer. KL opfordrer til, at Miljøstyrelsen får udarbejdet et prioriteret virkemiddelkatalog for miljøfarlige stoffer i lighed med virkemiddelkataloget for kvælstof.

KL mener, at den manglende viden om kemisk tilstand for vandområderne påfører kommuner og bygherrer et stort ansvar og en stor udgift til at frembringe det nødvendige data og vidensgrundlag til brug for vurdering af evt. påvirkning af de berørte vandområder. Kommunerne kan ikke meddele tilladelse uden på forhånd at kende tilstanden i det/de berørte vandområder. Den viden burde være tilgængelig fra statslig side i stedet for potentielt at medføre store økonomiske og resursemæssige konsekvenser i kommunerne.

Specifikke bemærkninger

A. Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Det synes at være en uklarhed mellem afsnit A. 3., hvor det fremgår, at almindeligt belastede separate regnvandsudledninger ikke er omfattet af bekendtgørelsen og så afsnit A. 6.

A.3. forstår KL således, at udledningstilladelser til regnvandsbetingede udledninger ikke skal forholde sig til forurenende stoffer, men blot benytte BAT. Det står i modsætning til teksten i A.6, tekstafsnit 3. Det er uklart, hvorfor almindeligt belastet separat regnvand ikke er omfattet af bekendtgørelsen, hvis der ikke må ske en forringelse af vandområdets tilstand eller hindre målopfyldelse(overfladevand/grundvand). 

F. Vilkår

I F.38 står: ”For et givet overfladevandområde betyder anvendelse af det generelle kvalitetskrav, at det aritmetiske gennemsnit af koncentrationer, der er målt på forskellige tidspunkter af året, ved hvert repræsentativt målepunkt inden for vandområdet ikke overstiger kravværdien.

I F. 43 er det beskrevet, hvad der forstås ved et repræsentativt målepunkt. Beskrivelsen omfatter 3 trin. Det 3. trin siger for vandløb, at det teoretiske målepunkt placeres i midtpunktet for vandløbsstrækningens eller vandløbsvandområdets udstrækning under hensyn til egnethed og repræsentativitet i forhold til strækningen eller vandområdet.

Her indfører Miljøstyrelsen et nyt begreb: ’teoretisk målepunkt’. Det afstedkommer flere spørgsmål:

• Hvordan er ’teoretisk målepunkt’ defineret og er det, det samme som det ’repræsentative målepunkt’?
• Hvem har opgaven med at foretage målinger i punktet for at kontrollere om kvalitetskravet er overholdt?
• Hvad hvis udledningen allerede ligger i ’midtpunktet for vandløbsstrækningens eller vandløbsvandområdets udstrækning’?

Endvidere må det ikke være uvæsentligt om miljøkvalitetskravet for et givent stof er overholdt, hvis ikke stoffet må lede til en forringelse af områdets tilstand.

Det er ligeledes uklart, hvordan blandingszoner udpeges. 

Hvis miljøkvalitetskravet for et givent stof ikke er overholdt, så ændrer en blandingszone vel ikke på, at der tilledes mere af det pågældende stof til et område, som allerede overskrider miljøkravet?

Fremtiden

I sagsbehandling af tilladelser til udledning er vurderingen af risikoen for forringelse af et vandområde komplekst stof, som bliver krævende at sagsbehandle ud fra. Den nye udgave af vejledningen og FAQ’erne skal nu ud i virkeligheden og stå sin prøve. KL forventer, at Miljøstyrelsen løbende vil opdatere FAQ’en på baggrund af de erfaringer og tilbagemeldinger, der kommer fra kommunerne.