Høringssvar: Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Generelle bemærkninger

KL finder det positivt, at der med lovforslaget kommer mere fokus på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse for at give de unge den bedste vej videre.

Generelt er KL positiv overfor de rammer og krav, der er sat omkring de un- ges mulighed for at foreslå et alternativt uddannelsessted. Dog bemærker KL, at lovforslaget vil skabe forventninger til øget inddragelse og medbestemmelse ift. valg af STU-tilbud hos de unge og deres forældre. Flere kommuner oplever allerede et pres fra forældre, som ønsker bestemte tilbud til deres børn uagtet kommunens visitation. I de tilfælde, hvor de unges og de- res forældres forventninger ikke indfries, skubbes problemstillingerne ud til den enkelte medarbejder, der må håndtere det. KL har en bekymring om, at elementer i lovforslaget vil forstærke denne tendens.

På baggrund af indeværende lovforslag er det KL’s vurdering, at der bør tages højde for, at der afsættes mere tid til dialog med den unge og forældre. Herudover bør der tages højde for øget administration og sagsbehandling i forbindelse med flere klagesager som følge af de tilfælde, hvor den unge og deres forældre ikke er tilfredse med det forslåede tilbud, eller hvis de får afslag på det alternative uddannelsessted, som de har fremlagt.

Skærpet formål

KL ser positivt på, at formålet med STU skærpes, og at der kommer fokus på at give eleverne de bedste forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.

Ret til valg mellem flere uddannelsessteder

KL bemærker, at lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen skal præsentere den unge for mindst to forskellige STU-tilbud, og at disse ikke må være forskellige uddannelsesforløb eller afdelinger under ét uddannelses- sted. KL vurderer, at det kan være uhensigtsmæssigt, at de to valgmuligheder ikke må være forskellige faglige linjer under et STU-tilbud. Det kan begrænse kommunerne i at tilbyde de unge de mest fagligt passende tilbud, som matcher den unges behov.

KL finder det positivt, at det i lovforslaget er indskrevet, at kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at tilbyde den unge flere valgmuligheder, hvis det vurderes, at den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, hvis der er en urimelig lang befordrings- og ventetid, samt i tyndtbefolkede områder. KL bemærker dog, at disse formuleringer kan medføre forskellige for- tolkninger, og at det derfor bør understreges, at det bør være ud fra en vurdering af den unges behov. Det vurderes, at det også kan give anledning til forskellige forståelser og uoverensstemmelser blandt sagsbehandlere, forældre og den unge.

I forbindelse med at den unge kan fremlægge et alternativt uddannelses- sted, er KL positive overfor, at der er taget højde for, at prisen på det alter- native uddannelsessted ikke må overstige det tilbud, som kommunen har foreslået inklusiv udgifter til befordring. KL vil dog gøre opmærksom på, at der i denne afgrænsning også bør medtages udgifter til botilbud. Hvis en ung tilbydes et STU-tilbud, der kræver et botilbud, vil det medføre en stor ekstraudgift for kommunen. Samtidig kan det ligeledes være uhensigtsmæssigt uden videre at fjerne de unge fra deres lokalmiljø og netværk.

STU-portal

I forbindelse med etableringen af en STU-portal har KL en bekymring om, at portalen vil give de unge og deres forældre forventninger og ønsker til bestemte tilbud, som ikke er muligt at indfri eller ikke matcher den unges be- hov. KL gør opmærksom på, at det er afgørende, at tilbuddenes reelle pris fremgår af STU-portalen. Flere tilbud anvender ”tilkøbsmodeller” eller kræver tillægsydelser løbende i de unges forløb. Derudover er STU-tilbud et individuelt tilrettelagt tilbud, og det vil derfor også være svært at gennemskue prisen på det specifikke forløb, som vil være passende for den unge. I den sammenhæng har KL en bekymring om, at portalen ikke nødvendigvis skaber mere gennemsigtighed og giver overblik over uddannelsessteder for den unge og deres forældre. Herudover vil de priser, som fremgår af portalen, være eksklusive udgifter til befordring, hvilket ikke giver de unge og deres forældre et retvisende billede af, hvilke tilbud, der reelt er en mulighed.

Tydeligere myndighedsansvar i form af kvalitetsaftaler

KL afventer skabeloner for kvalitetsaftaler, men forventer at blive inddraget i arbejdet, herunder i udarbejdelsen af vejledninger til kvalitetsaftaler.

Uddannelsesplan ændres til forløbsplan

KL afventer skabeloner for forløbsplanen, men forventer at blive inddraget i udarbejdelsen af skabelonerne.

Tidligere afklaring og bedre overgang – ressourcepapir og uddannelsesbevis

KL bemærker, at kompetencepapiret deles op i hhv. et ressourcepapir og uddannelsesbevis. KL ser positivt på, at der kommer øget fokus på overgangen fra STU til videre aktiviteter, men hvis ressourcepapiret skal fungere i overgangen til beskæftigelse, som fx fleksjob eller ressourceforløb, er det vigtigt, at det beskrevne i ressourcepapiret kan bruges i samarbejde med beskæftigelsesindsatsen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at Beskæftigel- sesministeriet involveres i de nærmere regler om udformning og indhold i ressourcepapiret for at gøre den anvendelig ift. beskæftigelsesrettede ind- satser for den unge efter STU.

Derudover bemærker KL, at det bør overvejes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt for den unge og deres familier at forholde sig til flere papirer og planer,

idet det kan skabe mere forvirring end gavn. KL afventer skabeloner for res- sourcepapir og uddannelsesbevis, men forventer at blive inddraget i udarbejdelsen af skabelonerne.