Gå til hovedindhold
Nyhed
Analyser
Økonomi

Nøgletalsnyt - April: Beskæftigelse, mangel på arbejdskraft og ledighed

I dette nyhedsbrev gennemgår vi en række af de nøgletal der i løbet af april er blevet opdateret. Vi ser blandt andet på de seneste tal for lønmodtagerbeskæftigelsen, hvor den offentlige beskæftigelse fortsat fylder mindre til trods for at antallet af kommunalt ansatte er steget. Der ses også på nye tal for ledigheden der også fortsætter nedad og på de seneste konjunkturbarometre fra virksomhederne, der melder om stigende mangel på arbejdskraft og en pludselig opstået mangel på materialer…

29. apr. 2022
Ældre end 12 mdr.

Indhold

    Fortsat stigende beskæftigelse og faldende andel af offentligt ansatte

    I sidste uge kom der lønmodtagertal for februar måned 2022. Ligesom for de 12  foregående måneder, steg beskæftigelsen nok engang – I februar med knap 9.000 lønmodtagere. I de 13 måneder med stigende beskæftigelse er antallet af lønmodtagere steget med 164.000 personer. Væksten i februar måned afstedkom af godt 10.000 flere privatansatte og 1.000 færre offentligt ansatte, og andelen af den samlede beskæftigelse som udgøres af offentligt ansatte er derfor fortsat faldende. I februar 2022 udgjorde de offentlige ansatte 29,6 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelsen – den laveste andel siden statistikkens oprindelse. Tendensen beskrevet i analysen i Momentum (22/03), med seneste datapunkt i december 2021, ser altså du til forsætte.

    Læs artiklen i Momentum 22/03

    At beskæftigelsen er faldet i den offentlige sektor kan blandt andet skyldes at antallet af ansatte indenfor Sundhed og socialvæsen er faldet med over 5.000 imellem januar og februar måned. Det drejer sig sandsynligvis om naturligt frafald i forbindelse med udfasningen af covid-indsatsen, hvor en stor del har været ansatte i den offentlige sektor. Omvendt er beskæftigelsen særligt steget i hotel- og restaurationsbranchen (+3.300 ansatte), handel og transport (+2.900) og bygge og anlæg (+1.200), som fortrinsvis er beskæftigede af privatansatte.

    Figur 1. udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen. Figur 2. Andelen af lønmodtagere i offentlig sektor

    Særlig stor vækst i beskæftigelse tæt på de største byer

    Zoomer vi ind på den kommunale udvikling det seneste år, imellem 4. kvartal 2020 og 4. kvartal 2021, har samtlige kommuner oplevet en vækst i beskæftigelsen, varierende fra 1 procent i kommunen med den mindste tilvækst til godt 7 procent i kommunen med den største tilvækst. Højdespringerne er bl.a. Brøndby, Høje-Taastrup, Hillerød og Horsens imens landets 4 mest befolkede kommuner indplacerer sig på hhv. 6-9 pladsen. I den modsatte ende har væksten i beskæftigelsen været mindst positiv i flere af ø-kommunerne, i en række kommuner i Nordsjælland og i Vestjylland men også i større kommuner tæt på de største byer, herunder eksempelvis Gentofte (+2,9 pct.), Dragør (+2,2 pct.) og Hvidovre (+2,7 pct.).

    Figur 3. Udviklingen i lønmodtagere, 2020-2021

    Stigende kommunal beskæftigelse på tværs af velfærdsgrupper i februar

    Ser man på de kommunalt ansatte, afviger udviklingen fra den offentlige sektor generelt: imellem januar og februar 2022 er antallet af ansatte steget med knap 1.400 ansatte. Stigningen er sket på tværs af de fleste store faggrupper i kommunerne, med den største stigning blandt de pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere (+800). Blandt SOSU-personalet er antallet af beskæftigede steget med knap 200 imens det blandt lærerne drejer det sig om knap 250. Beskæftigelsen af syge- og sundhedspersonale og pædagoger er næsten uændret imellem januar og februar måned.

    Set henover de sidste 6 måneder, er beskæftigelsen i kommunerne vokset med knap 4.700 ansatte. Imellem de fremhævede faggrupper er det særligt de pædagogiske assistenter og medhjælpere der er vækstet mest det sidste halve år med +2.300 ansatte. Til sammenligning er der kommet knap 400 flere SOSU’er, et uændret antal lærere, knap 100 færre Syge- og sundhedspersonale og 250 færre pædagoger. En betydelig del af stigningen i de samlede kommunalt ansatte er altså at finde blandt øvrige faggrupper. 

