Høringssvar: Lov om sygedagpenge

Stor besparelse på ungeindsatsen

KL er uforstående overfor, at et flertal i Folketinget med dette lovforslag beder kommunerne om at fratage udsatte unge den hjælp og støtte, som ofte er afgørende for, at de kommer videre i uddannelse og job. Besparelsen svarer til omkring 30 procent af den samlede indsats for de unge. Når Regeringens egen nedsatte Reformkommission har peget på en række udfordringer med målgruppen, undrer det KL, at der bliver taget så meget fra ungeområdet. Knap 50.000 unge mellem 15-25 år, der hverken er undervejs eller er færdige med en ungdomsuddannelse og er samtidig uden job. Rigtig mange af de unge har forsøgt sig i uddannelsessystemet, men falder fra undervejs. Denne gruppe af unge har netop brug for en tidlig og sammenhængende indsats. Fx vil mange kommuner være nødsaget til helt eller delvist at sløjfe brobygningsindsatsen, som mange steder har vist gode resultater.

KL bakker naturligvis op om, at jobcentrene får bedre muligheder for at tilrettelægge en individuel og fleksibelt forløb for de unge. Det har KL længe peget på. Men en trods alt mindre justering af proceskravene står slet ikke mål med en besparelse i denne størrelsesorden. Det vil derfor alene betyde, at kommunerne er nødt til at sløjfe virkningsfulde indsatser, hvis besparelsen skal realiseres. KL mener, at Folketinget i stedet skulle gå forrest og sikre, at vi i fællesskab investerer i de fremtidige generationer af unge, så vi ikke risikerer at tabe dem gulvet.

Ret til mentorstøtte

KL er enig i intentionen om, at der er unge, som har behov for en bedre støtte i overgangen og fastholdelse i uddannelse. Der vil dog være unge, som har en kontaktperson efter Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og unge som har efterværn efter Serviceloven. I de tilfælde vil der allerede være igangsat en indsats, med fokus på, at den unge kommer godt videre. Der er således ikke behov for at udvide antallet af kontakter for den enkelte unge. Derfor bør retten til mentor bortfalde for de unge, der allerede har en kontaktperson eller efterværn.

Den beskrevne kompensation for kommunerne ved indførslen af ret til mentorstøtte, vurderes ikke realistisk, og er underfinansieret, da der er et ekstremt misforhold mellem det serviceniveau, man stiller de unge i ud- sigt, og hvad der er afsat til opgaven.

Samtidig fremgår det ikke klart, hvilke unge der har ret til mentor. Det skal præciseres at ret til mentor kun gælder de unge, som er på uddannelseshjælp og omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud

For ikke at forlænge de unges forløb unødvendigt, bør det være jobcentret, som vurderer, om det er relevant for en ung at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud. Der vil være uddannelsesparate unge, som vil kunne påbegynde en uddannelse uden hjælp og støtte, da de i praksis er åbenlys uddannelsesparat, men ikke kan vurderes som sådan, da vurdering af om en ung er åbenlyst uddannelsesparat kun kan finde sted ved første jobsamtale. I dette tilfælde vil den unge ikke komme i ordinær uddannelse så hurtigt som muligt.

Samtaler over video eller telefon

Den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med corona-krisen har givet værdifulde erfaringer, med brugen af digitale samtaler. Det viste sig, at medarbejderne i jobcentrene og borgerne uden deltidsstyring  sammen kunne finde ud af, hvordan deres løbende kontakt bedst skulle foregå. KL mener derfor, at det ikke giver mening, at digitale samtaler ikke kan anvendes i de første 6 måneder af ledighedsforløbet.

En stor gruppe af de ledige finder selv et nyt job inden 6 måneders ledig- hed. Det betyder, at gevinsten ved at afholde digitale samtaler er størst i de første 6 mdr. af ledighedsforløbet. Samtidig må det forventes, at bor- gere med mere end 6 måneders ledighed har brug for en tættere kontakt med flere fysiske samtaler.

Hvis man ikke ønsker at give alle ledige mulighed for at deltage i digitale samtaler, foreslår KL, at man i stedet kun gør det muligt den første del af ledighedsperioden. Det vil sikre den største gevinst for både borgere og kommuner.

KL har følgende bemærkninger, der knytter sig direkte til lovforslaget.

Ad punkt 3 til 5, § 31 og §33 (samtaler over telefon eller video)

I forhold til § 33, stk. 1 bemærkes det, at den forslåede formulering vil betyde, at der ikke kan foretages jobsamtale per brev til borgere i tilbud efter 6 måneder.

Det bør fortsat være muligt at afholde jobsamtale per brev efter 6 måneder, hvis en borger er i tilbud. Formuleringen bør på den baggrund ændres.

Det bemærkes, at der ikke ses en beskrivelse ift. borgere, der er fritaget for selvbook.

Ad punkt 10, § 105 (ret og pligt til tilbud)

Med den foreslåede ændring af, at der fremover må være 4 måneder mellem tilbud i stedet for 4 uger, bør formuleringen i § 105 om at de unge skal ”fortsætte kontinuerligt” i tilbud ændres, så formuleringen afspejler, at der fremover kan være 4 måneder mellem aktive tilbud.