Høringssvar: Ændring af lov om vandforsyning m.v.
KL's høringssvar på ændring af lov om vandforsyning m.v.
Hermed fremsender KL høringssvar til forslag til lov om ændring af vandforsyningsloven m.v. gennemførelse af drikkevandsdirektivet). Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
KL har bemærkninger til høringsbrev og lovforslag samt specifikke kommentarer til de enkelte paragrafer i lovteksten. Sidstnævnte er vedlagt i bilag 1. Høringsmaterialet er stort og omfangsrigt. KL’s hovedfokus har
været på kommunale opgaver og konsekvenser for kommunerne af lovændringerne. Konsekvens for kommunerne vil stå mere klart, når ministeriet får udarbejdet nye bekendtgørelser som følge af ændringer i loven om vandforsyning m.v.
KL kvitterer for, at Miljøministeriet afholdt et interessentmøde under høringen af lovforslaget, hvor mange vigtige ændringer blev gennemgået og spørgsmål drøftet. KL bidrager gerne til den videre proces med tilpasning af gældende bekendtgørelser og udarbejdelse af nye bekendtgørelser.
KL anerkender det grundige og store arbejde, som ministeriet har lagt i at implementere drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. KL påskønner ministeriets grundige gennemgang og formidling af ændringerne samt inddragelse af KL i processen med udarbejdelse af lovforslaget.
Implementering af EU’s drikkevandsdirektiv gennem det nye lovforslag medfører mange nye opgaver og krav til kommunerne. Det gælder både myndighedsopgaver samt etablering- og driftsopgaver. Nye krav om dokumentation og indberetning af data fra kommunerne til statens afrapportering overfor EU giver mere bureaukrati og arbejde for kommunerne. Helt nye opgaver, som fx adgang til drikkevand i det offentlige rum påfører kommunerne ikke uvæsentlige udgifter til etablering og drift af udstyr samt formidling af adgangen til drikkevand. Det samme gælder den nye kommunale opgave med kortlægning, undersøgelse og kontrol af de prioriterede ejendomme i forhold til bly og Legionella.
De mange nye krav til kontrol, dokumentation og indrapportering afslører, hvor meget vi mangler digitalisering af drikkevandsområdet. En digitalisering af drikkevandskontrol, fornyelse af Jupiter databasen samt udvikling af gode systemer til indberetning af data er afgørende for, at kommunerne kan løfte de nye opgaver.
Generelle bemærkninger
Der optræder mange nye begreber i lovteksten, som ikke er defineret. Der bør medtages flere definitioner af begreber i loven samt, hvor ansvar for de forskellige opgaver placeres.
For eksempel er definition af drikkevand udvidet i forhold til gældende vandforsyningslov. Det bør af lovbemærkningerne fremgå, at ansvar for tilsyn med de forskellige typer ikke forventes ændret. Det vil sige, at tilsyn med flaskevand og tanke på skibe forsat ligger hos andre styrelser og kommunerne ikke pålægges ekstra tilsynsopgave ved den udvidet definition af drikkevand.
Jupiterreformation og digitalt værktøj
KL påskønner, at der nu sættes gang i den længe ventede udvikling af en ny version af den nationale boringsdatabase Jupiter. KL er enig med ministeriet i, at en reformation er nødvendig for at leve op til krav i drikkevandsdirektivet. Samtidig er det vigtigt at der er tid til at udvikle nye gode systemer til indberetning af ny data i samarbejde med Danmarks Miljøportal og kommunerne.
KL mener ikke, at den nationale Jupiter er egnet til at håndtere data om og formidling af offentlig tilgængelige drikkevandshaner i det offentlige rum. KL opfordrer til, at der i fællesskab udvikles et nyt IT- system under
Danmarks Miljøportal.
KL har i tidligere høringssvar til ændringer i drikkevandsbekendtgørelsen gjort opmærksom på, at den praktiske implementering af direktivet er dybt afhængig af en modernisering og i særdeleshed af et nationalt
digitalt værktøj til at styre og kontrollere drikkevandskontrol.
Digitalisering en forudsætning for kommunernes administration af lovgivningen. KL mener, at kommunerne skal have et digitalt værktøj og en moderne database inden direktivets nye krav kan implementeres i praksis. KL forventer, at de på finansloven afsatte midler til reformation af Jupiter og udvikling af digital drikkevandskontrol også finansiere kommunernes omkostninger til deltagelse i arbejdet.
