Gå til hovedindhold
Analyser
Økonomi
Beskæftigelse

Nøgletalsnyt – November: Fortsat usikkerhed om den økonomiske fremtid

November måned har bragt opløftende tal for både BNP, ledighed og lønmodtagerbeskæftigelse. Ser man på konjunkturbarometrene, er det omvendt mere bekymrende læsning

30. nov. 2022
Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Ingen tegn på krise i BNP eller beskæftigelsestallene endnu

    I den første opgørelse af den økonomiske aktivitet for 3. kvartal 2022 er der endnu ikke nogen indikationer på en kraftig opbremsning af økonomien. Væksten i BNP er imellem 2. og 3. kvartal opgjort til 0,5 procent. Til sammenligning har væksten i de to tidligere kvartaler af 2022 været på -0,5 hhv. 0,8 procent. Væksten er i 3. kvartal blandt andet båret frem af en fortsat beskæftigelsesvækst, der også er opgjort til 0,5 procent.

    Den seneste tids høje inflation påvirker blandt andet det private forbrug, der nominelt (dvs. inklusive prisudviklingen) voksede med knap 2 procent fra 2. til 3. kvartal, men realt (uden prisudvikling) faldt med -0,2 procent. Det er det tredje kvartal i træk med faldende privatforbrug, der indtil videre er faldet (realt) med over 5 procent i 2022. At væksten i BNP alligevel ender med at blive positiv skal ses i lyset af en stærk eksport, der voksede med 1,6 procent, hvor særligt vareeksporten bidrager positivt. Herudover bidrager investeringerne også svagt positivt til den økonomiske vækst i 3. kvartal.

    Figur 1. Udvikling i BNP. Figur 2. Udvikling i beskæftigelsen.

    Ledighedstal uden store ændringer i oktober

    Ledigheden i oktober faldt minimalt med 200 personer, svarende til 0,2 pct. Ledighedsprocenten ligger derfor fortsat på 2,6 procent. Tallene synes derfor nogenlunde at have stabiliseret sig, efter to måneders fald, og forinden det tre måneders vækst. Ukrainere under særloven har fortsat mindre og mindre betydning for ledighedsstatistikken, og der var i oktober blot tale om omkring 100 færre end i september.

    Figur 3 - ledighed.

    September med stigende lønmodtagerbeskæftigelse

    Den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen viser ligesom nationalregnskabstallene en stigende beskæftigelse, her imellem august og september måned. Samlet set steg lønmodtagerbeskæftigelsen med over 6 tusinde personer, svarende til en vækst på 0,2 pct. Ser man bort fra det noget aparte fald i beskæftigelsen i juli måned, der siden offentliggørelse er blevet nedjusteret fra -4.800 til -1.500, har der været uafbrudt vækst i beskæftigelsen siden februar måned 2021. Fordelt på sektorer, voksede den private beskæftigelse med 0,3 pct., hvilket er en smule mere end væksten i offentlig beskæftigelse på 0,1 pct., men forskellen er lille nok til, at andelen af offentligt ansatte forbliver konstant på 29,3 pct.

    Figur 4 - lønmodtagerbeskæftigelse. Figur 5 - andelen af offentligt ansatte

    Opbremsning spores fortsat i konjunkturindikatorerne

    Mens hverken den økonomiske vækst, ledigheden eller beskæftigelse melder om tegn på økonomisk opbremsning, ser det anderledes ud i erhvervenes konjunkturbarometre. Blandt andet falder andelen af virksomheder, der mangler arbejdskraft. I november melder omkring 20 pct. af industrivirksomhederne om manglende arbejdskraft, mens det i 1. og 2. kvartal gjaldt over 40 pct. Også inden for byggeri og service er andelen, der mangler arbejdskraft, faldet de seneste måneder. Andelen af virksomheder på tværs af erhverv, der mangler arbejdskraft, er dog stadig ca. 10-30 pct.-point over niveauet fra 2015-2020, men noget under det unormalt høje niveau fra slutningen af 2021 og starten af 2022.

    Virksomhedernes mangel på efterspørgsel har også en stigende tendens for alle tre erhverv, og i november melder omkring 30 pct. af virksomhederne om manglende efterspørgsel. Det er for nogle af brancherne ikke en unormalt høj andel, men for bl.a. byggeriet er det sjældent, at næsten hver 3. virksomhed melder om mangel på efterspørgsel.

    Figur 6 - mangel på arbejdskraft. Figur 7 - Mangel på efterspørgsel

    Og historisk få virksomheder har ingen begrænsninger

    Materialemanglen fortsætter den siden maj aftagende trend. I november melder således ca. 40 pct. af industrivirksomheder, 15 pct. af byggerivirksomheder og 5 pct. af servicevirksomheder om mangel på materialer. Det er fald på mere end 20 pct.-point siden april for byggeri og industri. Historisk set er materialemanglen fortsat meget høj, og har i perioden fra 2015-2021 ikke udgjort noget nævneværdigt problem i nogle af brancherne.

    Et af de parametre som tydeligst viser, at vilkårene for de danske virksomheder er under forandring, er andelen af virksomheder, som ikke oplever begrænsninger. Historisk set har andelen af virksomheder, der ingen produktionsbegrænsende faktorer oplever, ligget på omkring 50 procent indenfor byggeriet og servicefagene, imens det samme har været tilfældet for op mod 2 ud af 3 industrivirksomheder.  Siden 2020 har denne andel været aftagende, og i november 2022 er andelen nede omkring en tredjedel for alle tre brancher.

    Figur 8 - mangel på materialer. Figur 9 - Ingen begrænsninger.

    Læs flere artikler 

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Teis Bay Andersen

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3769

    E-mail: tban@kl.dk