Fremrykket og stærkere økonomisk vækst i opløftende økonomisk redegørelse

Den økonomiske vækst fremrykkes

Regeringen præsenterede mandag deres seneste vurdering af den danske økonomi i Økonomisk Redegørelse (ØR). I rapporten fremlægges regeringens skøn for væksten og dens betydning for de offentlige finanser. Overordnet set tegner regeringen et billede af økonomien i fremgang, som i betydelig grad har lagt coronakrisen bag sig.

I redegørelsen skønnes det, at økonomien vil vokse med 3,8 pct. i 2021 og 2,8 pct. i 2022. Sammenlignet med regeringens seneste skøn fra maj er det en opjustering af den samlede vækst på 0,6 pct. point over de 2 år og samtidig en betydelig fremrykning af væksten fra 2022 til 2021. I maj-redegørelsen var væksten i 2021 skønnet til 2,4 pct. og 3,6 pct. i 2022

Regeringens bud på væksten i 2021 og 2022 er samlet set lidt mindre optimistisk end både Nationalbanken og DØR, som begge har en større samlet vækst på hhv. 7,0 og 7,2 pct. Derudover skønner regeringen nu også, at størstedelen af væksten vil komme i 2021, imens Nationalbanken og DØR fortsat forventer hovedparten af væksten i 2022.

Den hurtige genopretning vil medføre, at gabet mellem det faktiske BNP og det strukturelle produktionsniveau allerede er lukket og svagt positivt i 2021, jf. figur 1. Dermed har krisen blot medført ét år med en produktion under det strukturelle, og i 2022 forventes produktionen at være 1,1 pct. over det strukturelle niveau.

Øget beskæftigelse og lav ledighed understøtter den høje vækst

Når regeringen forventer en højere vækst allerede i år, skal det blandt andet ses i lyset af fremgangen i beskæftigelsen, som har været stærkere end tidligere skønnet. Således er beskæftigelsen allerede i 2. kvartal 2021 over det hidtidige toppunkt lige før Coronakrisen, jf. figur 2.

Samlet set skønner regeringen, at beskæftigelsen kommer til at stige med 42.000 personer i 2021 og 32.000 personer i 2022, jf. tabel 5. Sammenlignet med maj-redegørelsen er det en opjustering af beskæftigelsestallet på 28.000 personer, set over de to år. En betydelig del af dette er dog offentligt beskæftigede, som skønnes at stige med 16.000 personer i 2021. En stor del af disse er tilknyttet midlertidige covid-19-relaterede aktiviteter, og faldet i 2022 på 3.000 offentlige ansatte skal ses i dette lys.

Regeringens seneste skøn er mærkbart mere positivt end skønnet fra maj-redegørelsen. Skønnet for 2021 og 2022 er således opjusteret med 28.000 personer. Det aktuelle skøn lægger sig imellem skønnet fra Nationalbanken og DØR, som forventer en stigning i beskæftigelsen på imellem 63.000 og 78.000 personer henover de to år. I tråd med tendensen fra BNP-væksten, ligger størstedelen af væksten i beskæftigelsen i regeringens skøn nu i 2021, og i 2022 i skønnet fra Nationalbanken og DØR.

Genopretningen kan også ses af ledighedstallene, som det skønnes kommer til at falde i både 2021 og 2022. I prognosen for 2021 forventes bruttoledigheden at være 114.000 i 2021 og 104.000 i 2022. Det skal ses i relation til at bruttoledigheden i 2020 var på 133.000 personer. Sammenlignet med stigningen i beskæftigelsen, er faldet i bruttoledigheden mindre fordi arbejdsstyrken forventes at vokse bl.a. som følge af stadigt stigende tilbagetrækningsalder, større befolkning og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Alt i alt forventes beskæftigelsesgabet (forskellen imellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse) at være positivt i både 2021 (0,5 pct.) og 2022 (1,1 pct.).

Udviklingen i ledigheden er mere optimistisk end prognosen fra maj måned. Regeringens seneste prognose er også mere optimistisk end både Nationalbanken og DØR’s seneste skøn. Det fortsatte fald i ledigheden medfører, at den faktiske ledighed forventes at være 0,1 pct. under det strukturelle niveau i 2021 og 0,3 procent under i 2022.

Uændret skøn for offentlig forbrugsvækst

I mandagens prognose opdateres også skønnene for det offentlige forbrug, som forventes at stige med 4,7 pct. i 2021 og falde med 1,8 procent i 2022. Faldet i 2022 skal dog i høj grad ses i lyset af det forhøjede offentlige forbrug knyttet til af Coronarelaterede indsatser. Korrigeres der for dette, forventes der en stigning i det offentlige forbrug i 2022 på 0,7 procent.

