Nyt om Dansk økonomi 2021
Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (dec2019)
Regeringen forventer, at væksten i dansk økonomi aftager til et mere moderat niveau i de kommende år. Beskæftigelsesvæksten forventes at være faldende, og ledigheden skønnes også at stige lidt. Der ventes et markant offentligt overskud i år, mens der for de næste år skønnes omtrent balance for de offentlige finanser. Regeringen finder, at den strukturelle saldo har været undervurderet ved tilrettelæggelsen af de senere års finanspolitik ift. de aktuelle skøn for saldoen.
Beskæftigelsesrekord i 2019
Beskæftigelsen var rekordhøj i tredje kvartal af 2019 med mere end 3 mio. beskæftigede. Væksten i beskæftigelsen er blevet mulig, fordi arbejdsstyrken er steget pga. arbejdsudbudsreformer, indvandring mv. Fordelingen på både landsdele og brancher er dog gradvist ændret i forhold til tidligere.
Fortsat plads til vækst i industrien
I industrien er manglen på efterspørgsel steget det seneste år, mens der er færre virksomheder, som melder mangel på arbejdskraft. Fra måned til måned er der dog store udsving i industriproduktionen, primært som følge af store udsving i medicinproduktionen, som fylder 20 pct. af den samlede industriproduktion. På trods af stagnation i EU har der været pæn vækst i industriproduktionen i Danmark, hovedsagelig på grund af høj vækst i medicinalbranchen.
Markante opjusteringer af dansk BNP-vækst
Væksten i BNP har generelt været betragtet som hovedindikatoren for udviklingen i dansk økonomi. Der bliver dog sat spørgsmålstegn ved indikatorens brugbarhed efter tre år med ekstraordinært store opjusteringer ift. Danmarks Statistiks foreløbige opgørelser. For de seneste syv år har BNP-væksten ændret sig med over 1 pct.point i gennemsnit mellem den laveste og den højeste opgørelse af væksten.
Nye tal for offentlige finanser
De nyeste tal bekræfter overskuddet på den offentlige saldo i 2018, som var på 0,5 pct. af BNP. Den offentlige saldo er blevet forbedret de senere år, og der har nu været to år med overskud. Det offentlige forbrug har i samme periode udgjort en faldende andel af BNP i takt med, at der har været pæn fremgang i økonomien. Det kommunale forbrugs andel af økonomien har oplevet den største reduktion, ligesom de kommunale investeringer også har udviklet sig svagest som andel af BNP.
Større forskelle i økonomisk aktivitet i Østdanmark
BNP pr. indbygger er fordelt mere jævnt på tværs af kommunerne i Vestdanmark. Østdanmark er karakteriseret ved en større grad af koncentration omkring hovedstadsområdet. Pendling bidrager til at samle den økonomiske aktivitet i enkelte kommuner eller større områder som omkring hovedstaden. Når der korrigeres for løn ved pendling, bliver aktiviteten spredt mere jævnt i både øst og vest.