Opdeling af anlæg og behov for vejledning
De ikke-almene vandforsyninger, der indvinder mere end 10 m3/dag og forsyner mere end 50 personer, pålægges flere opgaver/forpligtelser. KL mener, at der er behov for, at der hurtigt kommer en vejledning til
kommunerne. En vejledning i, hvordan kommunerne skal forholde sig til denne opdeling af anlæg.
Kommunerne har ikke kendskab til antal forbrugere og ikke alle anlæggene har pt. krav om at indberette vandforbrug eller vandforbruget indberettes samlet, hvor en del ikke er drikkevand. For eksempel hvis en del af vandet bruges til landbrug eller industriproduktion uden krav om drikkevandskvalitet. Det vil være svært at opnå ens sagsbehandling i kommunerne uden tydelig vejledning.
Bemærkninger til høringsbrev
Der nævnes, at forslag til lovforslag er gennemførsel af dele af drikkevandsdirektivet. Vil det sige, at der er artikler i drikkevandsdirektivet, som ikke bliver medtaget i udkastet til lovforslag til vandforsyningsloven eller
betyder det blot, at de resterende artikler skal implementeres i anden lovgivning?
Det nævnes, at der vil være en fuldstændig gennemførsel af direktivet i første halvdel af 2024. Gælder dette kun ift. vandforsyningsloven eller generelt for alle de love, der skal ændres for at implementere drikkevandsdirektivet?
Det nævnes, at der skal ske en skærpelse af kvalitetskrav samt medtages nye stoffer. KL ønsker en uddybelse af, hvad det omhandler.
Ejendomme (Bly og Legionella)
Det bør afklares, hvor omfattende den kommunale opgave bliver med kortlægning, undersøgelse og kontrol af de prioriterede ejendomme i forhold til bly (under vandforsyningsloven) og Legionella (under byggeloven). Der kan være stor forskel på, hvor mange prioriterede ejendomme en kommune har. Der opfordres til, at der er klare snitflader mellem de to lovgivninger (vandforsyningsloven og byggeloven). Det vil sige kontrol, dokumentation og håndhævelse, da dette ofte sker i forskellige afdelinger i kommunen.
I forhold til risikovurdering af forbrugernes fordelingsnet skal kommunerne foretage kontrol af afsmitning af bly og andre stoffer til drikkevandet. KL spurgte til dette på interessentmødet og forstod på ministeriet, at kommunerne gerne må lade vandforsyningernes vandanalyser indgå, som en del af kontrol med bly i prioriterede ejendomme. Trods formålet er sikre, at der ikke optræder bly i installationerne hos forbrugerne. Det vil sige vandforsyningernes kontrol af bly, der indgår som en B-parameter i vandforsyningernes kontrolprogrammer.
Efter hvilken lovgivning administreres artikel 14?
I forhold til udbedrende foranstaltninger og underretning af forbrugere anviser kommunerne normalt ikke en bestemt teknisk metode. I høringsbrevet lægges der op til, at kommunerne skal fastlægge, hvilke foranstaltninger, der skal til for at kunne overholde parameterværdierne for bly og Legionella. Er det en opgave som reguleres under byggeloven eller vandforsyningsloven? Eller begge regelsæt? Hvis det sidste er tilfældet, så opfordrer KL til meget klare snitflader mellem de to lovgivninger.
Adgang til drikkevand – artikel 16
Kommunerne skal bl.a. informere om mulighed for tilslutning til forsyningsnettet eller andet. KL gør opmærksom på, at nogle landkommuner ikke nødvendigvis har almen vandforsyning i alle dele af kommunen.
Forsyning af de sårbare og marginaliserede grupper med drikkevand behøver ikke at være med vandværksvand, men kan også ske med flaskevand. Den mulighed har også en omkostning for kommunerne og kolliderer med §64c om fremme af brugen af drikkevand fra vandhanen.
Kommunen skal jf. side 5 i høringsbrevet etablere og opretholde udstyr i det offentlige rum, hvis teknisk muligt. Det bør præciseres, hvor stort et omfang denne opgave har.
Bemærkninger til Bemærkninger til lovforslaget
Der er en uoverensstemmelse mellem Bemærkninger til lovforslaget og drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1023 af 29/06/2023). Side 37 i Bemærkninger til lovforslaget : Ikke-almene vandforsyninger, som er ansvarlige for vandforsyningsanlæg, som i gennemsnit leverer mindre end 10 m3 vand pr. dag til mere end én husstand, og som ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, er ikke omfattet af den regelmæssige kontrol, men er i stedet omfattet af en forenklet kontrol, jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. Samme gælder for ikke almene vandforsyninger, som forsyner 50 personer eller flere og som ikke leverer vand som led i en kommerciel eller offentlig aktivitet, jf. § 6, stk. 2.
