Høringssvar: Tilskud til ekstensivering med slæt

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Indledning

I høringsbrevet fremhæves det, at tilskudsordningen til ekstensivering med slæt er en ny ordning som følge af den politiske aftal om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021. Ordningen, som er et-årig, er tiltænkt som et tilbud for de landbrugere, som endnu ikke er klar til at opgive driften på deres jorder permanent, eller som ikke har mulighed for at indgå i et vådområdeprojekt, men som gerne vil gøre en indsats på deres kulstofrige jorder og randarealer i ådale. Ordningen skal således bidrage til en gradvis ud- pining af næringsstofindholdet i jorden, og dermed fungere som en forberedende indsats til senere permanent udtagning med vandstandshævning.

Udtagning og vådlægning af landbrugsjord for at reducere udledning af CO2 og kvælstof er et af fokusområderne i kommunernes arbejde med de åbne arealer. Og kommunerne har mange års erfaring med konkrete projekter på det åbne land. Derfor bakker KL også fuldt ud op omkring initiativer, der kan bidrage til at understøtte dette arbejde. Når det er sagt, så er KL dog lidt bekymret for, at den praktiske udformning af ordningen vil betyde, at ordning ikke i tilstrækkelig grad vil levere en permanent effekt, og om den kan svække de ordninger, der udtager arealer på permanent basis.

Generelle bemærkninger

Det er KL’s vurdering, at der er nogle udfordringer forbundet ved, at ordningen kun er et-årig, og at den potentielt kan risikere at blive en konkurrerende ordning til de permanente udtagningsordninger.

Med den et-årige ordning, som der lægges op til, kan arealerne i princippet pløjes hvert år efter 25. oktober og etableres med et nyt græsdække næste forår. Dermed er der ingen garanti for, at der etableres flerårige afgrøder på arealerne, som eller kunne have gavnlig effekt for både klima, miljø og biodiversiteten. Derudover er det problematisk, at der kan tages slæt allerede fra

1. juni. Hvis ordningen skal gavne biodiversiteten, så er det afgørende, at der tidligst må tages slæt fra arealerne 1. juli. Dette af hensyn til ynglende fugle. Endelig vil det også styrke biodiversiteten, hvis der blev indføjet et forbud i ordningen mod at bruge pesticider i tilsagnsperioden.

Sidst med ikke mindst er KL bekymret for, at den et-årige ordning bliver konkurrent til de permanente lavbundsprojekter. Det skyldes, at den økonomisk set er på helt samme niveau, som det lodsejerne får om året i den permanente ordning, hvor man desuden skal hæve vandstanden og ikke kan pløje arealet op igen. For at undgå dette, så foreslår KL, at der i de permanente lavbundsprojekter udbetales en engangskompensation, der som minimum svarer til prisen i denne ordning set over en 20-årig periode. Altså en engangskompensation på over 70.000 kr. pr. hektar.