Ny prognose fra regeringen: Udsigt til forsat inflation

Dansk økonomi står med et stærkt udgangspunkt. De offentlige finanser er solide, aktivitetsniveauet og beskæftigelsen er høj. Arbejdsmarkedet er stramt, og regeringen finder bl.a. derfor, at der skal udvises forsigtighed med at stimulere økonomien. Regeringen forventer dog samtidig også, at den høje inflation og øget usikkerhed vil påvirke væksten i dansk økonomi negativt både i år og næste år.

Afdæmpet BNP-vækst i 2022 og 2023

BNP-væksten i 2022 er i prognosen nedskrevet fra 3,4 procent til 2,8 procent i forhold til redegørelsen fra maj måned. Ligesom det var tilfældet i maj, har en stor del af væksten der skønnes i 2022 allerede fundet sted i slutningen af 2021, og der forventes derfor en fortsat og kraftig opbremsning af økonomien i 2. halvår af 2022. Det afspejler sig ligeledes i skønnet for BNP-væksten for 2023, der ligger på 0,8 procent imod 1,9 procent, som regeringen skønnede i maj måned.

Betydeligt højere inflation i 2022 end tidligere antaget

Regeringens skøn for inflationen i 2022 har siden maj måned fået endnu et nøk opad. Nu forventes inflationen i 2022 at ende på 7,3 procent og er dermed opjusteret betydeligt i forhold til skønnet i maj, der lød på 5,2 procent. I regeringens nye prognose er også skønnet for 2023 højere end tidligere: Ifølge regeringen vil inflationen i 2023 være på 3,3 procent, imod tidligere skøn på 1,8 procent. Dermed vurderes inflationen nu i højere grad at 'hænge fast' fremfor at være midlertidigt, som tidligere antaget. Dette skal blandt andet ses i lyset af fortsatte høje oliepriser, der ikke er faldet i samme takt som regeringen tidligere antog.

Høj beskæftigelsesvækst i 2022 erstattes af nedgang i 2023

Den historiske høje beskæftigelse, der gang på gang sætter rekorder, er også kommet bag på regeringen, der opjusterer deres skøn for beskæftigelsesvæksten fra 70.000 til 107.000 i 2022. Det nye høje skøn er særligt drevet af en meget stærk privat jobvækst, men også af en offentlig beskæftigelse, der ligger højere, end det har været forventet. Regeringen forklarer selv dette med, at den gradvise reduktion i beskæftigelse knyttet til covid-19 har været langsommere end hidtil forudsat, og at reduktionen forventes at fortsætte ind i 2023. Her vurderes den samlede beskæftigelsesvækst til at være -8.000 personer, hvoraf -3.000 er offentligt ansatte.

Udsigt til stigende ledighed

De seneste par måneders stigende ledighed står til at forsætte, hvis man skal tro regeringen. Det meget lave udgangspunkt betyder, at ledigheden fortsat forventes at blive historisk lav i 2022 på 78.000 ledige, men også at ledigheden i 2023 vil blive højere end tidligere antaget (93.000 imod 87.000).

Ledigheden vurderes stigende særligt som følge af de forværrede vækstudsigter, men også som følge af tilgangen af Ukrainere, der som udgangspunkt indregnes i bruttoledigheden. Ukrainerne forventes dog at udgøre en betragtelig del af ledighedsudviklingen, og ifølge regeringen selv, vil stigningen i ledigheden være betydeligt mindre udtalt såfremt disse fraregnes.

Inflationen sænker realvæksten i det offentlige forbrug

I regeringens prognose bliver væksten i det offentlige forbrug nedjusteret en smule i 2022 til 0,7 procent og mere betydeligt i 2023 til -0,7 procent. Nedjusteringen skal dog særligt ses i lyset af den meget høje inflation, der udhuler den nominelle vækst, der ellers har været lagt ind i det offentlige forbrug. Den offentlige forbrugsvækst, der ligger i 2022, er særligt drevet af flere udgifter til forsvaret og modtagelse af fordrevne Ukrainere.

De offentlige finanser overrasker positivt både faktisk...

Regeringen venter et overskud på de offentlige finanser i 2022 og 2023 på hhv. 1,2 og 0,8 pct. af BNP. Disse skøn er opjusteret med på 0,6 pct.point i begge år, sammenlignet med skønnene som de så ud i maj måned. Opjusteringen er begrundet i øgede forventede indtægter, særligt fra kildeskatterne og momsindtægterne, men også en mindre opjustering af udgiftsskønnet pga. højere-end-forventede udgifter til Covid-19 indsatser. I 2023 er udgifterne nedjusteret som følge af en omprioritering og nedskæring af dele af den offentlige investeringsramme.

... og strukturelt

Også den strukturelle saldo er markant forbedret i august-redegørelsen, sammenlignet med skønnene fra maj. I 2022 og 2023 er saldoen opjusteret med 0,4 hhv. 0,5 procentpoint, og der ligges således en betydelig afstand til budgetlovens underskudsgrænse. Forbedringen af saldoen i 2022 sker på baggrund af højere strukturelle skatteindtægter, imens forbedringen i 2023 kan henføres til de føromtalte omprioriteringer af investeringsrammen og en række tekniske effekter fra udbetalingen af varmecheck og stigende renteudgifter.

Læs flere artikler