Coronakrisen gav fald i beskæftigelse i alle kommuner

Lønmodtagerbeskæftigelsen stigende siden maj

Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsætter med at rette sig efter det drastiske fald i kølvandet på udbruddet af coronapandemien og nedlukningen af Danmark den 11. marts. Således steg den samlede lønmodtagerbeskæftigelse fra juni til juli med 0,6 pct., efter en stigning fra maj til juni på 0,4 pct., jf. figur 1. Lønmodtagerbeskæftigelsen er dog fortsat ca. 2 pct. under niveauet fra februar måned 2020.

Figur 1. Antallet af lønmodtagere i Danmark

Kilde: Statistikbanken LBESK01 og LBESK03 

Samtidig med offentliggørelsen af månedstal for juli, offentliggjorde Danmarks Statistik også kvartalstal for lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på kommuneniveau. Tallene viser, at der er meget stor forskel på, hvor hårdt de danske kommuner blev ramt af coronakrisen i foråret 2020.

Da tallene er kvartalsvise, er det bedste sammenligningsgrundlag for et toppunkt inden coronakrisen fjerde kvartal 2019, som altså sammenlignes med andet kvartal (april-juni) 2020. Perioden inkluderer dermed det foreløbige lavpunkt i maj måned 2020, og forventningen fremadrettet er, at det også målt på kvartaler vil være lavpunktet for lønmodtagerbeskæftigelsen i coronakrisen.

Alle kommuner ramt af beskæftigelsesfald under coronakrisen

Alle danske kommuner er ramt af tilbagegang i coronakrisen. Men der er stor variation i hvor meget beskæftigelsen faldt i de forskellige kommuner, som det fremgår af figur 1. Hårdest ramt er Bornholms regionskommune, som mistede mere end 6 pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen på det halve år. Også tre andre økommuner er blandt de hårdest ramte: Læsø, Fanø og Ærø med hhv. 5,7, 4,3 og 4,2 pct. fald. Billund har det tredjestørste fald med 4,5 pct.

Figur 2. Lønmodtagerbeskæftigelse fra 4. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020

Kilde: Egne beregninger på statistikbanken LBESK69

Som kortet viser, findes den hårdeste ramte fjerdedel af kommunerne primært langs den jyske vestkyst, de vestligste dele af Sjælland samt Lolland-Falster. Fyn er generelt ramt over middel. Endelig er der en række kommuner på den københavnske vestegn, som har oplevet fald i beskæftigelsen, der er større end landsgennemsnittet.

De kommunefordelte tal for lønmodtagerbeskæftigelse er opgjort på bopælskommune. Blandt de mindre hårdt ramte kommuner finder vi først og fremmest kommuner i pendlingsoplandet rundt om København, med en klar undtagelse af store dele af vestegnen, samt til Aarhus og i Trekantområdet. Roskilde, Glostrup, Skanderborg og Køge har mistet hhv. 0,8, 0,9, 1,2 og 1,2 pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen, mens Samsø runder top fem af også med et fald et fald på 1,2 pct.

De fem største fald målt på antallet af lønmodtagere følger kommunestørrelsen: København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Alle de store kommuner har relative tab, som er tæt på eller lige over landsgennemsnittet på 2,3 pct. – mellem 2,3 og 2,6 pct.

For at perspektivere udviklingen under coronakrisen, kan det være nyttigt at sammenholde med den historiske udvikling. Under det seneste opsving fra 2013 til 2019, har det været en klar til tendens at en stor del af beskæftigelsesfremgangen er sket i de større byer og deres omegn. I København var lønmodtagerbeskæftigelsen fx steget næsten 22 pct. siden begyndelsen af 2013, inden coronapandemien ramte, jf. figur 3. Til trods for det store tilbageslag ligger beskæftigelsen altså væsentligt over niveauet fra 2013.

Figur 3. Indekseret udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen siden 2013

Kilde: Egne beregninger på statistikbanken LBESK69

På landsplan har coronakrisen sendt lønmodtagerbeskæftigelsen tilbage til niveauet i begyndelsen af 2018. Men i flere af de hårdest ramte områder havde der i forvejen kun været en beskeden fremgang i beskæftigelsen, så beskæftigelsen nu er tilbage på niveauet for 2013, som fx i Billund, eller under, som fx for Bornholm.

Branchefordelingen medvirker til at forklare geografisk fordeling

Den geografiske udvikling skal ses i lyset af de særlige kendetegn ved coronakrisen, som gør at den rammer uforholdsmæssigt hårdt i visse brancher og områder, afhængig af om det er et udsat område ift. smitterisiko, og hvorvidt det er udsat for restriktioner fra myndighedernes side.

De stramme begrænsninger i muligheden for at rejse til Danmark fra visse lande grundet corona, samt den globale turismes generelle kollaps, kan bidrage til at forklare den svage udvikling i de områder som ofte har en stor afhængighed af netop turismen, som fx dele af Vest- og Nordjylland og Bornholm. Det skal dog bemærkes at andet kvartal lige netop ikke dækker højsæsonen for udenlandske turister, som topper i juli og august.

Ser man på de hårdest ramte brancher er det netop turisme og nedlukningsprægede brancher, som dominerer. De i særklasse største fald i beskæftigelsen ses i hoteller og restauranter, samt i kultur og fritid, hvor beskæftigelsen er faldet ca. 20 hhv. ca. 16½ pct., jf. figur 4. Begge brancher havde en stor vækst i højkonjunkturen fra 2013 til 2019, men er altså slået kraftigt tilbage.

De øvrige brancher i top fem inkluderer rejsebureauer, rengøring og anden operationel service – dele af denne branchegruppe er åbenlyst ramt særligt hårdt, særligt rejsebureauer, mens fx rengøring næppe er ramt specielt hårdt.

Figur 4. Lønmodtagerbeskæftigelsen, indeks til starten af 2013

Kilde: Statistikbanken LBESK34

Ingen af de hårdeste ramte brancher er slået længere tilbage end udgangspunktet i begyndelsen af 2013. Når det ikke er gået voldsommere tilbage for lønmodtagerbeskæftigelsen, skal man huske at lønkompensationsordningen har holdt hånden under job, som ellers kunne være forsvundet pga. midlertidig nedlukning. Ser man på udviklingen i præsterede timer fra slutningen af 2019 til andet kvartal 2020 kan man da også se et langt voldsommere fald, både i de samlede præsterede timer, og særligt i de udsatte brancher – for hoteller og restauranter faldt timetallet med næsten 45 pct. fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2020. Dette er ydeliger beskrevet i følgende artikel: 

Læs artiklen: Fem brancher står for 70 pct. af tilbagegang i timetal 

Læs flere artikler