Høringssvar: Lov om ændring af repatrieringsloven

Lovforslaget indeholder en række ændringer af repatrieringsloven, hvor KL's bemærkninger særligt knytter sig til følgende tre elementer:

• Ændring af sammensætning og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering
• Nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden
• Indhentelse af oplysninger om ansøgeren fra Kriminalregisteret

Bemærkninger ift. ændring af sammensætning og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering

KL er enig i, at repatrieringsordningen bør sikres mod misbrug.

KL kvitterer for tilkendegivelsen om, at det ikke kan forventes, at kommunale sagsbehandlere har viden om konkrete arbejds- og erhvervsmuligheder i den lange række af lande, der kan repatrieres til. KL påpegede også dette i bemærkningerne til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (januar 2019).

KL anser det for positivt, at der sker en simplificering af bevillingsgrundlaget, hvor der ikke i samme grad som i dag skal foretages vurderinger i forhold til erhvervsudstyr, transport af indbo, børnenes ret til skolegang mv.

Udbetaling af anden og tredje rate

KL vurderer derimod, at kommunerne kan blive stærkt udfordret på at udbetale anden og tredje rate af repatrieringsstøtten, som pba. den foreslåede ordning vil udgøre størstedelen af repatrieringshjælpen.

Allerede i dag har kommunerne store udfordringer med at udbetale anden rate af repatrieringsstøtten, da der er kommet skærpede regler for nedlukning af konti ved udrejse fra Danmark (pba. hvidvask). Borgernes danske konti lukkes ned pr. udrejsedato, og grundet EU-sanktioner kan der ikke foretages finansielle transaktioner til nogle lande, herunder Syrien og Iran (f.eks. har KL kendskab til en sag, hvor ansøger måtte opgive sin repatriering, da det ikke kunne lade sig gøre at overføre anden rate til Iran.).

De kommunale sagsbehandlere rådgiver i dag borgere med henblik på at sikre, at støtten kan udbetales, inden borger udrejser, hvilket er tidskrævende. Helt konkret foregår det ofte sådan, at sagsbehandlerne opfordrer borgeren til at oprette en konto sammen med herboende familiemedlem eller nær ven, så kontoen derved ikke lukkes ved udrejsen. Herefter skal den herboende ven eller familiemedlem sørge for, at borgeren modtager sine ydelser.

Problematikken forstærkes yderligere, når borgeren ikke har nære relationer i Danmark, som der kan oprettes en konto med, eller hvis den herboende ven eller familiemedlem tager gebyrer af repatrieringsbeløbet eller endnu værre slet ikke overfører beløbet videre til borgeren.

Udbetaling af anden rate umiddelbart efter indrejse kan også blive en udfordring for de udlændinge, som har mulighed for at oprette en konto i det land, de har repatrieret til. Oprettelsen tager tid, hvilket er problematisk, da de repatrierede, umiddelbart efter indrejse, har brug for midler til at etablere sig, hvilket er en del af hensigten bag repatrieringsstøtten.

KL vurderer derfor, at den foreslåede ordning kan medføre store administrative opgaver for kommunerne. Dertil vil det i nogle tilfælde ikke være muligt for kommunerne at udbetale anden og tredje rate, og i andre tilfælde kan repatrieringsstøtten tilfalde andre end den repatrierede borger.

KL opfordrer derfor til, at der inden lovens ikrafttrædelsesdato findes en løsning på udbetaling af anden og tredje rate, og en præcisering af, hvordan kommunerne kan udbetale anden og tredje rate til den repatrierede borger.

Bemærkninger

Bemærkninger ift. nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at anvende repatrieringsstøtten til at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, der er til fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller
en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

I lovbemærkningerne præciseres det, at det skal ”være muligt for kommunalbestyrelsen at afslå en ansøgning (…) på baggrund af politiets udtalelse (…)” (side 28). I lovforslaget beskrives det dog, at kommunen, forud for afgørelsen, kan indhente en udtalelse fra politiet, når der er indikationer på, at ansøgeren har ovenstående hensigt.

