Aktuelle nøgletal, uge 44

Stigende mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg

Mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg er steget det seneste år og lå i oktober 5 pct.point højere end for et år siden, jf. figur 1 med seneste offentliggjorte konjunkturbarometer fra 30. oktober. Manglen på efterspørgsel steg især op til sommeren, hvorefter den har ligget mere stabilt. I oktober begrænsede mangel på efterspørgsel produktionen hos godt 17 pct. af byggevirksomhederne, når der tages højde for sæsonudsving. Mangel på arbejdskraft er omvendt aftaget i det seneste år i bygge og anlæg. Dette var der meldinger om fra 24 pct. af virksomhederne i oktober, hvilket er 3 pct.point mindre end for et år siden. Andelen af byggevirksomheder med utilstrækkelig ordrebeholdning ligger på ca. 20 pct. i oktober og har ligget omtrent uændret i det seneste år. Konjunkturbarometret bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt bygge- og anlægsvirksomheder og er behæftet med en vis usikkerhed, så enkelte måneders udsving skal fortolkes med forbehold.

Figur 1. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (X13 sæsonkorrektion)

Mangel på arbejdskraft faldet i bygge og anlæg i de fleste regioner

I fire ud af fem regioner ses mindre mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg end for et år siden, jf. figur 2. Største fald findes i Syddanmark og Hovedstaden, hvor meldingerne om mangel på arbejdskraft nu også lavest. I Syddanmark melder 22 pct. af byggevirksomhederne at have oplevet mangel på arbejdskraft, mens det gælder 25 pct. i Hovedstaden, når der ses på et gennemsnit over august til oktober. Dette er hhv. 8 og 9 pct.point lavere end samme periode året før. Sjælland er den eneste region med en større andel meldinger om arbejdskraftmangel end for et år siden, da der har været en stigning på 2 pct.point. Dette skal ses i lyset af, at Sjælland havde det markant lavest niveau for et år siden og nu ligger midt i feltet blandt regionerne med 28 pct. af byggevirksomhederne. I Midtjylland og Nordjylland findes det aktuelt største omfang af arbejdskraftmangel i bygge og anlæg, da hhv. 33 og 32 pct. af virksomhederne har meldt om begrænsninger her som følge af arbejdskraftmangel, når et gennemsnit af de seneste tre måneder betragtes.

Figur 2. Mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg fordelt på regioner

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Fortsat men aftagende fremgang i beskæftigelsen

Antallet af beskæftigede lønmodtagere er det seneste år steget med 35.000 personer, når august sammenlignes med samme måned året før. Denne fremgang består af en stigning på 29.300 personer for den private beskæftigelse i virksomheder og organisationer samt en stigning på 5.700 personer for den offentlige beskæftigelse, jf. figur 3 med senest offentliggjorte beskæftigelsestal fra 21. oktober. Dette svarer til en vækst på hhv. 1,5 og 0,7 pct. for den private og offentlige beskæftigelse. Væksten er aftaget siden foråret, hvor den årlige fremgang i de seneste år ellers har ligget omkring 45-50.000 personer. Der har været pæn fremgang i beskæftigelsen siden 2013, og i løbet af de sidste seks år er 240.000 flere lønmodtagere kommet i beskæftigelse. Denne fremgang er hovedsageligt sket i den private beskæftigelse, der er steget med 234.000 lønmodtagere. Antal lønmodtagere i det offentlige ligger dermed blot 6.000 personer højere end for seks år siden.

Figur 3. Beskæftigelse for lønmodtagere, sæsonkorrigeret

Kilde: Danmarks Statistik

Omtrent uændret ledighed

Bruttoledigheden har ligget stort set uændret i 2019, jf. figur 4 med seneste offentliggjorte arbejdsløshedstal fra 31. oktober. Fra august til september faldt den en anelse med 400 personer, mens den siden januar er steget med ca. 1.000 personer. Det seneste år er bruttoledigheden faldet med ca. 1.700 personer, mens AKU-ledigheden[1] er steget med 13.000 personer, når september sammenlignes med samme måned året før. Der kan dog være en del udsving i AKU-ledigheden, så derfor bør udviklingen i denne fortolkes med forsigtighed. De seneste tre måneder er AKU-ledigheden således steget med omtrent det samme, som den faldt i de forudgående tre måneder. Det samlede billede af ledighedstallene viser dog, at der aktuelt ikke længere kan konstateres en faldende udvikling i arbejdsløsheden.

Figur 4. Ledighed

Kilde: Danmarks Statistik

[1] Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere inkl. aktiverede, mens AKU-ledigheden er surveybaseret og indeholder ledige, der erklærer sig til rådighed for beskæftigelse. Bruttoledigheden er mere stabil på kort sigt, mens den kortsigtede udvikling i AKU-ledigheden bør fortolkes med forbehold.

Læs flere artikler