Høringssvar: Tilskud til minivådområder 2022

Indledning

Med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 står det klart, at de politiske ambitioner og mål i forhold til at reducere kvælstofbelastning af vandmiljøet er høje. Aftalen slår imidlertid samtidig også fast, at der er mange grønne målsætninger for det åbne land, herunder særligt i forhold til at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser til atmosfæren. Der er brug for alle kræfter, hvis alle de ambitiøse målsætninger skal indfries. Derfor anser KL også minivådområdeindsatsen som en nødvendig del af den samlede indsats for at reducere kvælstof- og fosforniveauet i det danske vandmiljø. Når det er sagt, så er der dog samtidig et stort behov for øget koordinering og samarbejde, så man sikre, at arealer bliver anvendt til den rigtige type projekter, at man trækker på samme hammel, og at man får den størst mulige effekt på arealerne.

Landbrugsstyrelsen har lavet nogle justeringer af ordningen de seneste par år, som har styrket samarbejdet mellem kommunerne og lodsejerne. Det vil KL gerne kvittere for, og KL mener også, at vi er på rette vej. KL ser dog fort- sat, at der er behov for nogle mindre justeringer af ordningen på dette område, så minivådområdeordningen kan få den succes, som den er tiltænkt.

Generelle bemærkninger

I udkastet til bekendtgørelsen lægges der på forskellig vis op til at øge frihedsgraderne for minivådområdeprojekterne. Det bakker KL som udgangspunkt op om, fordi der er brug for en samlet målrettet indsats, hvor der både er fokus på at indfri potentialet i både de større og mindre kvælstofprojekter på det åbne land. Det må dog ikke ske på bekostning af en samlet koordinering og planlægning af placering af de bedst egnede projekter.

Forhold omkring strandbeskyttelseslinjen

Kommuner har oplevet flere projekter, der placeres inden for kystbeskyttelseslinjen på inddigede arealer helt op ad kystdiget, hvor eksisterende pumpedræn kan ændres, så de leder drænene gennem et minivådområde før udløb til havet. I nogle tilfælde udmærkede projekter, som ikke skæmmer kystlandskabet yderligere end det i forvejen anlagte kystdige. Kystdirektoratet har givet afslag på dispensation fra kystbeskyttelseslinjen, men i ét tilfælde har Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemvist det til ny behandling i direktoratet efter at have afgjort, at minivådområdet er så samfundsvigtigt, at det kan falde inden for dispensationsbeføjelsen, hvorefter projektet fik dispensation. Efterfølgende har Kystdirektoratet givet afslag til lignende projekt, fordi de ikke mener, at den første sag skal danne præcedens. KL opfordrer til, at staten arbejder for, at der kommer større gennemsigtighed i forhold til, hvad retningslinjerne for kommunernes myndighedsbetjening er.

Bilag 1 og 6 ikke er en del af høringen

KL finder det beklageligt, at bilag 1 om kvælstofindsatsbehov for minivådområder og bilag 6 om udpegningskortet for minivådområder ikke er med i høringen, da bilagene først forventes at ligge klar efter høringsperioden. Kommunerne har haft en del rettelser til bilag 6 de senere par år, så det ville være formålstjenesteligt, hvis KL og kommunerne havde haft mulighed for at se, hvilke kort der kom ud i den her runde sammen med høringen af bekendtgørelsen.

Uddybende bemærkninger

KL har følgende uddybende bemærkninger:

Ansøgning om tilsagn om tilskud - §6, stk. 3, 4)

KL kunne godt ønske sig, at lodsejerens koordinering med kommunerne forud for ansøgning skulle være mere forpligtigende og omfattende, end der lægges op til i bekendtgørelsen. Det skaber basis for misforståelser og konflikter, at kommunerne alene skal forholde sig til, om placeringen af det ansøgte projekt forventes at forringe effekten af et vådområdeprojekt eller lavbundsprojekt. Der kan være andre forhold, der gør, at kommunen ikke kan give tilladelse, som kan betyde, at kommunen er nødt til at bremse projektet efter ansøgning.

Kriterier for støtteberettigelse - §9, stk. 10

I udkastet står følgende: ”Drænoplandet til minivådområdet er drænet og der er identificeret et hoveddræn, der leder til minivådområdet.” Kommuner oplever at få ansøgninger, hvor lodsejere tager åbne vandløb som deres hoveddræn, det mener KL ikke umiddelbart er formålet, når man læser sætningen. KL foreslår derfor, at teksten udspecificeres med hoveddræn og dræn, så man undgår disse misforståelser.

Kriterier for støtteberettigelse - §9, stk. 16

I udkastet står følgende: ”Projektarealet er ikke beliggende på et areal, hvor der har været udført en forundersøgelse under et af landdistriktsprogrammerne til projekter om vådområder, lavbundsområder, naturlige vandstands- forhold, medmindre ansøger kan godtgøre, at projekt til etablering ikke kan eller vil gennemføres.” Hvordan godtgøres det? Skal lodsejeren høre kommunerne eller Naturstyrelse, som er projektansvarlige, eller har Landbrugsstyrelsen selv disse oplysninger? KL foreslår, at dette præciseres.

Forpligtigelser - §10, stk. 6

I udkastet står følgende: ”Sikre, at der ikke er andre synlige drænudløb fra minivådområdets drænopland end hoveddrænet, der afvander til minivådområdet.” Som følge af, at kommuner, som tidligere nævnt får flere ansøgninger ind med åbne vandløb, så foreslår KL, at ordet dræn defineres i kapitel 2.

Forpligtigelser - §10, stk. 6

I udkastet står følgende: ”Sikre opnåelse af de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder inden anmodning om slutudbetaling indsendes.” Som tidligere nævnt, så finder KL det ærgerligt, at bekendtgørelsen ikke lægges op til en mere forpligtigende og omfattende koordinering mellem lodsejeren og kommunen forud for ansøgningen. Finder opnåelsen af nødvendige tilladelser først sted i forbindelse med slutudbetalingen, så er der ofte brugt mange ressourcer på projektforberedelsen, før det bliver klart, at projektet ikke kan opnå alle myndighedstilladelser.

I er meget velkomne til at vende tilbage til KL, hvis I ønsker uddybning, konkretisering eller dialog på baggrund af KL’s høringssvar.