KL bemærker, at når kommunen på baggrund af politiets udtalelse skal træffe afgørelse om, hvorvidt der kan tildeles hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand, vil der ikke være noget skøn for kommunerne ved Bemærkninger ift. nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne kan træffe afgørelse om afslag på hjælp til repatriering, hvis der er grund til at antage, at ansøgeren har til hensigt at anvende repatrieringsstøtten til at tage til udlandet og deltage i aktiviteter, der er til fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller
en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

I lovbemærkningerne præciseres det, at det skal ”være muligt for kommunalbestyrelsen at afslå en ansøgning (…) på baggrund af politiets udtalelse (…)” (side 28). I lovforslaget beskrives det dog, at kommunen, forud for afgørelsen, kan indhente en udtalelse fra politiet, når der er indikationer på, at ansøgeren har ovenstående hensigt.

KL bemærker, at når kommunen på baggrund af politiets udtalelse skal træffe afgørelse om, hvorvidt der kan tildeles hjælp til repatriering eller reintegrationsbistand, vil der ikke være noget skøn for kommunerne ved

Bemærkninger ift. indhentelse af oplysninger om ansøgeren fra KriminalregisteretKL finder det positivt, at regeringen også her har til intention at gøre den forslåede ordning enkel og administrerbar for kommunerne bl.a. ved at kommunerne ikke skal foretage strafferetlige vurderinger, men blot henvende sig til politiet én gang for at indhente oplysninger fra Kriminalregistret.

KL bemærker dog, at der i praksis kan forekomme længere sagsbehandlingstid, når kommunen skal indhente oplysninger forud for, at der træffes en afgørelse om bevilling af repatrieringsstøtte.

KL skal bemærke, at det er afgørende, at disse sager håndteres hurtigt hos politiet således, at behandlingen af ansøgningen om repatriering ikke går i stå som følge af lang ekspeditionstid hos politiet.

KL foreslår en frist på tilbagemeldingen fra politiet, så kommunerne undgår unødig koordinering med politiet samt lange sagsbehandlingstider.

Tid mellem bevilling og udrejse

I lovforslaget fremgår det, at kommunerne igen skal henvende sig til politiet, hvis den tidsmæssige udstrækning mellem bevilling og udrejse, f.eks. pga. sygdom eller udrejsehindringer, rækker ud over 60 dage.

KL vil gerne påpege, at der allerede nu er sager, hvor der typisk går lang tid fra bevilling til udrejse. Dette gælder i særlig grad udlændinge, som vil repatriere til Vietnam. Her er det et krav, at der foreligger en bevilling fra kommunen, før ambassaden vil udstede en ny opholdstilladelse til Vietnam. Dette tager typisk mellem 12-24 måneder.

KL vurderer derfor, at der kan være en risiko for, at forslaget kan blive en administrativ tung opgave for kommunerne at administrere, hvis kommunerne i praksis skal rette henvendelse til politiet mere end én gang som foreslået. Har politiet også en lang ekspeditionstid her, kan tidsperspektivet i de omtalte sager bliver uoverskueligt for ansøgeren.

Indhentning af oplysninger fra Kriminalregistret på tidspunktet for udbetaling af den resterende del af hjælp til repatriering

Ved anmodning om udbetaling af den resterende hjælp til repatriering forpligtes kommunerne i lovforslaget til at indhente oplysninger hos politiet ift. om den repatrierede på udbetalingstidspunktet er sigtet eller dømt for en lovovertrædelse forud for kommunernes afgørelse om repatrieringsstøtte.

KL savner i den forbindelse en præcisering af, hvorvidt udbetaling af den resterende hjælp både dækker over anden og tredje rate.

KL opfordrer til, at indhentelse af oplysninger fra Kriminalregistret, udover ved ansøgning om repatriering, begrænses til anmodning om udbetaling af den tredje del af hjælpen. KL vurderer, at det ikke er nødvendigt at anmode om oplysninger ved anden rate, da første og anden rate tidsmæssigt typisk bliver udbetalt med kort mellemrum.

KL vurderer, at såfremt der både skal indhentes oplysninger fra Kriminalregistret ved udbetaling af første, anden og tredje rate, vil der være tale om en unødvendig stor administrativ opgave for kommunerne såvel som politiet.

Kommunal vurdering af, hvorvidt lovovertrædelser er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 4-8

Med lovforslaget lægges det op til, at kommunerne ved udbetaling af den resterende del af hjælpen skal indhente et udskrift fra Kriminalregistret, hvoraf det tillægges de kommunale sagsbehandlere at vurdere om påtegninger i Kriminalregistret er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 4-8.

