Bredt forankret fald i ledigheden og tal for BNP-væksten i 3. kvartal

Nye tal for ledigheden viser, at der i oktober måned var under 90.000 personer i ledighed, og de første detaljerede BNP-tal opgør væksten i 3. kvartal til 0,9 procent.

12. jan. 2021

Ældre end 12 mdr.

Laveste ledighed siden 2008

Tirsdag kom der blandt andet nye tal for ledigheden i Danmark, med en opdatering af tallene med oktober 2021. Tallene tegner et meget positivt billede af udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden fortsat falder kraftigt. I oktober var der således under 90.000 fuldtidspersoner i ledighed, svarende til en ledighedsprocent på 3,1 procent, jf. figur 1. Vi skal helt tilbage til begyndelsen af 2009 for at finde ledighedstal, der er ligeså lave som tallene for oktober måned.

Figur 1. Sæsonkorrigeret bruttoledighed

Bredt forankret fald i ledigheden

Den faldende ledighed er bredt forankret i kommunerne, jf. figur 2 og 3. Samtlige kommuner har, siden ledigheden på landsplan toppede i maj 2020, oplevet en faldende ledighed og næsten alle kommuner har, sammenlignet med i begyndelsen af krisen, en meget lav ledighed. Størst har faldet i ledigheden været i Læsø kommune på 10 procentpoint, imens det i Dragør ’kun’ er faldet med 1 procentpoint siden maj 2020. Aktuelt er ledigheden højest i Ishøj, hvor 5,9 procent af arbejdsstyrken er ledig eller i aktivering, men også i kommuner som Brøndby, København, Aalborg og Høje-Taastrup er ledigheden relativt høj på imellem 4,2 og 5,6 procent.

Figur 2. Sæsonkorrigeret bruttoledighed (pct. af arbejdsstyrken), maj 2020. Og Figur 3. sæsonkorrigeret bruttoledighed (pct. af arbejdstyrken), oktober 2021.

BNP-væksten ’nedjusteret’ til 0,9 procent

Tirsdag bød også på de første detaljerede tal for 3. kvartal i nationalregnskabet. Her finder vi også det første bud på BNP-væksten imellem 2. og 3. kvartal, som lander på 0,9 procent jf. figur 4. Det var desværre ikke de 2,0 procent, som sidste uges BNP-indikator ellers pegede på. Det skyldes ifølge Danmarks Statistik særligt usikkerheder forbundet med overførbarheden af indikatoren til de detaljerede tal under Covid-19-pandemien.

Det er særligt privatforbruget og bruttoinvesteringerne, der har trukket BNP-væksten op imellem 2. og 3. kvartal, jf. figur 5. Stigningen i privatforbruget skal ses i lyset af den fortsatte genåbning af samfundet efter Corona-nedlukningen, imens investeringerne særligt er drevet af stigende boliginvesteringer. Omvendt trækker neddroslingen af vaccinationer, testning og smitteopsporing ned i BNP-væksten igennem et faldende offentligt forbrug. Det er dog med det forbehold, at vi i øjeblikket ser en optrapning af netop disse aktiviteter igen, som kan komme til at påvirke tallene for 4. kvartal.

Figur 4. Vækst i BNP (pct.). Og Figur 5 Dekomponering af BNP-vækst, 2021K3