    Figur 4. Udvikling i antallet af kommunalt ansatte

    Stigende mangel på arbejdskraft i april

    Torsdag bød på nye tal for konjunkturbarometrene om blandt andet mangel på arbejdskraft og efterspørgsel for april måned/2. kvartal 2022. Begge indikatorer fortsætter umiddelbart deres trend imod flere der melder om mangel på arbejdskraft og færre der melder om mangel på efterspørgsel. I de seneste tal peger lige over 40 procent af virksomhederne indenfor både Industri, Byggeri og Service på mangel på arbejdskraft, imens hhv. 9, 17 og 24 procent peger på mangel på efterspørgsel. Det er blandt de højeste hhv. laveste andele i statistikkens historie, og understreger den særlige situation dansk økonomi befinder sig i.

    Figur 5. mangel på arbejdskraft. Figur 6. Mangel på efterspørgsel

    Akut opstået mangel på materialer i april

    De aktuelle forsyningsproblemer forårsaget af bl.a. krigen i Ukraine viser sig også i tallene, når man spørger virksomhederne om mangel på materialer. Historisk set er der sjældent mange virksomheder der melder om mangel på materialer som en produktionsbegrænsning, men for første gang i statistikkens historie er der nu en udbredt materialemangel. Værst ser det ud blandt industrivirksomheder, hvor næsten to ud af tre melder om mangel på materialer eller udstyr. I byggeriet er det lige under 40 procent imens det i servicebranchen blot er 3 procent af virksomhederne.

    Som noget nyt, er virksomhederne også blevet spurgt ind til konsekvenserne af de aktuelle udfordringer herunder stigende priser og påvirkning af invasionen af Ukraine. Herunder har vi plukket spørgsmålet om påvirkningen fra de stigende priser ud: 44 procent af virksomhederne i Industrien melder om, at de er meget påvirkede af de stigende priser imens det i service-branchen kun er 16 procent. På samme måde er ingen af de adspurgte industrivirksomheder upåvirkede af de stigende priser, imens knap hver 10. service virksomhed altså ikke er påvirket af prisstigningerne. Tallene er ikke overraskende, idet inflationen for nuværende er værst indenfor bl.a. byggeråvarer og energi, som særligt rammer Byggeriet og Industrien.

    Figur 7. Mangel på materialer. Figur 8. påvirkning fra stigende priser

    Faldende ledighed i marts

    I ugens løb er der også kommet nye ledighedstal. Bruttoledigheden faldt imellem februar og marts med knap 1.300 personer, men fordi arbejdsstyrken er faldet nogenlunde tilsvarende, er ledighedsprocenten uændret på 2,5 procent. Ledigheden er altså fortsat på et meget lavt niveau, kun en smule over det historisk lavpunkt midt i 2008.

    Figur 9. Sæsonkorrigeret bruttoledighed

    Fald i ledighed på tværs af alle kommuner

    Faldet i ledigheden har, set over det sidste år, været meget jævnt fordelt henover kommunerne og alle kommuner har i perioden oplevet en faldende ledighed. Største har faldet været på Læsø, hvor ledigheden er faldet med 3,2 procentpoint fra 7,7 til 4,5 procent. Selvom ledigheden her er faldet meget, ligger Læsø stadig til i toppen blandt ledighed sammen med Ishøj og Brøndby, der også har oplevet store fald i ledigheden (-2,8 pct.point og -3,1 pct.point), men altså stadig kæmper med en relativt høj ledighed.

    I den anden ende af skalaen er ledigheden rekordlav i blandt andet Skive og Billund, der begge har en ledighedsprocent på 1,2. I de sidste 12 måneder har man i Skive halveret ledighedsprocenten fra 2,4 til 1,2, imens den i Billund er faldet endnu mere fra 3,9 til 1,2 procent. Målt relativt til udgangspunktet, er Billund den kommune, der har reduceret ledigheden mest henover de sidste 12 måneder.

    Figur 10. Ledighed (pct. af arbejdsstyrke), marts 2021. Figur 11. ledighed (pct. af arbejdsstyrke,) marts 2022

    Læs flere artikler

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Teis Bay Andersen

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3769

    E-mail: tban@kl.dk