KL vurderer, at det kræver en indsigt i straffe- og udlændingeret, og KL opfordrer derfor til, at politiet foretager vurderingen af, om en konkret lovovertrædelse er omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 4-8, og giver oplysning til kommunen, hvis det er tilfældet.

Stigning i kommunale administrative opgaver

Det er positivt, at regeringen ønsker at holde ordningen enkel og administrerbar af hensyn til kommunerne. KL bemærker dog, jf. beskrivelsen i dette høringssvar, at når kommunerne forpligtes til yderligere administrative opgaver i to på hinanden følgende lovforslag, resulterer det i ekstra forpligtelser og større administrative opgaver for kommunerne, hvilket tager tid og vil kræve kommunale ressourcer.

KL opfordrer til at tænke den forslåede ordning og det dertilhørende udvidede samarbejde med politiet bedre sammen med den seneste ændring af repatrieringsloven vedtaget den 26. januar 2021. Her blev kommunerne pålagt en ekstra opgave ift. at skulle indhente en erklæring fra den repatrierede ved udbetaling af den resterende del af hjælpen samt en vejledningspligt omkring retsvirkningerne af, at der i den forbindelse angives urigtige eller vildledende oplysninger.

Samtidig er der behov for, at det i denne forbindelse også præciseres, hvorvidt kommunerne fremadrettet skal indhente en erklæring fra den repatrierede forud for udbetaling af både anden og tredje del af støtten.

Generelle bemærkninger

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lovforslag og imødeser en økonomisk forhandling.

KL har desuden en række spørgsmål, bemærkninger samt forslag af mere teknisk karakter, som er samlet i nedenstående bilag 1. Bilag 1 til KL’s bemærkninger til høring om repatrieringsloven m.v.

Udvidelse af mulige destinationer for repatriering

Det bør præciseres, hvorvidt det er Dansk Flygtningehjælp eller kommunerne, som skal foretage selve vurderingen af, om ansøgere til repatrieringsstøtte har tilstrækkelig tilknytning til det land, de ønsker at repatriere til, om den nære familie i landet selv har en længerevarende tilknytning til landet samt om ansøgerne kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation for at kunne repatriere dertil.

KL foreslår, at Dansk Flygtningehjælp foretager vurderingen ifm. rådgivningssamtalen, og herefter meddeler kommunen herom.

Det bør ligeledes præciseres, hvad der betegnes som ”længerevarende ophold i landet”. Af lovforslaget fremgår det blot, at der ikke kan være tale om tidligere kortvarigt arbejds- og studieophold i et givent land.

Nægtelse af hjælp til repatriering af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden

I lovforslaget beskrives, at indikationer på at ansøgeren har til hensigt at rejse til udlandet, og der deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en trussel mod den offentlige orden kan bero på indberetninger til kommunen om mistanke om radikalisering.

Det bør her præciseres om information om radikaliseringsbekymringer mv., herunder informationer udvekslet i henhold til retsplejeloven § 115, kan videregives til brug for behandlingen af ansøgning om repatriering uden ansøgerens samtykke.

Regulering af tilbagebetalingskrav

Det fremgår af lovforslaget at udlændinge, der fortryder deres repatriering, vil skulle indgå en afdragsordning med henblik på tilbagebetaling af udbetalt repatrieringsstøtte under hensyn til pågældendes betalingsevne.

Det bør præciseres, hvordan udlændingens betalingsevne skal beregnes, og hvem der skal foretage denne beregning. Skal udlændinges betalingsevne udregnes på samme måde som i dag i henhold til tilbagebetalingsbekendtgørelsen, eller skal kommunerne udføre egentlige tilbagebetalingsvurderinger bl.a. på baggrund af udlændingens udgifter, budget mv.? 

KL finder det ikke hensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der skal udføre egentlige tilbagebetalingsvurderinger, da det blot vil tilføre yderligere tunge administrative opgaver ifm. repatriering.

Ydermere bør det også præciseres, hvorvidt kommunerne efter sædvanlig rykkerprocedure skal overdrage kravet til Gældsstyrelsen, som har mulighed for tvangsinddrivelse.

Endelig savnes der en uddybning ift. de udlændinge, hvis betalingsevne vil være så beskeden, at en afdragsordning ikke vil kunne fastsættes.

Hvad betyder det konkret kan pågældendes tilbagebetalingskrav frafalde, eller skal der udføres en anden form for betalingsevne vurdering for disse personer?