Skønnene er for 2021 og 2022 uændrede i forhold til redegørelsen fra maj måned – i hvert fald når der ses på det offentlige forbrug korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19. Tallene afslører dermed også, at regeringen forventer højere midlertidige udgifter i 2021 relateret til covid-19, end man gjorde i maj-redegørelsen.

Ifølge redegørelsen ventes de offentlige investeringer at vokse med 3,8 pct. i 2021 og falde med 1,6 pct. 2022. Også her er der sket en betydelig fremrykning i forhold til maj-redegørelsen, hvor væksten var fordelt på 2,4 og 3,3 pct. i 2021 hhv. 2022. Faldet i vækstskønnet for 2022 er som følge af økonomiaftalerne for kommunerne og regionerne, aftalen om infrastrukturplan 2035 og den mellemfristede investeringsramme, som regeringen ikke har valgt at udmønte fuldt ud.

Underskud på den offentlige saldo forventes væk i 2022

Den offentlige saldo skønnes i redegørelsen at udgøre -1,9 procent af BNP i 2021 og 0,4 pct. i 2022. Det er en betydelig opjustering sammenlignet med maj-redegørelsen, hvor regeringen forventede at den offentlige saldo fortsat ville være negativ i 2022. Den offentlige saldo forventes allerede i 2022 at være positiv, fordi underskuddet i 2021 særligt er forårsaget af midlertidige udgifter til covid-19 relaterede forhold.

Revideringen af saldoskønnet for 2021 ift. vurderingen i maj er særligt drevet af en ændring i de forventede indtægter fra pensionsafkastsskatten (PAL-skatten), som igen overrasker positivt. De øgede indtægter herfra forklarer ca. 2/3-dele af opjusteringen.

Den faktiske saldo kan udvise store udsving og er behæftet med stor usikkerhed i skøn. Blandt andet derfor, føres den økonomiske politik først og fremmest efter den strukturelle saldo, som er renset for konjunkturer og andre midlertidige forhold. Som det fremgår af tabel 6, er der da heller ikke nogen nævneværdige ændringer i skønnet for den strukturelle saldo i forhold til maj-redegørelsen.

I 2021 skønnes det strukturelle underskud at ligge på -0,5 pct. af BNP, som er grænsen fastsat i budgetloven. I 2022 forventes den strukturelle saldo at være på -0,2 pct. af BNP. Saldoen er i 2022 korrigeret med 0,1 pct. point ift. Maj-redegørelsen, som forklares af ikke-udmøntede offentlige investeringer, højere skønnede CO2-kvoteindtægter og lavere satsreguleringsprocent.

Opdateret 2025-forløb

I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2022, udgav regeringen samtidig et nyt 2025-forløb som grundlag for fastlæggelsen af de nye udgiftslofter.

Forløbet indeholder overordnet set en mere positiv vurdering af de offentlige finanser frem mod 2025 end ved seneste opgørelse i forbindelse med Konvergensprogram 2021 i april. Således er det finanspolitiske råderum i 2025 opjusteret med ca. 2 mia. kr., jf. tabel 7. Det giver plads til en samlet vækst i offentligt forbrug på omkring 1 pct. om året frem mod 2025.

En stor del af råderummet er umiddelbart disponeret i 2022. Udover planlagt vækst i offentligt forbrug afsættes en mindre reserve på knap 4 mia. kr. til håndtering af evt. kommende Covid-19 udgifter i 2022. Denne reserve vil dog komme tilbage til det almindelige råderum hvis den ikke anvendes, eller når de midlertidige udgifter bortfalder.

Udover opjusteringen af det finanspolitiske råderum, indeholder fremskrivningen også et løft af de offentlige investeringer frem mod 2025, særligt i årene 2023-2024. Det modgås delvist af et planlagt lavere investeringsniveau i 2021 og 2022 – bemærk dog at en del af faldet målt i pct. af BNP skyldes, at BNP nu skønnes højere end tidligere pga. højere vækst i 2021 og 2022 samlet, jf. tidligere beskrevet. De offentlige investeringer fratrækkes inden det finanspolitiske råderum udregnes og skal altså ikke tages derfra, men er penge der er til rådighed derudover.

Samlet svarer nettoløftet i perioden 2022-2025 til ca. 5 mia. kr., og skal naturligvis ses i lyset af den netop vedtagne Infrastrukturplan 2035, hvor en bred politisk aftale har udspecificeret en række af de større infrastrukturprojekter i den kommende knap 15 år.

Læs flere artikler