Høringssvar: Ændring af lov om Miljøbeskyttelse og Forsyningstilsynet

Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget har tidlige understreget vigtigheden af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar, og at udvalget kan støtte, at ministerierne tilstræber frister på som tommelfingerregel ikke under 4 uger. KL har flere gange rejst problemstillingen tilsyneladende uden det har effekt? Grundet den korte høringsfrist afgiver KL høringssvar med forbehold for senere politisk behandling.

KL skal henvise til tidligere fremsendt høringssvar om lovforslaget. Forslaget ses ikke at være et politisk ønske i klimaplanen. KL finder det supplerende lovforslag uhensigtsmæssigt. Vores vurdering er, at det kun vil medføre øget bureaukrati og omkostninger for kommuner, virksomheder og Forsyningstilsynet. Pt. foregår der forhandlinger i Folketinget om effektiviseringer i affaldssektoren forslaget vil direkte modarbejde denne dagsorden.

Lovforslaget udvider omfanget af hvilke affaldsordninger kommunerne skal fastsættes markedspriser for i forhold til det lovforslag, der blev sendt i høring den 25. november 2021.

KL finder at det vil være meget administrativt bøvlet for kommunerne, at der i stedet for et gebyr under hvile i selv, nu skal fastsættes og opkræves en

pris svarende til markedsprisen for kommunale indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret af virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en husholdning, men også kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse, kommunal behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret på øer uden fast broforbindelse samt kommunal indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald. Det vil også være administrativt tungt for forsyningstilsynet at skulle vurdere og kontrollere markedspriser. Disse omkostninger vil kun fordyre betalingen.

KL anbefaler som i det tidligere fremsendte høringssvar, at de priser som virksomheder skal betale for at bruge de kommunale ydelser fastsættes som affaldsgebyrer, jf. de gældende regler for fastsættelse af affaldsgebyrer. I stedet for en masse unødigt administrativt bøvl kan virksomheder frit vælge om de vil benytte eller ikke benytte de kommunale ydelser.

Skal den enkelte kommune bruge en masse ressourcer på at definere en noget svævende markedspris der vil variere landet over tid og sted lige som huspriser og håndværkerydelser er der risiko for at nogle kommuner ikke vil tilbyde virksomhederne visse affaldsordninger. Konsekvenser vil da være at nogle virksomheder vil være fristet at benytte de kommunale ordninger, hvorved borgerne kommer til at betale for virksomhedernes affaldsbortskaffelse og håndtering altså krydssubsidiering. For at modvirke det være nødvendigt med et omfattende og omkostningskrævende tilsyn, der kun vil gøre øvelsen dyrere for virksomhederne. Det fremgår i øvrigt ikke hvor tit en markedspris skal reguleres. Hvis brændstofpriserne stiger eller falder med 10% skal markedsprisen så ændres?

Det er ligeledes uklart hvordan fastsættelsen af en markedspris for de beskrevne ydelser bidrager til klimaplanens målsætninger om bedre klima at det ikke må blive dyrere at drive virksomhed.

De økonomiske konsekvenser for kommuner, virksomheder og Forsyningstilsynet, når der skal fastsættes markedspriser for de ydelser, der fremgår af lovforslaget er helt fraværende.

Lovgiver opfordres til at vurdere ovennævnte konsekvenser i bemærkningerne til lovforslaget.