I bekendtgørelsen står der:--”forsyner færre end 50 personer”…
Det fremgår af side 180, at ministeriet forventer en mindre besparelse for kommunerne. KL er ikke enig. Tilsynsforpligtelsen er ikke ændret selvom der kommer mærkning af vandbehandlingskemikalier og filtermedier. Der er derfor ingen besparelse for kommunerne.
Side 180: 5.3.3.: … Minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand
Gennemførelsen af drikkevandsdirektiv V’s artikel 12 kan medføre implementeringskonsekvenser for kommunerne i form af mindre besparelser, da der med gennemførelsen af bestemmelsen indføres egenkontrol for vandforsyningernes brug af vandbehandlingskemikalier og filtermedier, frem for gældende praksis, hvor kommunerne involveres og dermed har udgifter forbundet med sagsbehandling hertil. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3.
Specifikke bemærkninger til lovforslag
Definitioner
KL noterede på interessentmøde om drikkevandsdirektivet i miljøministeriet den 22. september 2023, at kommunerne ikke har til opgave at finde/opspore vandforsyninger, der forsyner færre end 50 personer. I stedet vil der i den forventede vejledning til loven fremgå omregningstal fra 50 personer til m3 vand.
Kommunerne vil dog stadig have en stor opgave med at vurdere, hvilken kategori en forsyning hører under og de deraf følgende krav til drikkevand.
I relation til nye og forskelligartede krav til vandforsyningerne om offentliggørelse af drikkevandskvaliteten, så er det vigtigt med en entydig definition af anlægstype, fx V01, V03, V95 mv., samt almen og ikke-almen vandforsyning. Særligt i forbindelse med reform af Jupiterdatabasen.
Der mangler en klar definition af tilstrømningsområder.
”Tankskib” og ”kildevand” bør defineres i forhold til indhold af § 3 stk.1, 3.
Derudover bør der ’ryddes op’ i begreberne ’over/under 10 m3’, 50 personer, ikke-almene, almene, ejendomme og husstande, da det er uhensigtsmæssigt, at der anvendes så mange forskellige begreber, når drikkevandsdirektivet primært medtager ’over/under 10 m3 og 50 personer’.
Begrebet offentlig og kommerciel aktivitet bør simplificeres, da det i praksis er meget svært at administrere efter. Ministeriet bør overveje, om begrebet kan simplificeres ved evt. at medtage bagatelgrænser.
Økonomiske konsekvenser
Da de konkrete opgaver vil fremgå af bekendtgørelserne og ikke direkte af loven er det ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser.
KL forventer dog, at kommunerne vil få nye eller større opgaver i forhold til nedenstående paragraffer:
- §9 a
- §10 a stk. 2 og stk. 3
- §13 b stk. 6 - § 16 stk. 3
- § 55 (specielt i forhold til ikke -almene vandforsyninger er opgaven ny)
- § 59b stk.2 og stk. 3 (stk. 4)
- §64 b omfattende ny opgave
- §64 c omfattende ny opgave
- §66, stk. 3
Risikovurderingen og risikostyringen efter artikel 8 forventes at betyde et øget ressourceforbrug i kommunerne, herunder til indberetning af indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsområder, og evt. tilpasning af vandforsyningernes kontrolprogrammer.
Der forventes en økonomisk udgift for kommunerne i forhold til kortlægning, undersøgelse og kontrol i forbindelse med risikoanalyse og kontrol for afsmitning af bly i de prioriterede ejendomme.
Opgaven med adgang til drikkevand i det offentlige rum kan medføre økonomiske omkostninger for kommunen. For eksempel forventer KL at § 64c stk. 1 og stk. 2 medfører en meromkostning for kommunerne til anskaffelse, etablering og vedligeholdelse af udstyr.
§ 66 stk. 3. forventes at medføre mere opfølgende arbejde for kommunerne, da specielt kategorien ’offentlig eller kommerciel aktivitet’ omfatter en stor gruppe af vandforsyninger, som er svære at kortlægge og håndtere, da fx udlejning kan variere over året.
Kommunens tilsynsforpligtigelse med, at vandforsyningerne stiller deres oplysninger om vandkvalitet, vandforsyning mv. til rådighed for deres forbrugere direkte og på vandforsyningens hjemmeside jf. § 55a øges.
