Høringssvar: Udkast til en ny skovstrategi
Miljøministeriet har sendt et udkast til en ny EU skovstrategi i høring, som Europa-Kommissionen har offentliggjort den 16. juli 2021. KL takker for muligheden for at komme med kommentarer til et grund- og nærhedsnotat til Folketinget herom. Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Indledning
KL anerkender, at der er behov for et øget fokus på natur og biodiversitet. Derfor er KL også positiv over for Kommissionens udkast til en skovstrategi, som skal bidrage til at realisere EU’s biodiversitetsstrategi for 2030. Samtidig er det også afgørende for KL, at der er balance mellem hensynet til benyttelse af naturen og beskyttelse af naturen, og at der er lokal opbakning, når der planlægges ny natur.
Det er KLs vurdering, at en reel grøn omstilling af det åbne areal, som leverer på flere bæredygtighedsdagsordener, forudsætter, at man ser hensynet til natur og biodiversitet i en bredere sammenhæng. Dette hensyn gør sig i særlig grad gældende i Danmark, hvor der ikke er areal nok til at tænke ”siloopdelt” inden for det åbne lands ”leverancer”. Men hvor det er nødvendigt at planlægge arealanvendelsen helhedsorienteret og med flere samfundshensyn for øje. Samtidig er det vigtigt, at planlægning og etablering af ny natur bliver afvejet i forhold til lokale hensyn og udviklingsmuligheder, så det bidrager til at udvikle landdistrikterne frem for at afvikle dem.
Det er afgørende for KL, at en EU skovstrategi giver fleksible rammer i forhold til at pleje eksisterende natur og planlægge ny natur, og at kommunerne får mulighed for at integrere natur- og biodiversitetsforvaltning i en bredere helhedsorienteret arealplanlægning og anvendelse. For eksempel mener KL, at der skal være bedre mulighed for at etablere ”erstatningsnatur”, hvis det betyder, at man derved kan levere på flere bæredygtighedsdagsordninger på samme tid fx klimatiltag. Giver det mening kan man for eksempel etablere solceller eller vindmøller på landarealer i eller nær ved produktionsskove eller mindre væsentlige beskyttede naturområder. Til gengæld kan man etablere ”erstatningsnatur” andre steder i respektive lokalområde.
Generelle bemærkninger
Overordnet set er KL positiv over for strategien, som bidrager til at skitsere nogle mere klare rammer for, hvordan målene i EU's biodiversitetsstrategi skal blive indfriet i praksis.
KL er særligt positiv over for, at udkastet anerkender, at der er behov for at styrke incitamenterne, herunder også de økonomiske og reguleringsmæssige incitamenter, for skovejere og skovforvaltere, hvis målene om at få mere skov, biodiversitet og natur skal nås, og at landbrugsstøtten for den kommende programperiode (CAP 2023-2027) blandt andet skal understøtte dette. I forlængelse heraf vil KL gerne bemærke, at kommuner meget gerne vil bidrage hertil, og at KL derfor håber, at der også kommer en tilskudsordning til skovrejsning i Danmark, som også kommunerne kan søge. Det er i tråd med KL’s tidligere indspil til det daværende Miljø- og Fødevareministeriets natur- og biodiversitetspakke i december 2019 (vedlagt), som også inde- holder en række øvrige forslag til, hvordan natur og biodiversiteten kan styrkes på en bæredygtig vis. I dag er der kun en ordning til privat skovrejsning.
KL er ligeledes positiv over for udkastets konkrete forslag til frivillige tiltag, der kan understøtte udvikling af landdistrikter og udvikling af en mere bære- dygtig skovdrift. Herunder blandt andet udvikling af en standard for klima- venligt træbyggeri og understøttelse af samarbejde mellem turisme og skov sektoren for derigennem at skabe standarder og normer for økoturisme. Endelig er KL positiv over for ambitionerne om at styrke naturovervågningen og udvikling af data i forhold til at styrke en mere bæredygtig skovdrift.
KL er mere forbeholden over for udkastets tiltag i forhold til at styrke den fælles regulering af bæredygtig skovdrift, herunder blandt andet forslaget om at udarbejde en fælles definition af primær og gammel skov. KL ser en risiko for, at udvikling af sådanne fælles definitioner kan resultere i bureaukratiske regler og fortolkninger, som begrænser mulighederne for helhedsorienteret arealplanlægning og anvendelse. KLs opmærksomhed bunder blandt andet i de erfaringer, som nogle kommuner har med de danske fredskove, hvor et træbevokset kommunalt areal på grund af lovgivningen hurtigt bliver til fredskov ligesom der er meget begrænset mulighed for at imødekomme andre lokale hensyn og prioriteter i disse skove.