Indberetningsopgaven i relation til drikkevandsdirektivets artikel 18 om oplysninger om overvågning forventes at medføre et øget ressourceforbrug for kommunerne. For eksempel til indberetning af drikkevandsrelaterede hændelser. Endvidere forventes det, at der skal anvendes ressourcer i forbindelse med udvikling og indberetning af data til et nyt IT-system og reformering af Jupiterdatabasen.
Økonomi
KL ønsker at få lovforslaget i økonomisk høring.
KL’s kommentarer til konkrete paragrafer fremgår nedenfor.
§1 stk. 1 nr 4)
I paragraffen står der ….”Drikkevandet skal være sundt og rent….”.
KL ønske det begreb defineret. Enten i loven eller i efterfølgende bekendtgørelse på, hvornår drikkevandet er sundt og rent.
Det bør præciseres, hvorvidt naturligt forekommende ’forurening’ er omfattet af udtrykket ”enhver forurening” i lovforslagets § 1 stk. 1 nr. 4). For eksempel, hvis der i grundvandet er et naturligt højt indhold af nikkel, bor eller naturligt forekommende pesticider.
§3 stk 1 nr. 3)
Definition af drikkevand er udvidet i udkast til vandforsyningsloven i henhold til EU-direktivet. Det bør af lovbemærkningerne fremgå, at ansvar for tilsyn med de forskellige typer ikke forventes ændret. Det vil sige at tilsyn med flaskevand og tanke på skibe forsat ligger hos andre styrelser. Det vil sige, at kommunerne ikke pålægges ekstra tilsynsopgave ved den udvidet definition af drikkevand.
Som følge af, at direktivets definition af drikkevand medtages i loven, så bør det tydeliggøres, at flaskevand og vand på skibe fortsat hører under
andre styrelser. Samt at der ikke sker en ændring af tilsynsmyndighed pga., at definitionen på drikkevand nu kommer med i loven.
Det bør være tydeligt, at flaskevand og drikkevand i tanke ombord på skibe ikke er omfattet af tilsyn under Miljøministeriets ressortområde, med undtagelse af de skibe, som afsalter havvand til drikkevand.
§9 a
Jævnfør den nye paragraf fastsætter miljøministeren regler om, at andre offentlige myndigheder, vandforsyninger, og laboratorier skal indberette oplysninger …. Samt regler om hvilke oplysninger, tidsfrister mm.
KL ønsker, at udvikling af gode indberetningssystemer sker i god dialog og samarbejde med Danmarks Miljøportal og kommunerne.
Det er vigtigt, at de digitale systemer til indberetning af nye data er er færdigudviklet og testprøvet inden nye krav om indberetning træder i kraft. KL forventer, at kommunerne får tid og ressourcer til at tilpasse data inden nye krav træder i kraft, da nuværende data langt fra altid passer til indberetningssystemer.
Når krav om indberetning af nye dataområder fastsættes, så skal det sikres, at der tid til at udvikle systemer både i nationale databaser og 3. partssystemer (kommunernes fagsystemer). Samtidig skal der være så få
indberetningssystemer som muligt, både i forhold til kommuner og specielt i forhold til vandforsyninger. Der skal tages højde for, at vandforsyninger indberetter mange andre data end krævet via vandforsyningsloven.
Kommunernes opgave med tilsyn med data skal digitaliseres i videst muligt omfang. Det skal være tydeligt, hvem der er ansvarlig for tilsyn i forhold til indberetningerne. Erfaringer viser, at hvis der ikke er ansvar for til
tilsyn med indberetningen og indberetningssystem ikke nemt tilgængeligt, så bliver indberetning af data ikke pålidelige. Et eksempel herpå er vandforsyningernes indberetning af oplysninger om boringer.
§10 a)
I drikkevandsdirektivets artikel 8 om risikovurdering og risikostyring bliver der i forbindelse med Miljøministeriets implementering af artiklen i vandforsyningsloven i § 10a introduceret et helt nyt begreb ’tilstrømningsområder for indvindingssteder’.
Der bør være en klar definering af begrebet ’tilstrømningsområder’, og af begrebet ’indvindingsopland’, da begge begreber anvendes i vandforsyningsloven. Indvindingsoplande anvendes bl.a. i §§ 11-11a og indirekte
ifm. indsatsplanlægningen til drikkevandsbeskyttelse i §§ 13 og 13a. De to begreber er forskellige.
I forbindelse med §10a) stk. 2 bør det præciseres i hvilket omfang kommunen/regionerne skal bidrage til risikovurderingen og risikostyringen, herunder i hvilket omfang de skal levere oplysninger mv. i forbindelse
med opgaven.
§ 25
Miljøministeriet lægger op til, at Miljøstyrelsen kan give tilladelse til indvinding til grundvand og overfladevand, der samtidigt iblandes havvand.
Hvilket også omfatter tilladelse til etablering af anlæg. KL ønsker, at miljøstyrelsen i § 25 forpligtes til at inddrage og høre relevante kommunerne i disse sager.
§ 24d
KL foreslår, at ministeriet også på vandforsyningsloven§ 24d i forbindelse med den store revision af loven. Ministeriet bør overveje, hvad de data, som fremgår af paragraffen skal bruges til. Speciel i forhold til fx CPR- nr. på grund af GDPR-hensyn.
§ 26
KL mener, at der mangler en afklaring af rækkevidden af vandforsyningslovens § 26. Herunder hvorvidt den kan anvendes i forhold til permanente grundvandssænkninger. Det kan være uhensigtsmæssigt, at disse ikke
kræver en tilladelse, eftersom der kan være tale om store vandmængder, som fjernes. I modsætning hertil forudsætter midlertidige grundvandssænkninger en tilladelse. Der er med de manglende tilladelser til permanente grundvandssænkninger ikke et overblik i kommunen over vandbalancen, da de oppumpede vandmængder ikke skal indberettes.
§ 53 og § 55
”Hjemmeside” er slettet i lovforslaget. Det bør klart fremgå, om det er et lovkrav, at en vandforsyning har en hjemmeside.
§ 55a
Det er uklart for KL, hvilken kontrol kommunen skal føre med de oplysninger, som vandforsyningerne skal formidle til deres forbrugere på deres hjemmeside og direkte til forbrugeren. KL opfatter opgaven, som større
end tidligere.
§ 56b
I relation til produkter i kontakt med drikkevand, kan der kan være en udfordring med stoffer på kandidatlisten (REACH-ordningen), der indgår med under 0,1 %, ikke behøver deklarering, fx PFAS.
§ 56e
Vandforsyningerne skal udføre egenkontrol med behandlingskemikalier og filtermedier. KL vil gerne have præciseret, om og hvordan kommunerne skal føre kontrol med, at vandforsyningerne foretager egenkontrollen.
§ 59a, stk 2
KL mener, at den nye paragraf medfører en ny opgave for kommunerne.
§ 62 stk 3
KL finder at hele bestemmelsens formulering er uklar. Bør indikatorparametre ikke medtages i denne paragraf?
§ 62 stk 6
Kommunen er tilsynsmyndighed, men det bør præciseres, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer, om vandet er sundhedsfarligt. Det bør også være Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer om en overskridelse er ubetydelig ift. at være sundhedsfarlig. Indikatorparametre (fx coliforme bakterier og kim ved 22°C) bør være omfattet af bestemmelsen, da der er fastlagt ”kogegrænser” for disse parametre i kogevejledningen. Kan der i § 62 stk. 6 henvises til dansk lovgivning (bilagene i drikkevandsbekendtgørelsen) i stedet for til bilag I, del A og B i direktivet?
§ 62 stk. 8
Kommunerne rådgiver ikke, men har efter forvaltningsloven en forpligtigelse til at vejlede. Det fremgår af § 62 stk. 8, at kommunen skal sikre, at der ”rådgives”. Det kan være en udfordring ift. kommunens vejledningsforpligtigelse. Ordret ”normal tjeneste” bør ligeledes ændres til ”almindelig drift”.
§ 64b + c
KL mener, at det nye vilkår vil medføre en betydelig omkostning for kommunerne. Både i forhold til etablering og drift af vandposter samt information om, hvor de er i kommunen. Hvis en kommune ikke har et tilstrækkeligt antal vandposter eller afstand mellem dem er for stor til, at udsatte grupper kan benytte sig af dem, vil kommunen så blive pålagt at skulle etablere vandposter? Det vil være en ekstra udgift for kommunerne.
§ 66 stk. 3
KL mener, at tilføjelse af paragraffen øger kommunernes arbejde med
opfølgning på ulovlige forhold.
§ 71a stk.2
KL mener, at gældende internationale vedtagelser og tekniske specifikationer bør foreligge på dansk.